Max Steinar
De erfaringer, som nogle af Midt- og Vestjyllands mest brugte schweisshundeførere har fortalt om i juniudgaven af HUNDEN, er bestemt interessante. Mindst lige så interessant er de kendte tilfælde af ”almindelige” hundes møder med ulv. Naturligvis af den simple årsag, at der er mange gange flere almindelige hunde end der er schweisshunde.
Fra Sverige er der mange beretninger om hunde, der er blevet dræbt af ulv. Derfor er det relevant at kigge på, hvad der indtil nu er sket i Danmark.
Bange første gang
Bente Sønderby flyttede for knap syv år siden fra Fjaltring i Nordvestjylland til den østlige udkant af Klosterheden Plantage, Danmarks største enkelte plantage. Den nu 72-årige vestjyde fandt allerede fra starten af stor fornøjelse ved at gå i den kæmpestore plantage, som er så vidtstrakt, at hun for en sikkerheds skyld brugte kort for at finde rundt.
Da der i 2019-2020 begyndte at cirkulere beretninger om en ulv, der var kommet til plantagen, var Bente Sønderby lidt utryg: "jeg havde jo mine hunde med, og kunne da ikke lade være med at spekulere på, om det indebar en risiko."
Midt i februar 2020 havde hun sit første møde af mange med ulven: "jeg gik hen ad en af de lange skovveje i den østlige del af plantagen, da jeg vendte mig om. Der stod ulven midt på vejen, hvor jeg havde gået, og stirrede på mig og mine to whippet. Ingen af hundene havde opdaget at den stod derude. Så fortsatte den ind i skoven og var væk."
Bente Sønderby husker tilbage på oplevelsen med en blanding af skræk og fascination: "det var sådan et mix af følelser. En mountainbike rytter kom forbi, og jeg udbrød: ”Jeg har set en ulv – men du skal ikke være bange!”. Han svarede: ”Nå ja, det skulle jo ske før eller siden”, og så fortsatte han. Han var helt rolig."
"Jeg tænkte, om jeg skulle vende om og gå hjem, men nej, så var jeg ikke sikker på, at jeg turde gå i skoven igen. Så jeg forsatte – og så gik ulven over vejen foran mig! Cirka 100 meter ude. Denne gang var jeg lige ved at have mobiltelefonen klar til at fotografere, men jeg har kun en masse fotos af grus og rabatter, fortæller Bente Sønderby med et lille smil."
I foråret 25 blev to hunde fundet dræbt, og DNA-undersøgelser påviste, at der var tale om ulv. I begge tilfælde var hundene lukket ud af deres ejere om natten, og strejfede altså rundt på egen hånd.
Det første tilfælde skete den 10. marts nær Ulfborg, og det andet tilfælde den 18. april syd for Ikast. Det sidste tilfælde blev grundigt undersøgt af en såkaldt ulvetracker, tilknyttet den nationale ulveovervågning, hvis resultater kan følges på www.Ulveatlas.dk.
Det viste sig, at hundens spor krydsede sporene af fire ulve, der var på jagt efter krondyr. Se mere via dette link: Hund dræbt af ulv
I slutningen af april 2026 blev en stor hundehvalp fundet dræbt ca. 400 meter fra sit hjem syd for Klosterheden midt på eftermiddagen. Der er mistanke om ulv, fordi der blev set poteaftryk tæt derpå. DNA er udtaget og vil blive undersøgt, så der bliver vished.
Mere end ti gange
Oven på det første uforglemmelige møde var Bente Sønderby ret eksalteret, og ønskede kun at møde ulven igen. Det ønske fik hun opfyldt i ret rigelig mål, for det skete mere end ti gange. Der var hver gang tale om det samme individ, nemlig hanulven GW1430M, som er indvandret fra Tyskland (og som siden ultimo januar 2023 har dannet par med GW3186F, en tæveulv født på Borris Skydeterræn i det såkaldte Skjern-revir i 2022).
"Især når mine hunde var i løbetiden, så var han en ret trofast gæst, der fulgte os inde mellem træerne eller direkte ude på vejen på 100 til 200 meters afstand. Jeg var efterhånden blevet helt tryg ved at møde ham, og havde helt klart en stærk fornemmelse af, at han var mere bange eller måske rettere varsom og forsigtig overfor mig," fortæller Bente Sønderby, som en enkelt gang oplevede, at hendes hunde markerede sig overfor ulven: "Ja, mens jeg havde to andre whippets end Lucca, som jeg har nu, der havde jeg en speciel oplevelse. Den ene af de to tæver, Sif, var falsk drægtig, og under en tur i plantagen dukkede ulven pludselig op. Begge tæver blev så ophidsede, at de var ved at flå deres flexliner i stykker, så jeg følte mig nødsaget til at råbe ad ham, hvilket fik ham til at forsvinde. Så gik der faktisk to år inden han igen turde nærme sig os igen – vi så ham i al fald ikke."
Efterhånden blev det kendt i området, at man som hundeejer kunne få en meget speciel oplevelse ved at gå en tur i skoven. Interessen accelerede, da Bente blev interviewet af TV2 MidtVest og fortalte om sine oplevelser med ulven.
Sidste gang, at Bente så hanulven, var i foråret 2023, hvor han krydsede skovvejen et stykke ude. Hun tænkte ”Så, nu følger han dig igen”, men det skete ikke, og som hun selv siger, så var årsagen, at han da havde fået følgeskab af en tæveulv.
Siden har hun dog haft oplevelsen af at se tre store ulvehvalpe fra Klosterhede parrets første kuld i 2024.
Blot ti meter ude
At kalde Fousing en landsby vil nogle måske betragte som en overdrivelse for den lille samling af huse og nogle få gårde øst for Klosterheden Plantage. Her bor Kate Dahl og hendes mand Kristian Melgaard på den gård med 45 hektar jord, som har været i hans families eje i nu fire generationer. Ægteparret er glade for broholmere, og har ikke mindre end tre hunde af den store, godmodige race.
Kate arbejder i Ringkøbing, og kører tidligt hjemmefra. Derfor lufter hun hundene allerede ved 6.30-tiden, og igen sent om aftenen, kl. 22-23. Samme rutine gjaldt, da en meget oplevelsesrig uge startede mandag den 20. januar 2023.
"Jeg har en fast runde, jeg går med hundene, ud bag ved gården og rundt på markerne," fortæller den 60-årige vestjyde. "Jeg travede af sted den morgen. Det var naturligvis buldermørkt, så jeg havde god brug for min pandelampe. Jeg havde nok hørt nogle pibelyde bag ved mig og hundene et par gange, inden jeg for alvor registrerede lyden og derfor også reagerede på det; jeg vendte mig om, og derude i pandelampens skær stod der et langbenet hundedyr. Jeg tænkte, at den var for stor til at være en ræv, og jeg havde da også hørt historierne om, at der skulle være en ulv i området. Han var bare cirka 20 meter væk, og selv om jeg lyste lige på ham, så blev han bare stående. Det hører med til historien, at vores treårige tæve, Hjørdis, var i løbetiden, og det var selvfølgelig derfor, at han var blevet tiltrukket. Og han var helt ligeglad med, at vores store voksne han, Halfdan, gøede voldsomt ad ham."
"Jeg var nok lidt rundforvirret, for det havde jeg da ikke ventet, men bange var jeg ikke. Hverken den morgen eller resten af ugen, hvor jeg så ham hver morgen og hver aften. Vi bor cirka to kilometer fra Klosterheden Plantages østlige udkant, og åbenbart var duften fra Hjørdis så tiltrækkende, at han var meget stabil til at komme. Jeg fortalte det selvfølgelig til Kristian, som ikke rigtigt troede på det, men han blev overbevist, da han var med ude at gå. Da ulven var tættest på, var der kun cirka 10 meter imellem ham og Hjørdis, som stod for enden af en helt strakt flexline. Både hun og ulven peb – de var meget interesserede i hinanden," fortæller Kate, der betragter de daglige møder med ulven som en ”kanonstor oplevelse”.
