Særordning vedrørende opnåelse af titlen Dansk Juniorchampion – DKJUCH

17-04-2020 11:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Dansk Kennel Klub hjælper nu de mange hundeejere, der har problemer med at opnå titlen Dansk Juniorchampion grundet coronakrisen

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange hunde står i øjeblikket i en uheldig situation i forhold til opnåelse af titlen Dansk Juniorchampion (DKJUCH), fordi de kan risikere at være for gamle til at udstille i juniorklassen, når ”coronatiden” er overstået.

For at komme de hundeejere i møde, hvis hund kun mangler ét juniorcertifikat (JCAC) for at opnå førnævnte titel, har DKK’s bestyrelse vedtaget en særordning om, at ét juniorcertifikat kan erstattes af et reserve-juniorcertifikat eller et CK opnået i udstillingsåret 2020 for at få godkendt titlen DKJUCH.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De 3 tællende kvalifikationer skal stadig være opnået hos 3 forskellige dommere. Til gengæld må CK’et gerne være opnået i en anden klasse end juniorklasse, f.eks. mellemklasse eller åben klasse, hvis hunden er blevet for gammel til at stille i juniorklasse, når udstillingerne genoptages.

Titlen DKJUCH kan således nu opnås på følgende måder:

  • 3 x JCAC
  • 2 x JCAC + 1 x RJCAC
  • 2 x JCAC + 1 x CK opnået i 2020

Særordningen gælder foreløbigt hele udstillingsåret 2020. Skulle udstillingspausen vise sig at blive længere end forventet p.t., er bestyrelsen klar til tage ordningen op til revurdering.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout