Bjarke Kirkegaard Nielsen
Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Sådan stod der i den oprindelige lovtekst til en ny dyrevelfærdslov, som Socialdemokratiet har fremlagt.
Men det var ikke godt nok. Både Enhedslisten, Radikale og Dansk Folkeparti mente, at der manglede noget i teksten, skriver dr.dk.
Der stod nemlig ikke noget i teksten om, at dyr også er følende væsner, og det forlangte de tre partier blev indført i lovteksten.
Socialdemokratiet stiller nu et ændringsforslag til lovforslaget, hvor det fremgår, at dyr også er sansende væsner, og det giver god mening for Socialdemokratiets dyrevelfærdsordfører:
– eg synes, at både Dyrenes Beskyttelse og de partier, som vil have det indført i loven, rammer hovedet på sømmet. Jeg må også anerkende, at argumenterne er stærke, og jeg synes også, at det sender et godt signal om, at vi er i 2020. Dyr er sansende væsner, der kan føle, og dem skal vi behandle ordentligt, siger Anders Kronborg til dr.dk.
Tidligere har Anders Kronborg, ifølge dr.dk, udtalt, at at der ikke er dokumentation for, at alle dyr 'er i stand til at føle og opfatte eller sanse smerte og lidelse.