Den 25. januar om morgenen var sidste gang, at Kate og hendes tre broholmere oplevede ulven.
Den 26. januar 2023 blev det første foto af hanulven i følgeskab af en tæveulv lavet på et vildtkamera, og så var det endegyldigt slut med den ensomme ulvs kurmageri i forhold til områdets tævehunde.
Danmarks Jægerforbunds medlemsblad Jæger nr. 1 i 2026 fortæller om en jæger fra Varde, Jimmy Henneberg, som var på andejagt med sine to labrador retrievere i november 25. Da det var blevet så mørkt, at han måtte tænde sin pandelampe, startede han på at samle ænder ind, og sendte den ene hund ud i terrænet, ud i mørket. Han fulgte selv efter hunden, som han kunne se cirka 100 meter ude, og nu opdagede han også øjne fra hvad der viste sig at være en flok ulve. Han mener, at der var fem. Hunden stod som forstenet, og kunne ikke kaldes hjem. Jægeren havde ikke flere patroner, så han kunne ikke affyre skræmmeskud, men råbte og skreg uden at det havde nogen virkning på ulvene. Da han til sidst var cirka seks meter fra hunden og cirka ti meter fra ulvene, turde hunden krybe tilbage til ham, og i fællesskab trak de sig tilbage, mens ulvene fulgte efter cirka 100 meter, inden de forsvandt.
Ludvig legede med ulven
Henrik Bjerregaard og hans kone Marianne har et sommerhus ved Bunken cirka 15 kilometer syd for Skagen, og med blot cirka 800 meter ud til stranden ved Østersøen. Her opholder de sig en del, og da Covid-19 epidemien hærgede i 2020-2021, var de meget i huset, fordi de som så mange andre danskere arbejdede hjemmefra i den grimme tid.
De havde en west highland terrier, en 13-årig gammel kastreret han, Ludvig. En morgen i april 2020 åbnede Henrik døren, så Ludvig kunne trisse ud i haven og få besørget.
"Ludvig var meget rolig, så han gik blot lige rundt i haven, snuste og fik tisset," fortæller Henrik, som efter at have lukket hunden ud gik i gang med at lave kaffe.
Men den morgen skete noget helt usædvanligt.
"Hov – Ludvig leger med en stor schæfer," udbrød Marianne.
Henrik kiggede ud ad vinduet, og forstod meget hurtigt, at det altså ikke var en schæfer – men den ulv, de havde hørt, var i området (GW781M er en han, som var indvandret fra Tyskland og med første sikre DNA-spor i november 2017, red.).
"Det var et helt vildt syn; både hund og ulv ville gerne lege med hinanden," fortæller Henrik. "Begge dyr gik ned i den der lave positur med sænket forkrop og hævet bagkrop, og halerne logrede. Ludvig tabte hurtigt pusten, og kom tilbage til døren, men ulven blev bare stående. Og selv da Ludvig var lukket ind, stod han der, ja, i måske to minutter, som om han gerne ville lege mere. Først da travede han væk."
"Vi var begge noget oppe at køre over den store oplevelse, og grinede og lo; tænkt sig at Ludvig havde leget med en ulv! Desværre fik jeg ikke lavet noget foto, mens det stod på. Jeg fandt frem til en af de forskere, der har med ulveovervågningen at gøre (professor Kent Olsen, Naturhistorisk Museum, red.), og fortalte ham, hvad vi havde oplevet og hvordan ulven så ud med farveaftegninger, og han var sikker på, at det var ”Den nordjyske hanulv”, som han blev kaldt."
Knap tre år skulle der gå, før Henrik Bjerregaard igen så ulven: "Det var en kold dag i december 2023, og der var faldet et let lag sne. Det var cirka midt på dagen, da jeg opdagede ulven. Han kom luntende og stoppede 20-30 meter væk. Her stod han bare stille og kiggede op mod huset. Lige som om han kunne huske Ludvig, og gerne ville gentage den leg. Men Ludvig var blevet aflivet på det tidspunkt. Efter en lille halvt minut opgav han, og travede væk. Men denne gang nåede jeg at tage fotos af ham."
