Tager hundeloven fokus fra de virkelige problemer?

17-05-2019 11:27

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dyrlæge Lise Rovsing har på Facebook ytret sig negativt om hundeloven efter et besøg af en hund, der var blevet bidt

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hundeloven tager fokus fra de reelle problemer. Sådan skriver dyrlæge Lise Rovsing fra Dyreklinikken Artemis efter hun har haft en hund på klinikken, der er blevet bidt voldsomt af en anden hund.

Her følger, hvad hun skriver:

Hundeloven skal ændres - den tager fokus fra de reelle problemer!

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forleden dag fik jeg besøg af Tox på dyreklinikken. Han var blevet bidt voldsomt i hovedet og havde rigtig ondt??. 
En stille og rolige tur var nær endt fatalt. 
Tox går i sele og snor med sin ejer i skoven. Det er en skov, hvor hunde må gå uden snor. Pludselig kommer en hund løbende mod dem, og den er ikke snor. 
Tox og ejer genkender hunden, da den før har bidt Tox. De forsøger derfor uden held at vende ryggen til hunden og gå i en anden retning. 
Hunden løber direkte hen og bider Tox i hovedet. Den slipper ikke. Ejeren kan ikke kalde hunden til sig og kan ikke umiddelbart få den til at slippe Tox. Efter noget tid lykkes det at få hundene fra hinanden. 
Episoden illustrerer en situation, mange genkender. Det er blandt andet årsag til, der er lavet en absurd hundelov, da man bl.a. fejlagtigt tror, at race forudsiger adfærd??. 
Essensen er dog faktisk ret simpel: Alle hunde skal IKKE bare hilse på hinanden. 
RESPEKTER at du ikke kender historien bag en hund, du møder på gaden. Hvis en ejer har sin hund i snor og ikke gør antræk til at slippe den løs eller lade den hilse på fremmede hunde, er det oftest af en årsag.
Den ansvarlige hundeejer lader netop snoren blive på, hvis man ved, hunden ikke altid er tryg ved fremmede hunde. 
Uanset om man går et sted, hvor hunden må være uden snor eller ej, skal hundeejeren tage ansvar for gåturen. 
Ideen om at alle hunde bare skal kunne lege sammen i fred og fordragelighed er forældet.
Jo mere vi mennesker lærer om dyrenes sprog, jo bedre bliver vi også til at læse vores egne hundes signaler. 
Vi skal vide, hvad hunden er tryg ved, og hvornår man som ejer skal sætte en line på hunden eller gå væk fra en eventuel potentiel konflikt.
Møder du en hund, hvor ejer siger, hundene ikke skal hilse, skal ønsket altid respekteres og efterkommes??. 
Hvis alle mennesker udviste dette hensyn, så ville rigtig mange konflikter kunne undgås. 
Det vil heller ikke være nødvendigt at have en hundelov i dens nuværende udformning. 
Det er nemlig den, person der er ansvarlig for hunden, der skaber konflikterne. 
Hvordan man lovgiver således, man får folk til at efterleve sund fornuft, har jeg ikke svaret på, da der er mange hensyn og overvejelser at tage??.
Jeg ved dog at den nuværende hundelov, IKKE har løst udfordringerne med ejere, der ikke respekterer den daglige dannelse på turen??. 
Vi har brug for at hundelovens bolde kastes op i luften igen!
Vi skal have fokus på de reelle problemer - fremfor at bruge kræfterne på at diskutere racer og skabe unødig frygt blandt hundeejere.

 

Er du enig med dyrlægen?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout