Weekend i hundens tegn

04-11-2010 08:35

Anne Kristine Tollestrup

Denne weekend slår Messecenter Herning dørene op for årets sidste udstilling arrangeret af Dansk Kennel Klub

I weekenden den 6.-7. november dyster hunde fra hele Europa på den dobbelte internationale udstilling i Messecenter Herning. Med hele 3.317 hunde tilmeldt lørdag og 3239 hunde søndag er der rig mulighed for at opleve en masse skønne hunde af mange forskellige racer. Der bliver kamp til stregen for de mange hunde, da det er sidste chance for at samle point til de mange års-konkurrencer. I hver race kåres Årets DKK-racevinder 2010, som er den hund, der gennem årets DKK-udstillinger har fået flest point. Samtidig kåres der en række andre årsvindere som for eksempel Årets Politihund, Årets Lydighedshund, Årets Veteran, Årets Avlshund, Årets Opdrætter, Årets Juniorhandler samt den flotte titel som Årets Hund. Kom og mød de mange fantastiske hunde i Messecenter Herning

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout