Alene Miras tilstedeværelse højner børnenes koncentration, motivation og tro på sig selv i forhold til skolearbejdet. Mira er en australian shepherd

At være skolehund kræver sin hund. Dens primære formål er at gøre en vigtig forskel for børn og unge mennesker i specialklasserne og i skolernes normalområde i folkeskolen. En del af børnene har ADHD, autisme og andre sociale og følelsesmæssige udfordringer, der betyder, at de blandt andet kan have svært ved at styre deres følelsesudbrud, være i sociale situationer og koncentrere sig om fagligt skolearbejde.

Hele følelsesregistret kan hurtigt komme i spil imellem børnene, og nye situationer kan helt uventet opstå i klasseværelset. Og her står hunden ofte midt i det hele og skal have en psyke og et overblik til at kunne rumme de pludselige forandringer – selvfølgelig med overværelse og hjælp fra læreren, der også er den daglige ejer af hunden.

Hundens glæde og positive attitude fremmer børnenes læring. Her en labrador retriever.

At være hund i skoleregi
For at være i stand til at varetage jobbet som skolehundeekvipage skal hund og ejer klædes godt på via viden og uddannelse. For det er vigtigt at slå fast, at en skolehund ikke blot er ”en sød hund, der tager med sin ejer på arbejde”.

Der ligger et stort ansvar i, både over for hunden og børnene, at sikre sig, at hunden kan magte opgaven. Og at den er så velfungerende, at den ikke lider overlast i situationer, der spidser til. Den skal gå hjem fra job med høj og glad hale efter en helt almindelig skoledag med larm, stole, der vælter og børn, der råber med og efter hinanden.

Irene Jarnved, der er medstifter og medejer af det nu lukkede Skolehunden.dk, der uddanner skolehundeekvipager, fortæller:

– Vi vurderer, om hundene, der søger ind på uddannelsen, er det, vi kalder for ”langtidsholdbare”. Med det mener jeg, at hunden skal være støbt af et særligt materiale for at være skolehund på den lange bane. Den skal være i stand til at ryste oplevelser af sig uden at bruge ret meget energi på det. Og ikke blive utryg, når uventede situationer opstår. Samtidig skal hunden være i besiddelse af en evne til meget præcist at afstemme sig til situationer og aflæse børnene helt nøjagtigt. Den har en klar fornemmelse af, hvilke elever der har brug for dens støtte og nærvær – og hvem der ikke har.

Børnene nyder at lave faglige bog-, ord- og talopgaver, når hunden giver en hjælpende hånd. Her sammen med Santo, som er en blandingshund.

Læs også: Derfor tager vi ud og fortæller om det arbejde James laver.

Hunden skal passes på
– Den hund, der bliver utryg eller forvirret, når den er på job, vil på et tidspunkt lide mental overlast og dermed have en meget lavere tolerancetærskel i forhold til børnenes ageren, fordi den når til et punkt, hvor den ikke magter mere uro.

– Vi ønsker selvfølgelig ikke, at hunden skal udsættes for alt, hvad en skoledag måtte byde på i en specialklasse eller almenklasse. Læreren skal selvfølgelig varetage sin hunds velbefindende og trække den ud af det uønskede scenarie, der eventuelt måtte opstå – og helst inden det opstår. Så for at sikre både hund, børn og lærer på den lange bane er det nødvendigt at give læreren en uddannelse, der danner grundlag for viden om at læse sin hunds signaler/kropssprog, stressniveau og sindsstemning.

Irene Jarnved, mangeårig hundetræner og adfærdsbehandler, med sine hunde Fait, Dicte, Garbo og Edna, som er hhv. af racerne FT cocker og springer spaniel og FT labrador retriever.

Lærer og hundeejer
Sammen med Irene Jarnved ejer Rikke Kilschow Espersen, der er speciallærer og har arbejdet med skolehund siden 2013, firmaet, der uddanner de danske skolehundeekvipager. Ejeren af hunden har en pædagogisk/psykologisk grunduddannelse og har meget gerne erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.
Rikke Kilschow Espersen, der også er medstifter og medejer af Skolehunden.dk, fortæller:
– For at det giver en berettigelse at tage en hund ind i det pædagogiske miljø, er det vigtigt, at den bringes i spil med en bevidst professionel, pædagogisk strategi. Og her er det vigtigt, at læreren/pædagogen er i stand til at fange den positive læring, der sker i relationen mellem barn og hund, for således at kunne bruge denne læring i andre situationer og relationer med andre børn.
Igennem denne læring bliver eleven hjulpet til at mærke og blive bevidst om sine egne følelser og reaktioner og ad den vej også få lettere ved at genkende og aflæse andre børns følelser og reaktioner. De bliver således i stand til at reagere mere hensigtsmæssigt i de sociale kontekster.
Rikke fortsætter:
– Hunden bliver således bevidst anvendt til at skabe et ”fælles tredje”. Det betyder, at børnene lærer hinanden at kende via hunden (der er den fælles tredje). Børnene lærer at kunne snakke sammen om og lide hinanden på grund af deres fælles interesse – hunden. Den bliver mellemmand for følelser og dialog, der for mange børn kan være svære at skabe direkte fra barn til barn.

