Persisterende ductus arteriosus hos hunde

03-08-2019 14:24

Astrid Gerd Holtet

Hunde kan fødes med en række forskellige hjertefejl – en af dem er persisterende ductus arteriosis, der med tiden kan ende i hjertesvigt

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når den ufødte hvalp ligger i tævens mave, får den alt den ilt den skal bruge fra tæven via moderkagen, og lungerne er derfor ikke aktive i iltudvekslingen i fosterstadiet. Fosteret har et lille blodkar, der forbinder kropspulsåren med lungearterien, og som sørger for at det allerede iltede blod ledes uden om lungerne

Dette blodkar, der kaldes for ductus arteriosus, lukkes normalt ganske kort tid efter fødslen.

Manglende lukning af ductus arteriosus

Hos nogle hvalpe lukkes ductus arteriosus ikke som det skal, og denne medfødte hjertefejl kaldes for persisterende ductus arteriosus eller blot PDA.

Når blodkarret ikke lukkes, vil det medføre at det iltede blod fra kropspulsåren føres igennem karet og over til lungearterien. På den mådes føres der ekstra meget blod forbi lungerne, og der kommer til at cirkulere en stor mængde blod i den del af blodkredsløbet. Denne tilstand lægger en stor belastning på hjertet, og det kan til sidste ende i et hjertesvigt

Nyheden fortsætter efter annoncen

Symptomer på persisterende ductus arteriosus

Ofte opdages en PDA ved at dyrlægen kan høre en mislyd på hjertet, når hvalpen eller unghunden undersøges. Nogle hunde kan være uden symptomer i starten, mens andre hurtigt udvikler synlige problemer.

Blandt de mest almindelige symptomer på PDA er:

  • Hunden bliver hurtigt træt, når den er fysisk aktiv
  • Hunden virker stakåndet eller har åndenød
  • Hunden hoster
  • Hunden ser ud til at mangle energi
  • Hunden sover meget
  • Hunden er mindre end sine kuldsøskende

Fremtiden for en hund med persisterende ductus arteriosus

Ubehandlet vil en PDA ofte ende i hjertesvigt. Den optimale behandling er en operation, hvor karret lukkes, så blodet begynder at løbe som det skal, og jo hurtigere tilstanden opdages jo bedre er prognosen.

/Astrid Holtet, dyrlæge

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout