Denne artikel blev bragt i majnummeret af magasinet HUNDEN.
Tiltaget om at indføre regler for opdræt af hunde stammer fra Danmarks første dyrevelfærdsaftale, som i februar 2024 blev indgået af et bredt flertal i Folketinget. Fødevareminister Jacob Jensen står ved roret for en ny bekendtgørelse om sund hundeavl, som træder i kraft den 1. juli 2025.
Jacob Jensen og Danmark går, i europæisk sammenhæng, foran med ”den danske model for sund hundeavl”. Med de nye regler og rammer for hundeavl, som er beskrevet i ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde”, viser ministeren nemlig, at Danmark har valgt en løsningsmodel, som sætter fokus på at sundhedsundersøge og at tilvælge sunde avlsdyr. Dermed vælger vi ikke at forbyde nogle hunderacer, som flere lande omkring os har gjort i bestræbelserne på at løse udfordringerne med såkaldt ”ekstrem avl” og kendte sundhedsproblematikker i nogle hunderacer. Den nye bekendtgørelsestekst bliver en del af dyrevelfærdsloven og indgår i den eksisterende ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde”.
Sund dansk hundeavl gruppen
I maj udgaven af HUNDEN i 2024 kunne man læse det første interview med Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. DKK’s formand Jørgen Hindse og adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen mødtes med ministeren i marts 2024 til en samtale om den netop indgåede dyrevelfærdsaftale ”Sammen om dyrene – aftale om dyrevelfærd 2024-2027”. Aftalen var indgået i februar 2024 med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, og arbejdet med at udforme regler om rammer skulle påbegyndes. Det havde Dansk Kennel Klub naturligvis vigtig fagligt input til.
På mødet i marts 2024 præsenterede Jørgen Hindse et tværorganisatoriske samarbejde som DKK havde taget initiativ til for minister Jacob Jensen: Sund dansk hundeavl gruppen. Denne gruppe består af repræsentanter for Dyrenes Beskyttelse (DB), Dyreværnet (DV), Den Danske Dyrelægeforening (DDD) og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO) samt Dansk Kennel Klub (DKK) og gruppens formål er at komme med fagligt funderede, konstruktive input til, hvordan vi kan forbedre velfærden for hundeopdræt i Danmark. Ministeren lyttede interesseret og anerkendende, og i løbet af sensommeren og efteråret fulgte en lang række møder både i Sund dansk hundeavl gruppen og mellem gruppens interessenter og Fødevarestyrelsen, som skulle udarbejde bekendtgørelsen med regler og rammer for opdræt af hunde i Danmark. Det var en meget spændende tid med dataindsamling, analyser og rigtig mange møder og e-mails frem og tilbage.
DKK tog i begyndelsen af 2024 initiativ til et tværorganisatorisk samarbejde med det formål at komme med et reelt bud på, hvordan sundhed og velfærd for dansk hundeopdræt kunne højnes, uden at forbud mod konkrete hunderacer skulle tages i brug. Samarbejdet har været utroligt gavnligt, fordi der er brugt lang tid på at drøfte de komplicerede udfordringer, som er forbundet med at identificere arvelige sygdomme, drøfte sundhedsundersøgelser, analysere data og komme med konkrete bud på regler og rammer, der vil gavne både sundhed og velfærd for hundene
Ministeren bød indenfor igen
Vi skriver nu 2025, og Fødevarestyrelsen har haft bekendtgørelsen i høring og udarbejdet et høringssvar. DKK har naturligvis også indgivet et detaljeret høringssvar. Høringsnotatet, der udarbejdes, har til formål at kortlægge de faglige input, der er kommet, så eventuelle sidste tilpasninger kan foretages, og den endelige bekendtgørelse kan meldes ud og træde i kraft. Mens vi venter på den endelige version af ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde”, som træder i kraft den 1. juli 2025, bød ministeren indenfor til en slags statussamtale. En samtale om de overordnede tanker han har gjort sig omkring de regler for sund dansk hundeavl, der danner rammen for den nye lovgivning.
DKK’s adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen har været på interview-opgave på ministerens kontor og fik nogle dage senere mulighed for at returnere invitationen og byde ministeren velkommen på hendes gård på Sydsjælland. På gården fik ministeren mulighed for at møde to engagerede opdrættere og hilse på dem, det hele handler om, nemlig to dejlige avlstæver og deres skønne hvalpe, som var henholdsvis cavalier king charles spaniel og labrador retriever hvalpe.
Her er nogle af de spørgsmål, vi stillede samt fødevareminister Jacob Jensens svar:
Ambitiøs lovgivning
”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde”, der netop har været i høring, er historisk og ret ambitiøs omkring hundenes velfærd både i forhold til avlskrav til nogle racer samt sundhed og velfærd for tæver, der skal indgå i avl. Hvad tænker ministeren selv om resultatet af bekendtgørelsen, der netop nu er ved at blive færdigbearbejdet?
FVM JJ: Når man taler om, at noget er historisk, er der en tendens til, at det bliver et udvandet begreb, men på dette specifikke område, så er jeg enig med dig. Der er i hvert tilfælde tale om at ”flytte nogle hegnspæle” på det område, der handler om opdræt af hunde og at lave en indsats mod, at nogen avler af andre hensyn end hundens velfærd. Vores drivkraft i lovgivningen har været, at hundens velfærd altid skal komme før et specifikt udseende. Det synes jeg, at vi med denne bekendtgørelse tager nogle vigtige skridt i retning af.
EU-forordning på vej, og DK er snart foran
Der er en ny EU-forordning på vej, som omhandler erhvervsmæssigt opdræt af hunde, de fysiske rammer for erhvervsmæssige hundehold og ID-mærkning/sporbarhed m.m. Og nu er Danmark (snart) foran EU-forordningen, fordi en del af forslagene i EU-forordningen er indarbejdet i den nye bekendtgørelse: f.eks. at der er lavet regler for hvor unge og gamle tæver må være, når de får hvalpe første og sidste gang, antal kuld i alt, kejsersnit, hviletid mellem kuld osv. Den danske bekendtgørelse skelner ikke mellem erhvervsmæssigt og privat hundeopdræt, hvad angår hundes velfærd og sundhed. Reglerne gælder for alle danske hunde. Hvad tænker ministeren om at være foregangsland ift. regler og rammer for hundevelfærd?
FVM JJ: Jeg holder meget af EU og sidder i Bruxelles en gang om måneden. Det har jeg gjort de sidste 2,5 år, og jeg tager mig selv i at tænke, hvor forskellige landene er, og hvor fantastisk det er, at vi kan mødes, drøfte emner, finder løsninger og tage beslutninger på tværs af vores forskelligheder, også i en urolig verden. Det holder jeg meget af. Men der er områder, bl.a. dyrevelfærd hvor der er meget stor forskel på landes tilgang. Jeg havde ikke lyst til at vente på at få en EU-forordning igennem, med hvad der nu er af kompromisser og ting, der udvandes. Dyrevelfærden for danske hunde skal ikke vente på tiltag fra EU. Nu ser vi, hvordan EU-forordningen lander, når den engang skal forhandles på plads, men Danmark viser gerne vejen og et bud på rammen for hundeopdræt med den nye bekendtgørelse.
Jeg mener også, at processen omkring tilblivelsen af bekendtgørelsen har været et udtryk for, hvordan vi arbejder i Danmark, når det er bedst. Jeg er privilegeret ved at samarbejde med mange organisationer indenfor andre grene af mit virke i ministeriet: fiskeri, landbrug, fødevarer, natur. Vi er et lille land, og vi sidder ret tæt på hinanden. Vi sidder i samme båd, så at sige og skal sørge for, at noget på Danmarks vegne bliver godt. Vi har tradition for at lytte til og arbejde sammen med organisationerne, der kommer med forskellige input til løsninger.
Jeg kan som politisk leder læne mig ind i det, der bliver foreslået, fordi jeg ved, at det er baseret på lang erfaring og en stor grad af faglighed, men også bredde, når som her der kommer input fra velorganiserede foreninger som Dansk Kennel Klub, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet, DOSO, Den Danske Dyrlægeforening, m.fl. Når der tilmed er mange tiltag, som I er enige i, så giver det mening at lytte og inddrage. Mit håb er at vores løsningsmodel, den danske model for sund hundeavl, kan være et eksempel til efterfølgelse og inspiration for andre lande.
FVM JJ: Det lyder jo som en nem løsning bare at forbyde nogle racer, som man ikke finder sunde, men det har aldrig været vores motivation. Det er måden, nogle hunde er avlet på og de negative konsekvenser, det har haft for hundenes velfærd og sundhed, som vi vil til livs og lave regler for. Alle dyr, herunder hunde, har jo nogle positive egenskaber, hvad enten det er gravhund, golden retriever, schæferhund, fransk bulldog eller noget helt tredje. Men for nogle hunde er det måden, de er avlet på, der er kørt af sporet, og for andre racer er det nogle kendte sundhedsudfordringer, vi skal arbejde med. Vi skal ikke udskamme nogen, men vi skal lave nogle rammer, der i højere grad giver sundere hunde.
Det overordnede formål med bekendtgørelsen er jo at udelukke syge individer fra avl og at kunne vælge mellem flest mulige sunde hunde, der kan indgå i hundeopdrættet. Balancen skal findes i at sikre bedst mulig genetisk variation samt fremgang i hundenes sundhed til gavn for dyrevelfærden. Jeg ønsker også at sætte fokus på sundhed og velfærd for hunde og andre dyr generelt, både i den professionelle ende, altså hos opdrætterne, men også hos forbrugerne, altså dem der aftager hundehvalpene. Vi skal også have hvalpekøberne til at efterspørge sunde hvalpe, købe hundehvalpe hos dem der sundhedsundersøger og følger reglerne og købe dem i Danmark.
Bekendtgørelsen ligger pt. op til, at man skal kunne fremvise diverse sundhedsresultater på papir eller anden vis, og at disse kan ligge hjemme i skuffen, indtil de evt. ønskes fremvist. Hunde, der er registreret i DKK, kan allerede registrere sundhedsundersøgelser elektronisk, de fleste registreres endda automatisk. Skuffeløsningen finder DKK ikke tilstrækkelig, for vi ved jo alle sammen, hvor svære ting i skuffer er at finde, og derfor overvejer DKK at tilbyde at registrere sundhedsresultater for alle hunde i en database, hvor hundens mikrochip er omdrejningspunktet.
Høringsperioden og de sidste vigtige tilpasninger
Høringsperioden er afsluttet, og Fødevarestyrelsen er ved at udarbejde et høringsnotat, som du så modtager. DKK har afgivet høringssvar, og det er vores indtryk at mange hunderace-specialklubber har afgivet høringssvar. Det samme gælder Den Danske Dyrelægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet, DOSO og mange flere. Det er jo denne gruppe, der arbejder med opdræt af hunde og hundesundheden i dagligdagen. Kan man forestille sig at dele af indkomne høringssvar og forslag inddrages i den endelige bekendtgørelse?
FVM JJ: Ja, bestemt. Netop i denne sag har der jo været et ret grundigt forarbejde med inddragelse af interessenter, men der kan sagtens være mindre justeringer, høringssvarene peger på, som vi vælger at inddrage i den endelige bekendtgørelse. Jeg går meget op i at en høringsperiode ikke bare er spil for galleriet, men at det rent faktisk kan bruges til noget. Der kan være nogle tekniske hjørner, der skal tilpasses, og det er der gode folk i Fødevarestyrelsen, som giver input til, men jeg følger op på de høringssvar, der er kommet ind. Dialogen er også en del af den danske model.