Bevidst anvendelse af hunden
Helt overordnet set har skolehunden to funktioner, når den er på arbejde:

1. Den spontane situation
Her er læringen, der sker hos børnene, ret spontan. Forstået på den måde, at når der opstår en spontan og god situation, fanger læreren øjeblikket og den positive følelse, italesætter det for barnet og får ad den vej adgang til læringen i andre situationer, hvor barnet kan have brug for støtte til at håndtere det. Det kan for eksempel være, at barnet udtrykker empatiske følelser for hunden. Disse følelser kan være svære for nogle børn at mærke og give udtryk for i forhold til mennesker. Oplevelserne sammen med hunden og den italesættelse, der har fundet sted, kan nu bruges, og barnet støttes i at mærke og give udtryk for de samme følelser i samværet med et andet barn eller voksen.

2. Den planlagte situation
Hunden er en terapihund, hvor lærere/pædagoger har et fastsat mål med hundens tilstedeværelse. For eksempel kan det være en samtalesituation med et barn, der har haft det svært, været i konflikt eller er ked af det. Disse samtaler kan for mange børn være vanskelige at være i, de har måske tidligere negative oplevelser med lignende samtaler, hvor de har oplevet at få skylden, ikke blive forstået eller har fået skældud. Barnet kan have oplevet det som en irettesættende enetale fra læreren og ende op som tavs og trist.

Læs også: Kom med en tur i HUNDENs familiehjørne

Hundens blotte tilstedeværelse i sådan en samtale vil give anledning til at starte det svære emne et andet sted. Fokus kan flyttes ud i hunden, som bliver ”et fælles tredje”, og samtalen kan åbnes ufarligt, og stemningen bliver mere uformel: ”… Jeg kan se, at Fido er rigtig glad for, at han må være med til vores snak i dag. Han er jo en rigtig sofahund, må han måske ligge oppe ved dig? … Han er også rigtig god til at trøste, hvis du får brug for det…” osv. Som ved et trylleslag bliver samtalen ofte lettere og mere positiv for barnet, når hunden er med og måske også har en fysisk kontakt ved at ligge hen over barnet i sofaen.

Golden retrieveren Thomas er Danmarks første professionelle skolehund. Han har været en stor glæde og tryghed for mange børn, der har brug for tryghed og glæde i løbet af skoledagen.

En historie fra hverdagen
Rikke Kilschow Espersen og Ann Vad Steffensen, som begge har uddannede skolehunde, oplever dagligt positive oplevelser, hvor hunden gør en forskel for et eller flere børn. Historierne står i kø!

Rikke fortæller en af de mange:
– Vi skulle overtage en dreng fra en anden skole. Han havde været skolevægrende på den tidligere skole, hvilket vil sige, at han ikke havde været i skole i mere end et år. For at hjælpe drengen til at komme i skole, blev en støttepædagog tilknyttet. Meningen var, at han skulle hentes og bringes hver dag for at hjælpe ham til at begynde at gå i skole igen. Han skulle egentlig blot komme ud på skolen og få et klistermærke for ”godt arbejde”, og så måtte han gerne tage hjem igen.

Planen blev, at Rikke skulle sidde klar med Thomas, Rikkes skolehund. Og når drengen mødte ind den første dag, skulle hun og Thomas tage imod ham. Som planlagt, så gjort, og Thomas løb frem imod drengen for at tage imod ham.
– Drengens oplevelse var, at Thomas blev meget glad for at se ham, hver gang han mødte ind for at få sit klistermærke, fortæller Rikke og fortsætter:
– Og i løbet af ganske kort tid begyndte drengen oftere at vælge at gå i skole i stedet for at vælge at blive hjemme.
Da der er gået noget tid, efter drengen er begyndt at komme i skole, går Rikke og Thomas som sædvanligt ham i møde. Og Rikke siger: ”Hvor er det dejligt at se dig igen i dag”. Drengen udbryder helt spontant: ”Jamen, det er jeg jo nødt til, for Thomas står og venter på mig!”

Og herefter mødte drengen til undervisning hver dag – og i stedet for korte dage, blev han hele skoledagen.

Se mere på hjemmesiden www.skolehunden.dk

Læs også: Blog: De vigtige pauser

Speciallærer og adfærdsterapeut for hunde, Ann Vad Steffensen, der også er uddannet i Skolehunden.dk i 2016 sammen med sin hund Mira, er underviser på skolehundeuddannelsen.