I Danmark risikerer hundeejere at få deres hunde fjernet og aflivet, ikke fordi hunden har gjort noget galt, men fordi den ifølge en DNA-test kan ligne en af de 13 racer, der er forbudt. Nu efterlyser Dyreetisk Råd og dyreadfærdseksperter en grundlæggende gennemgang af loven om farlige hunde, som de mener skaber uretfærdige og usikre vilkår for både dyr og mennesker.
Uklare regler rammer uskyldige ejere
Siden 2010 har det været ulovligt at eje visse hunderacer i Danmark, herunder pitbull terrier og amstaff. Formålet med loven var at mindske antallet af skambid og gøre danskerne mere trygge. Men ifølge Kirsten Brock, formand for Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi, er reglerne uklare og rammer alt for bredt.
– Hr. og fru Jensen, der i god tro køber en blandingshund, de ender altså i den her suppedas. En politibetjent kan banke på døren og sige, at der er kommet en klage over hunden, og at den ligner en forbudt hunderace. De har ofte ikke en chance for at løfte den bevisbyrde, forklarer Kirsten Brock.
Problemet opstår især i sager med blandingshunde, hvor det kan være svært at dokumentere præcist, hvilke racer der indgår. Det bliver ikke nemmere af, at racen i mange tilfælde afgøres ud fra DNA-tests, der, ifølge flere eksperter, ikke er skabt til juridisk brug.
DNA-tests skaber tvivl
Dyreetisk Råd skrev i efteråret 2024 til fødevareministeren og udtrykt bekymring over den udbredte brug af DNA-tests til at vurdere hundes race. Ifølge Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd, er der behov for en officiel vurdering af, hvilke DNA-tests der er pålidelige nok til at blive brugt i retssager.
– Hvis det kommer til en juridisk sag, så skal man jo vide, hvad man står med, siger han.
Selvom forskere som professor Merete Fredholm fra Københavns Universitet mener, at den test, der benyttes i Danmark, er præcis nok til at bestemme raceprofilen, anerkender hun også, at testen ikke kan identificere nyere blandingsracer – kun de oprindelige byggesten.
Kirsten Brock påpeger desuden, at flere racer med anerkendte stamtavler stadig slår ud som forbudte i testen, fordi deres genetiske ophav inkluderer elementer fra racer som amstaff eller american bulldog. Det skaber stor usikkerhed blandt hundeejere.
Efterlyser en bagatelgrænse
En af Dyreetisk Råds vigtigste anbefalinger er at indføre en bagatelgrænse: Altså at der skal være en vis minimumsandel af forbudt genetisk ophav, før en hund kan klassificeres som ulovlig. I dag er en hund teknisk set ulovlig, selvom den kun har få procent af sin DNA fra en forbudt race, selv hvis det stammer fra en forfader ti generationer tilbage.
– Der er jo forskel på, om de farlige gener kommer fra en af forældrehundene eller er indavlet for 10 generationer siden, siger Bengt Holst. – Så der må jo helt klart blive sat en bagatelgrænse.
Usikkerhed i sager om hundebid
Dyreetisk Råd har også rettet fokus mod reglerne i sager, hvor en hund har bidt en anden hund eller et menneske. Her er det afgørende, hvordan biddet vurderes, og om det klassificeres som et skambid.
Men vejledningen for, hvad et skambid er, og hvordan det skal vurderes, er ifølge Rådet for uklar. Hvis politiet vurderer, at der er tale om et skambid, skal hunden aflives, også selvom biddet skete i en presset eller provokeret situation.
– Et bid kan være meget alvorligt for den hund, det går ud over, men hunden der bider, er ikke nødvendigvis farlig generelt, forklarer Dyreetisk Råd i et blogindlæg. De understreger samtidig, at politiet ikke er forpligtet til at følge anbefalinger fra den hundesagkyndige, som ellers bliver inddraget i visse sager.
Det kan betyde, at en ejer må vente i månedsvis på en afgørelse mens hunden opholder sig på pension eller internat i al den tid.
Et opgør med en upræcis lovgivning
Dyreetisk Råd står ikke alene med kritikken. Flere eksperter og fagpersoner efterlyser en mere nuanceret tilgang til lovgivningen, som både beskytter borgerne og tager hensyn til de mange ansvarlige hundeejere og deres firbenede familiemedlemmer.
Rådet anbefaler blandt andet:
Fødevareminister Jacob Jensen (V) oplyser til DR Nyheder, at han har bedt sit ministerium undersøge sagen nærmere og vurdere, om der er behov for at justere regler og vejledninger.
Loven virker – men på hvilken måde?
Da de 13 racer blev forbudt i 2010, var målet at mindske antallet af hundebid. Og tallene viser et fald: Fra 13.258 forsikringssager om hundebid i 2003 til 8.013 i 2023, ifølge Forsikringsoplysningen.
Men forskere i både Danmark og Sverige har konkluderet, at forbuddet mod specifikke racer ikke er årsagen til faldet. Det er i højere grad hundenes opdragelse og ejernes ansvar, der gør forskellen. Flere peger derfor på, at et hundekørekort kunne være en mere effektiv løsning til at sikre trygge rammer for både mennesker og hunde.
Kilder: DR Nyheder, Dyreetisk Råd, Forsikringsoplysningen
Siden 2010 har en række hunderacer været forbudt i Danmark:
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Efter en række angreb, der har ført til dødsfald og alvorlige skader, kommer de amerikanske XL Bully-hund i Storbritannien under den farlige hundelov inden udgangen af året.
Ideen med den tyske lov om, at hunde skal luftes mindst to gange om dagen, er god, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på, mener engelske eksperter
Kan du se forskel på om din hund er frustreret eller venter i spænding? Nyt studie gør os klogere på hundens ansigtsudtryk
Mange hunderacer oplever problemer med indavl og genetiske sygdomme. For nationalracen den dansk/svenske gårdhund er løsningen heldigvis nærliggende. Gennem indmønstring af hunde uden stambog kan racen få tilført ny genetisk variation og dermed sikre en sund og robust fremtid for racen.
K9Biathlon For Alle forvandlede Ledreborg Slot til Danmarks mest logrende festivalplads.
Du kan nu finde alle billeder fra udstillingen i Vejen online.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Den engelske setter Happy tog både dommer og publikum med storm og sikrede sig en historisk sejr som Best in Show ved DKK’s nordiske udstilling i solbeskinnede Vejen.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Juniorhandlere leverede imponerende præstationer og stærkt samarbejde med hundene ved DKK’s nordiske udstilling lørdag.
Fredagen i Vejen bød på solskin, hundeglæde og en energisk borzoi, der løb med dagens Best in Show-titel ved Dansk Kennel Klubs første udstillingsdag.
På trods af 27 grader og tung, stillestående luft viste juniorhandlerne ved Dansk Kennel Klubs internationale udstilling i Vejen stort overskud, ansvar for hundenes velfærd og stærkt samarbejde i ringen.
