Hunden hopper op for at få opmærksomhed, men med træning kan vi hjælpe den med at finde en, for os, mere passende måde at hilse på. Foto: Helle Lindholm Larsen

Denne artikel blev bragt i juninummeret af Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN. 

Det, man øver sig på, bliver man god til, og det gælder både hunde og mennesker. Det gælder i øvrigt alt adfærd, også adfærd som vi mennesker betegner som uønsket. Hunde hopper typisk op for at komme op til vores ansigt. Hvis man kigger på, hvordan to hunde hilser på hinanden, så bruger de rigtig meget ansigtsmimik og snusen til hinanden, og det er helt naturligt for dem. Derudover starter hundes ansigtsfascination meget tidligt, idet de fleste opdrættere gerne tager hvalpene op til ansigtet og nusser og kysser dem. Hvalpekøbere og nybagte hvalpeejere tager også helt automatisk hvalpene op til ansigtet, og hvalpene får hurtigt et forhold til alt det spændende et menneskeansigt indeholder, og hvalpene søger kontakten den vej. Når vi så rejser os op på vores to ben, er det skønne ansigt pludselig uden for rækkevidde.

Start relationen i øjenhøjde
Hunde hopper IKKE op, fordi de er uartige, eller fordi de vil bestemme - de er bare hunde!
Når du får din hvalp hjem, har den brug for tæt kontakt med dig og resten af familien. Det er nu, I skal knytte bånd og opbygge den relation, der skal være fundamentet for jeres liv sammen. Den aner ikke, at det måske er uønsket, at den hopper op.

Jeg er selv slet ikke bekymret over, at min hvalp hopper op af mig, når jeg er derhjemme, for jeg nyder egentlig bare, at den gerne vil interagere med mig. Hvis jeg gerne vil undgå hoppen op, så sætter jeg mig på gulvet sammen med hvalpen. Så kan den uden problemer og uden at hoppe op komme tæt på mit ansigt, og vi kan være tæt sammen. Når jeg kommer hjem til min hvalp, er den selvfølgelig overstrømmende glad for at se mig, og det er gengældt. Jeg hilser glad og roligt på min hvalp med en hånd under hagen eller hen ad siden på hvalpen og ikke ovenpå hovedet, da det får mange hunde til at hoppe op efter hånden. Er hvalpen allerede her meget glad og ivrig, så drysser jeg lidt godbidder på gulvet, mens jeg fortsat aer roligt med den anden hånd. Jeg bruger altid kun én hånd til at hilse og ae en hund, der kan finde på at hoppe op, da det er nemmere at afbryde hilse-situationen. På den måde er hvalpens fokus ikke kun på mig, men også på at søge godbidder og være nede på gulvet. Det her skal på sigt skabe en god vane med at hjemkomst er en rolig hyggestund, men det tager tid, og husk at hvalpen bare er glad og fuld af energi.

Sådan træner du en voksen hoppeglad hund
Er det en voksen hund, der allerede er en mester i at hoppe op, bruger jeg samme fremgangsmåde, men jeg træner også decideret anti-hoppe træning. Træn det, når hunden er rolig, f.eks. om eftermiddagen efter gåtur, leg eller hvad I nu laver sammen eller om aftenen, hvor der måske er mere roligt i hjemmet:

1. Hav en bøtte med godbidder, som gerne må rasle lidt.
2. Hold bøtten højt op, ros og beløn straks med en godbid på jorden. Hunden skal altså ikke have en mulighed for at nå at hoppe op, men derimod belønnes straks blot for at blive på jorden. Det handler om at få så mange succesfulde repetitioner som muligt i stedet for at få hunden til at fejle og øve sig på det uønskede.
3. Efter et par belønninger, kan du skrue op for sværhedsgraden ved at bevæge bøtten, rasle med den, bevæge den op og ned, bevæge den hurtigt, selv bevæge dig og belønne hunden, så den skal løbe efter den kastede godbid og komme tilbage til dig.

