Sådan hjælper du din hund mod forstoppelse

28-09-2021 09:22

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Tails.com har fået en række specialister til at dele deres gode råd om forstoppelse hos hunde

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi kender vores hunds afføring. Dagligt må vi bukke os ned og samle op, og derfor har vi også ret let ved at analysere på afføringen.

Vi kender også vores hundes mønster, så vi ved sådan cirka, hvornår det presser sig på. Så når der ikke kommer noget, kan man blive bekymret. Manglende afføring kan skyldes forstoppelse, og det har Tails.com undersøgt.

Forstoppelse er et af de mest almindelige fordøjelsesproblemer hos hunde, og det er vigtigt, at man som hundeejer hjælper sin hund, før det bliver et smertefuldt problem.

Forstoppelse kan ramme hunde i alle aldre, men det rammer oftest hos de ældre hunde, og her skyldes det ofte, at hundene har svage mavemuskler.

Når forstoppelse rammer hvalpe, skyldes det ofte, at hvalpene har spist noget, der ikke hører til i en hunds fordøjelsessystem.

Derudover kan foder også have noget at sige.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Men der er mange mulige årsager til forstoppelse. Her får du nogle af dem

  • Dehydrering
  • For meget eller for lidt fiber
  • Manglende motion
  • Indtagelse af fremmedlegeme
  • Blokerede eller inficerede analkirtler
  • Bivirkning af medicin
  • Neurologisk lidelse
  • Halthed i bagbenene
  • Tumorer

 

Men hvordan opdager man, at ens hund har forstoppelse?

 

Her er nogle symptomer, du skal holde øje med.

  • Hård og tør afføring
  • Belastning under afføring
  • Hunden græder eller klynker, når den skal af med afføring
  • Spændte mavemuskler
  • Gentagne forsøg på at sætte sig klar
  • Manglende appetit

 

Heldigvis er der mange måder at hjælpe sin hund på. Her får du fem gode råd fra Tails.com.

 

  1. Afføringsmiddel kan hjælpe med at gøre afføringen mere blød, og på den måde få styr på det hele igen. Men man skal kun bruge afføringsmiddel, der er udskrevet af dyrlægen, og man må aldrig give hunden afføringsmiddel til mennesker.
  2. Lavement kan være nødvendigt i alvorlige tilfælde. Dette skal kun udføres af en professionel dyrlæge.
  3. Væske er vigtigt, og det er derfor nødvendigt, at hunden har adgang til masser af frisk vand. Ved at opmuntre din hund til at drikke gennem hele dagen, kan du mindske symptomer. Det kan også være en ide at skifte til vådfoder.
  4. Øget motion kan også hjælpe, da man gennem motion kickstarter hundens tarme. Læg eventuelt en ekstra daglig gåtur ind eller lav noget træning med høj intensitet.
  5. At give det rigtige foder med den korrekte mængde fibre kan også afhjælpe mange problemer, men det kommer naturligvis an på årsagen til forstoppelsen.
Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout