James er med i klasselokalet. Foto: Privat

I mit første blogindlæg brugte jeg følgende definition:
En skolehund er en specialtrænet hund, som kan indgå i skolen for at fremme trivsel og indlæring for eleverne. En skolehund kan hjælpe med at opnå specifikke læringsmål. Dette kan den både i kortere og længere forløb, hvor der eksempelvis arbejdes med motivation, ensomhed eller at styrke troen på sig selv. Målet er, at give eleverne på skolen endnu bedre rammer for læring og trivsel. I arbejdet med børn og unge med autismediagnosen har en skolehund vist sig at have en meget positiv effekt.

Når man først har set hvad en skolehund kan gøre for de børn og mennesker den arbejder med, er man ikke i tvivl om, at det virkelig kan gøre en stor forskel. Blandt andet har vi ved den gamle skolehund oplevet elever med meget fravær, som begynder at komme i skole. Elever som på grund af uro i kroppen har svært ved at gennemføre undervisningen, med støtte fra skolehunden, kan mestre at komme igennem. Og elever som tidligere slet ikke har ville røre en bog, nu læser højt med glæde.

Det er ikke en krammebamse som arbejder 37 timer i ugen
Forestillingen om hvad en skolehund skal kunne, er dog meget forskellig fra person til person. Nogen tror, det er nødvendigt at hunden er på arbejde 37 timer i ugen, for at det kan have en effekt på eleverne. I virkeligheden kan det klares med noget mindre, som i øvrigt også vil være mere hensigtsmæssigt for hunden på den lange bane. Selvom man er tilbøjelig til at tænke: "det er jo bare er ren hygge for hunden at være afsted", så er det faktisk benhårdt arbejde.

En skolehund skal, ligesom alle andre hunde, heller ikke krammes eller fastholdes fysisk i en situation. Hunden skal kunne give nærvær til børnene, og den skal have lært at fysisk berøring og dét at være tæt med børn (og mennesker), er en god og rar ting. Har hunden lyst til at gå eller brug for plads, er det altid helt OK. Det er blandt andet også en af grundende til, at jeg altid vil være sammen med James, når han er på arbejde. Han har brug for mig til at vurdere situationen og give ham de bedste vilkår til at udføre sit arbejde.

Det laver vi på skolen lige nu
James (og jeg) er ikke uddannet skolehunds team endnu. Selve uddannelsen starter vi først på, når James er moden nok mentalt til at starte. Indtil da har vi derfor fokus på den forberedende del, som vil indebære ro, at håndtere uventede situationer og finde sig tilpas i mange forskellige miljøer (herunder særligt skolen og skolens elever). Når James er færdiguddannet, forventer jeg, at han er i stand til at arbejde eksempelvis 2 dage ugentligt eller 3 halve dage ugentligt. Det afgørende er, hvordan han modnes, og hvor meget overskud han ender med at have i forbindelse med arbejdet. For selvom han måske ligner en som bare slapper af og hygger sig, når han arbejder, bruger han stadig en masse energi på det.

På nuværende tidspunkt har vi små korte sessioner med enkelte elever, hvor det er meningsgivende for James’ træning. Vi har f.eks. kørt et forløb over et par uger, hvor James (og jeg) mødtes med en elev én gang ugentligt i ca. 15-20 minutter. Forløbet endte ud i, at eleven skulle finde roen til at gennemføre en matematik test. Testen tog knap en time og vi havde på forhånd aftalt, at hvis James havde brug for en pause, kunne vi altid gå. James lå på gulvet, og sov størstedelen af tiden. Hvis James kunne fornemme at der var ved at opstå det mindste uro hos eleven rejste han sig for at ’’tjekke ind’’ hos eleven (skubbe lidt med snuden for at få berøring). Så lidt skulle der til, for at eleven faktisk kunne gennemføre testen. James formåede at vise, hvordan arbejdet med mennesker er det mest naturlige for ham. Selvom James havde ’’sovet’’ det meste af tiden, havde han stadig haft sin opmærksomhed på eleven - og han var træt bagefter. 

James er med til matematikprøve. Foto: Privat Vi er også begyndt at holde små oplæg i klasserne. Det tager ca. 10-15 minutter, hvor vi starter med at komme ind og finde roen, imens jeg fortæller lidt om hvad en skolehund er og hvordan man bør omgås ham på skolen. Når der er helt ro på James og eleverne er klar, må dem som har lyst til at hilse på ham sætte sig på gulvet, hvorefter James kommer hen til dem (iført sele og snor i følgeskab med mig). Dette hjælper både James (og mig) med at øve os i at være i klasselokalet, samtidig med at det også bidrager med god læring til eleverne.

Næste blogindlæg: Hvad laver James når han ikke er i skole? - vi viser udpluk fra al den sjove og spændende træning vi laver udover skolen.

Følg med og bliv inspireret!