Ikrafttrædelse og den vigtige vejledning
”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” træder i kraft den 1.7.2025, og det er jo lige om hjørnet. DKK og mange andre står på spring for at informere om de nye regler og krav, og både opdrættere, dyrlæger og kommende hundeejere skal jo informeres.
DKK og andre, der har afgivet høringssvar, har påpeget, at nogle vigtige spørgsmål skal afklares og præciseres (specialuddannelseskrav til dyrlæger der undersøger hundene, krav til hvem der kan bedømme resultater osv.), så vi kommer godt fra start, og at vi kan kommunikere ensartet. Dette kræver en vejledning til bekendtgørelsen. Hvornår forventer ministeren, at FVST har en vejledning klar, der skal følge og uddybe spørgsmål til bekendtgørelsen?
FVM JJ: Vi er opmærksomme på vigtigheden af, at der skal udfærdiges en klar vejledning, som forklarer de nye regler og rammer for hundeopdræt. Der er jo mange hundeejere og opdrættere, der skal informeres og måske justere ind og sundhedsundersøge, før de vælger avlsdyr, og så er der alle dyrlægerne, der skal lave sundhedsundersøgelserne, og I som interesseorganisation er også vigtig i kommunikationsindsatsen. Det er klart, at en vejledning er vigtig.
Håndhævelse
Loven skal jo følges af alle, og vi skal have alle med - hundeejere, dyrlæger, mulige hundeejere/hvalpekøbere osv. men vi ved også, at ikke alle følger lovgivningen. Kan ministeren sige noget om håndhævelse af den nye bekendtgørelse?
FVM JJ: Som med al anden lovgivning er der nogle regler, der skal formidles, forstås og indarbejdes hos de involverede. Det tager noget tid og kræver en fælles indsats at komme ud over rampen med det. Mange vil følge reglerne, og nogle skal vises tilrette. Vi har en såkaldt sanktioneringstrappe, og vi starter på nederste trin, medmindre der er tale om grelle tilfælde eller gentagelser, så går vi op ad trappen. I den forbindelse vil jeg nævne, at vi lige nu arbejder med at stramme voldsomt på sanktionerne, der gives, hvis man overtræder dyrevelfærdsloven. Blandt andet ser på vi de groveste tilfælde af overtrædelser, hvor vi lægger op til en fordobling af både fængselsstraf og bødestraf, men også frakendelsen af retten til at holde dyr, og det kommer vi til at gøre hurtigt, altså at der skal mindre til at udløse frakendelse. Som modvægt til det, vil vi være endnu bedre til at informere om regler og rammer, så færrest muligt havner oppe ad sanktioneringsstigen.
Hundene går forrest
Dansk Kennel Klub er en hundeinteresseorganisation, og derfor er hundene det, vi primært har interesse for, men vi erindrer, at der i ”sammen om dyrene – aftale om dyrevelfærd 2024-2027” udspillet var omtalt ”tiltag mod ekstrem avl af kæledyr”, og her tænker jeg, at også kat, kanin og andre kæledyr var indtænkt. Kan ministeren sige noget om, hvornår der laves regler for sund avl af andre kæledyr?
FVM JJ: Det er rigtigt. Der er omtalt ”kæledyr” i velfærdsaftalen, men det er klart, at der er nogle kæledyr, som er mere udbredte end andre, og så var det jo ret oplagt at starte med det, som vi også har mest erfaring med: hundene. Men der er også klart, vi skal se nærmere på andre kæledyr. Det vil være næste step, men vi er nødt til at starte et sted og nu får vi erfaring med hundene. Tanken er også her, at vi ikke skal forbyde katte- eller kaninracer, men i stedet forebygge, at dyrene bliver usunde ved at vælge sunde avlsdyr. Nogle af principperne fra den danske model kan tages med fra hundene til katte og kaniner mm.
