I Danmark risikerer hundeejere at få deres hunde fjernet og aflivet, ikke fordi hunden har gjort noget galt, men fordi den ifølge en DNA-test kan ligne en af de 13 racer, der er forbudt. Nu efterlyser Dyreetisk Råd og dyreadfærdseksperter en grundlæggende gennemgang af loven om farlige hunde, som de mener skaber uretfærdige og usikre vilkår for både dyr og mennesker.
Uklare regler rammer uskyldige ejere
Siden 2010 har det været ulovligt at eje visse hunderacer i Danmark, herunder pitbull terrier og amstaff. Formålet med loven var at mindske antallet af skambid og gøre danskerne mere trygge. Men ifølge Kirsten Brock, formand for Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi, er reglerne uklare og rammer alt for bredt.
– Hr. og fru Jensen, der i god tro køber en blandingshund, de ender altså i den her suppedas. En politibetjent kan banke på døren og sige, at der er kommet en klage over hunden, og at den ligner en forbudt hunderace. De har ofte ikke en chance for at løfte den bevisbyrde, forklarer Kirsten Brock.
Problemet opstår især i sager med blandingshunde, hvor det kan være svært at dokumentere præcist, hvilke racer der indgår. Det bliver ikke nemmere af, at racen i mange tilfælde afgøres ud fra DNA-tests, der, ifølge flere eksperter, ikke er skabt til juridisk brug.
DNA-tests skaber tvivl
Dyreetisk Råd skrev i efteråret 2024 til fødevareministeren og udtrykt bekymring over den udbredte brug af DNA-tests til at vurdere hundes race. Ifølge Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd, er der behov for en officiel vurdering af, hvilke DNA-tests der er pålidelige nok til at blive brugt i retssager.
– Hvis det kommer til en juridisk sag, så skal man jo vide, hvad man står med, siger han.
Selvom forskere som professor Merete Fredholm fra Københavns Universitet mener, at den test, der benyttes i Danmark, er præcis nok til at bestemme raceprofilen, anerkender hun også, at testen ikke kan identificere nyere blandingsracer – kun de oprindelige byggesten.
Kirsten Brock påpeger desuden, at flere racer med anerkendte stamtavler stadig slår ud som forbudte i testen, fordi deres genetiske ophav inkluderer elementer fra racer som amstaff eller american bulldog. Det skaber stor usikkerhed blandt hundeejere.
Efterlyser en bagatelgrænse
En af Dyreetisk Råds vigtigste anbefalinger er at indføre en bagatelgrænse: Altså at der skal være en vis minimumsandel af forbudt genetisk ophav, før en hund kan klassificeres som ulovlig. I dag er en hund teknisk set ulovlig, selvom den kun har få procent af sin DNA fra en forbudt race, selv hvis det stammer fra en forfader ti generationer tilbage.
– Der er jo forskel på, om de farlige gener kommer fra en af forældrehundene eller er indavlet for 10 generationer siden, siger Bengt Holst. – Så der må jo helt klart blive sat en bagatelgrænse.
Usikkerhed i sager om hundebid
Dyreetisk Råd har også rettet fokus mod reglerne i sager, hvor en hund har bidt en anden hund eller et menneske. Her er det afgørende, hvordan biddet vurderes, og om det klassificeres som et skambid.
Men vejledningen for, hvad et skambid er, og hvordan det skal vurderes, er ifølge Rådet for uklar. Hvis politiet vurderer, at der er tale om et skambid, skal hunden aflives, også selvom biddet skete i en presset eller provokeret situation.
– Et bid kan være meget alvorligt for den hund, det går ud over, men hunden der bider, er ikke nødvendigvis farlig generelt, forklarer Dyreetisk Råd i et blogindlæg. De understreger samtidig, at politiet ikke er forpligtet til at følge anbefalinger fra den hundesagkyndige, som ellers bliver inddraget i visse sager.
Det kan betyde, at en ejer må vente i månedsvis på en afgørelse mens hunden opholder sig på pension eller internat i al den tid.
Et opgør med en upræcis lovgivning
Dyreetisk Råd står ikke alene med kritikken. Flere eksperter og fagpersoner efterlyser en mere nuanceret tilgang til lovgivningen, som både beskytter borgerne og tager hensyn til de mange ansvarlige hundeejere og deres firbenede familiemedlemmer.
Rådet anbefaler blandt andet:
Fødevareminister Jacob Jensen (V) oplyser til DR Nyheder, at han har bedt sit ministerium undersøge sagen nærmere og vurdere, om der er behov for at justere regler og vejledninger.
Loven virker – men på hvilken måde?
Da de 13 racer blev forbudt i 2010, var målet at mindske antallet af hundebid. Og tallene viser et fald: Fra 13.258 forsikringssager om hundebid i 2003 til 8.013 i 2023, ifølge Forsikringsoplysningen.
Men forskere i både Danmark og Sverige har konkluderet, at forbuddet mod specifikke racer ikke er årsagen til faldet. Det er i højere grad hundenes opdragelse og ejernes ansvar, der gør forskellen. Flere peger derfor på, at et hundekørekort kunne være en mere effektiv løsning til at sikre trygge rammer for både mennesker og hunde.
Kilder: DR Nyheder, Dyreetisk Råd, Forsikringsoplysningen
Siden 2010 har en række hunderacer været forbudt i Danmark:
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Efter en række angreb, der har ført til dødsfald og alvorlige skader, kommer de amerikanske XL Bully-hund i Storbritannien under den farlige hundelov inden udgangen af året.
Ideen med den tyske lov om, at hunde skal luftes mindst to gange om dagen, er god, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på, mener engelske eksperter
Kan du se forskel på om din hund er frustreret eller venter i spænding? Nyt studie gør os klogere på hundens ansigtsudtryk
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
Den 22. & 23. marts afholdt Dansk Polarhunde Klub Danmarksmesterskab i Tisvilde. 37 deltagere kørte eller løb gennem skoven i Tisvilde hegn i jagten på de danske mesterskaber.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