Det er din opgave at være så god i din timing, at hunden er interesseret i bøtten, måske endda overvejer at hoppe op, men ikke når at gøre det, før du har rost og belønnet på gulvet. HVIS hunden hopper op i denne træning, så har du gjort det for svært. Afbryd træningen og tag det op igen senere.
HUSK at træne dette i mange forskellige miljøer, f.eks. i alle rum i dit hus og især omkring hoveddøren, hvor det er særligt ønskværdigt, at hunden har alle fire poter på jorden.

Læs også: Fra HUNDEN: Raceportræt af den selvsikre west highland white terrier

Når du bøjer dig ned til hundens niveau, får hunden kontakten, som den søger uden at hoppe op. Foto: Foto: Helle Lindholm Larsen

Forbered både hund og gæster på mødet
Så kommer vi til det svære: gæster. Altså det er ikke svært at træne en hund i at hilse fornuftigt på gæster, men det er svært at lære gæster at hilse fornuftigt på en hund. Hvis du VIRKELIG gerne vil lære din hund fornuftige hilsevaner, så skal du være forberedt, inden gæsterne kommer. Informer gæsterne på forhånd om, hvad du ønsker, de skal gøre. Hvis gæsterne er meget ulydige, så lukker du dem ikke ind… Ej så lukker du hunden væk for at sikre, at der ikke opstår et uhensigtsmæssigt hilsemønster.

Gæsterne er på forhånd instrueret i at ignorere hunden, hvis den hopper op. Ignorere betyder, at lade som om, den ikke er der. Ikke tale til hunden, ikke røre ved den, ikke kigge på den. Det er svært for mange, men det er nødvendigt. Ved meget insisterende hunde kan det være nødvendigt at vende ryggen til, men dette skal gøres roligt, så det ikke bliver en leg med at dreje rundt.

Der er flere ting, du kan gøre for at sikre et godt hilsemønster:

• Hav hunden i snor, indtil gæsterne er kommet ind, og der er mere ro på begge parter.
• Lær hunden at søge hen i sin kurv, når der kommer gæster, og lad den først hilse, når der er ro på (her er det lige så vigtigt at styre gæsterne, for de skal IKKE hen til kurven). Gå-i-kurv-og-bliv træningen skal selvfølgelig indlæres grundigt, INDEN det kan bruges her.
• Lær hunden et signal, der betyder, at det regner med godbidder på jorden. Mit signal hedder SNOLDER. Sig dit signal og tab en lille håndfuld små godbidder. Træn det mange gange. Når gæsten kommer ind ad døren, sig SNOLDER og tab godbidder. Hunden er nu fokuseret på godbidder, og gæsterne kan komme ind
• Ved store hunde kan det være en fordel at lære dem at sidde, når de hilser på gæster. Sit-træningen starter selvfølgelig et helt andet sted end i hilsesituationen.

I alle situationerne agerer du selv roligt, venligt og tydeligt. 

Læs også: Fra HUNDEN: Raceportræt af den legesyge pudel

Vi lærer selv hunden at hoppe op
Hunde hopper op, fordi det kan betale sig. Vi har lært dem, at det giver kontakt at hoppe op, for vi snakker jo med dem, når de hopper op, også selvom vi siger: “kan du så gå ned”. Det er også kontakt! Det er altså ikke hundens skyld, at den gør noget, som vi synes er uønsket, og som vi endda, bevidst eller ubevidst, selv har lært den.

En hund skal ikke have skæld ud for at hoppe op. Den skal ikke have en time-out og lukkes væk i et andet rum igen og igen, fordi den er glad og hopper op. Den skal ikke ignoreres i de første ti minutter, efter at den har været alene i flere timer. Den skal ikke trædes over poterne, og den skal ikke have et knæ i brystet.

Den skal lære, via moderne, kloge og positive metoder, at der findes et bedre alternativ. Altså bedre for os, skal vi lige huske. Der findes ingen lov mod hunde, der hopper op. Har du en hund, der hopper op og har det fint med det, så er det da fuldstændig i orden. Mange små hunde har utrolig svært ved at lade være med at hoppe op, fordi vi typisk ikke rigtig gider bukke os ordentligt ned, men vi vil gerne snakke med dem alligevel.

Så lad dem dog og nyd deres glæde.