Bagefter var Henrik ude og studere ulvens spor, og andre dyrespor. Han fandt spor af mange dådyr, og han fandt også lejer på jorden, hvor sneen var smeltet fra kropsvarmen på cirka 10 dådyr. Ifølge Henrik er der masser af hjortevildt i området, og derfor rigeligt med føde til det store rovdyr.
"Jeg tænker, at det måske var derfor, at ulven var kommet til, og da han så stod tæt på vores hus, kunne han huske, at det var her, han havde haft den leg med Ludvig. Uanset hvad årsagen var, så var det næsten lige så stor en oplevelse som da han stod snude mod snude med Ludvig, og de begge logrede," siger Henrik Bjerregaard.
Sverige kontra Danmark
Mens der kun er to kendte og sikre tilfælde af hunde, der er blevet taget af ulve i Danmark (se boks historien), så er der i Sverige tale om flere hundrede gennem årene. Både hunde, der anvendes til jagt, og almindelige hunde bliver dræbt og i mange tilfælde ædt.
Når der er tale om jagthunde, er det praktisk taget udelukkende elghunde og harehunde, der dræbes. Altså hunde, der enten jager elg eller hare. I begge tilfælde halser hundene under jagten, og kan derfor nemt opspores af ulvene.
Senest tilgængelige tal for antallet af ulve i Sverige er 375, optalt i 24/25. I Tyskland er det nyeste tal også fra 24/25, og her var der 219 kobler, 43 par og 14 enlige ulve, svarende til 1.633 ulve, når der ganges med faktor 7 for antal kobler (samme opgørelsesmetode bruges i Danmark). Men i modsætning til Sverige går ulvene ikke målrettet efter hund. Det kan ikke kun skyldes, at de to svenske jagtformer med elg og hare ikke findes i Tyskland. For eksempel er kæmpestore fællesjagter, hvor tusindvis af hektar drives af, med deltagelse af mange hunde, der løber løse, meget almindelige – men uden at ulvene dræber hundene.
Hvorfor så den forskel?
Her er et bud: Ulvene i Sverige stammer alle sammen fra individer, der er kommet nord om Den Botniske Bugt, og stammer altså fra Rusland. I Rusland lever hundredtusindvis af forvildede hunde, som ulvene i vid udstrækning dræber og æder. Derfor er de svenske ulve præget på den adfærd, som skaffer dem føde. Mens ulvene i Tyskland tilhører den centraleuropæiske bestand, der ikke har denne uheldige adfærd. Jeg kender kun til to eksempler på hunde, dræbt i Tyskland. I det ene tilfælde en tysk jagtterrier, hvis ejer arbejdede i skoven, og altid havde hunden med. En dag kom den på sporet af en ulv, som den hidsigt forfulgte cirka en kilometer, indtil ulven drejede rundt og dræbte hunden. I det andet tilfælde var der tale om en schæfer, der boede med sin ejer i skoven, midt i et etableret kobbels territorie. Hunden drog på udflugt og blev fundet dræbt.
I et tredje tilfælde udviste en ulv uønsket adfærd, idet den kom tæt på boliger og dræbte et par katte. Et vildtkamera lavede et foto, hvor ulven stod foran gitterlågen ved en gårdsplads og stirrede ind på en mindre hund. Den blev erklæret for problemulv og skudt. Det viste sig, at der var tale om en gammel alfahan fra et kendt kobbel. Obduktionen afslørede, at den gamle hanulv havde fået en skade i bækkenet, og derfor åbenbart var blevet udstødt af sin flok, og skulle nu klare sig selv. I sin handicappede tilstand kunne han ikke jage vilde dyr, og havde derfor fået smag for katte og hunde.
Er du blandt de hundeejere, der har erfaringer med møder mellem din hund og ulv? I så fald hører nærværende journalist meget gerne fra dig. Henvend dig gerne, også selv om du ønsker at være anonym.
Skriv til steinar.max@gmail.com eller ring 2383 0270