Man kan sige, at hundene går forrest i vores mission om sund avl og bedre velfærd med den nye bekendtgørelse. Og det er ok, men altså hunden er jo som bekendt menneskets bedste ven, det er den i hvert fald hjemme hos os, afslutter ministeren med smil.
Ordlyden af den endelige bekendtgørelse forventes at blive offentliggjort omkring den 1. juni og træder i kraft den 1. juli 2025.
Den kommer til at indeholde nogle konkrete regler for opdræt og tævens velfærd samt nogle krav til konkrete sundhedsundersøgelser for enkelte racer. For alle hunde gælder det overordnet, at en hund ikke må indgå i avl, hvis det med rimelighed kan forventes, at hundens sundhedstilstand eller anatomiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber risikerer at have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes velfærd og sundhed.
Selvom deres hund ikke har gjort noget galt, risikerer nogle danske hundeejere at få den fjernet og aflivet alene på baggrund af en tvivlsom DNA-test. Eksperter og Dyreetisk Råd opfordrer nu til at ændre loven om forbudte racer, så den bliver mere retfærdig og gennemsigtig.
Efter en række angreb, der har ført til dødsfald og alvorlige skader, kommer de amerikanske XL Bully-hund i Storbritannien under den farlige hundelov inden udgangen af året.
Ideen med den tyske lov om, at hunde skal luftes mindst to gange om dagen, er god, men det er ikke den rigtige måde at gøre det på, mener engelske eksperter
Efter en tæt konkurrence blandt mange dygtige juniorhandlere kunne Amalie Grønborg sikre sig sejren med sin samojedehund Ellie.
I denne weekend skulle vi have været til udstilling i Roskilde, men sådan skulle det ikke være. Som et lille plaster på såret udgiver vi i denne St. Bededagsferie vores artikler fra bladet om Roskilde 2019 på hunden.dk. Så lader vi som om, vi er der igen
I weekenden den 26. - 27. oktober er Dansk Kennel Klub vært for Nordisk Mesterskab i rally, som finder sted i Sjællands Agility Center i Ringsted
I den kommende uge modtager alle medlemmer af DKK medlemsmagasinet HUNDEN. Her kan du se, hvad du kan glæde dig til
Forskning viser tydelige neuroanatomiske raceforskelle i hundes hjerner, og forskellene har betydning for racernes adfærd og karaktertræk
Simone Riisgaard Kristiansen tog sejren i lørdagens juniorhandlingfinale ved Winter Wonder Show i Herning og sikrer sig samtidig titlen som Årets Juniorhandler.
I weekenden d. 3.-4. september holder DKK Hund i Fokus på Vilhelmsborg. En weekend med en masse hundeaktiviteter. Frida og jeg har særligt én ting, vi ikke går glip af: Det fantastiske forhindringsløb om lørdagen for hund og ejer: K9-biathlon FOR ALLE
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Dansk Kennel Klubs tredobbelte udstilling bød på danske vindere i top og en finale med masser af spænding!
Fredagen på Bornholm bød på sol, smil og masser af logrende haler, og nu kan du genopleve hele stemningen i billeder.
Der er feststemning i Viborg, hvor K9 Biathlon for alle denne weekend er en del af Nordic Lake Festival. Allerede nu er der fuld knald på, og byen har taget imod os med åbne arme.
Publikum og hunde nyder en varm og festlig start på weekendens store udstilling
Lørdagen på Bornholm bød på højt humør, masser af solskin og skarpe konkurrencer om både CACIB og titlen som Hammershusvinder 2025.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Finaledagen på Bornholm kan nu genopleves i billeder
Flåter er et stigende problem for danske hunde. Varmere vintre og en længere flåtsæson, der nu strækker sig fra tidligt forår til sent efterår, øger risikoen for flåtbårne sygdomme. En ny undersøgelse fra Wilke, gennemført på vegne af Boehringer Ingelheim, viser at mange hundeejere ikke beskytter deres hunde tilstrækkeligt mod de farlige parasitter
