Storbyhunde lever livet farligt

20-04-2015 10:28, af Tine Luther
Har hunden ingen sygeforsikring, kan ejeren ende i et frygteligt dilemma, hvis hunden bliver syg. I København og Nordsjælland er hunde i højere risiko for at blive smittet med den farlige parasit fransk hjerteorm, end i resten af landet. Er hunden først smittet, kan den kureres - men det er en dyr affære, hvis hunden ikke har en sygeforsikring.
Copyright Ridehesten.com
I København og Nordsjælland er hunde i højere risiko for at blive smittet med den farlige parasit fransk hjerteorm, end i resten af landet. (Modelfoto: Shutterstock)

Hunde i hovedstadsområdet har en højere risiko for at blive smittet med fransk hjerteorm end i resten af landet. Forekomsten af fransk hjerteorm hos hunde i de geografiske risikoområder anslås til at være på to procent, viser forskning fra Københavns Universitet. "Smittefaren er størst i Hovedstadsområdet, der er tættest befolket. Hundearealerne i København og Nordsjælland får ofte besøg af ræve, der bærer parasitten. Ormetrykket er derfor markant højere i den del af landet, og det er et stort problem," siger Jakob Willesen, der er dyrlæge og forsker i fransk hjerteorm ved Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg. Undgå at stå i dilemmaet Hvis en hund er smittet med fransk hjerteorm, kan den blive alvorligt syg, og det kan blive en bekostelig affære hos dyrlægen, hvis hunden eksempelvis skal have en blodtransfusion. Jakob Willesen fastslår dog, at en hund med fransk hjerteorm kan kureres, selv om den akut bliver meget syg. Det kræver dog, at hunden får den rette behandling i tide. Hvis hunden ikke er dækket af en sygeforsikring, skal ejeren selv til lommerne, når dyrlægeregningen skal betales. Derfor kan hundeejere ende i et frygteligt dilemma om hundens liv, hvis en hund uden sygeforsikring bliver smittet med parasitten. "Sygeforsikringen dækker dyrlægeregningen, hvis hunden bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Vi hører stadig fra dyrehospitalerne, at de må aflive dyr, fordi ejeren ikke har råd til behandling. Det dilemma undgår man at bringe sig selv i, hvis man tegner en sygeforsikring," siger Sonja Karaoglan, landechef i Agria Dyreforsikring, og understreger, at mange hundeejere først opdager, at hunden er syg, når de kommer hjem fra arbejdet om eftermiddagen - netop hvor dyrehospitaler går over på aften- og nattakst. Kan ikke forebygges Det er svært at forebygge smitten, da ormen overføres til hunde via snegle, og man kan ikke vaccinere sin hund mod parasitten. Derfor er det vigtigt at holde øje med symptomer, selvom det kan være svært. Symptomerne på fransk hjerteorm kan forveksles med mange andre sygdomme. De hyppigst forekommende symptomer stammer fra luftvejene, eksempelvis hoste og vejrtrækningsbesvær, som hundeejeren ikke nødvendigvis vil forbinde med den farlige orm, forklarer Jakob Willesen. Han anbefaler, at man taler med sin dyrlæge om smitterisikoen i lokalområdet og eventuelt får undersøgt afføringsprøver fra sin hund. Ormens livscyklus • Fransk hjerteorm lever i den danske rævebestand. • Ormen overføres til hunde via snegle, både havesnegle og skovsnegle. • Snegle spiser rævens afføring, der indeholder larver fra ormen, og bliver smittebærere. • Når hunden spiser en snegl med larver, borer de sig ind i hundens tarmvæg, og bliver via blodkar ført op til hjerte og lunger, hvor de færdigudvikler sig til orm. • Ormene lægger æg - voksne orme kan lægge flere tusind æg dagligt. Når æggene klækkes vandrer larverne ud i luftvejene og kan forårsage vejrtrækningsbesvær. • Der går mellem 30 og 60 dage fra hunden spiser sneglen, til man kan finde larverne i hundens afføring og derved konstatere smitten. • Ormen smitter ikke direkte fra hund til hund. /Pressemeddelse fra Agria Dyreforsikring

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst

Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.

IDC World Championship IGP 2026 i Danmark

1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

50 år med Broholmeren: Vejen til den moderne broholmer

Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.

NORMAL har sluppet nyt vov’et butikskoncept løs

Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.

Rejse med hund: Reglerne i EU 2026

Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.

Praktisk eksamen på instruktøruddannelsen

Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?

Fra hundeskov til bryllupsrejse med Nova og Oskar

Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.

Sådan spotter du overvægt hos hund

Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.

Min første IGP 3-prøve med Shadow

09-04-2026 19:00, af Helena Pryssing

Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.