Mandag overrakte Eurogroup for Animals, en international sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, en ny rapport til EU’s fødevarekommissær, Stella Kyriakides. Rapporten med titlen ’The Illegal Pet Trade: Game Over’ (’Stop den illegale handel med kæledyr’, red.) er baseret på en ekspertgruppes arbejde under det kroatiske EU-formandskab og Eurogroup for Animals, og er den første af sin slags, der afdækker de omfattende problemer med ulovlig handel med kæledyr i EU. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
– Ekspertgruppen bekræfter på mange måder, at den ulovlige handel med kæledyr trives i bedste velgående, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse og medlem af ekspertgruppen, der står bag rapporten.
– Alene i EU skal der en årlig tilstrømning på godt 8 millioner hundehvalpe til for at imødekomme efterspørgslen fra nye hundeejere. Handlen med hunde og katte i EU anslås at repræsentere et tocifret milliardbeløb årligt, og det er derfor meget tillokkende for mere skrupelløse typer, som ønsker at tjene penge på at avle og sælge kæledyr uden at leve op til reglerne, siger Jens Jokumsen, som samtidig peger på, at den digitale handel på Facebook og online salgssider har skabt et rent slaraffenland for ulovlig handel med kæledyr.
– Det er næsten legende let at omgå myndighedernes blik og kontrol, hvis man vil. Online er der ingen, der registrerer, hvor mange dyr, der handles med, og det overlades fuldstændig til køberne at gennemskue, om sælgeren har rent mel i posen, siger han.
Ofte avles hunde i Østeuropa under dårlige forhold og importeres til særligt de nordiske lande, hvor efterspørgslen efter bestemte racer er stor. Det er typisk hunde af racen malteser, fransk bulldog eller bomuldshunde, der er populære lige nu. Men avlen foregår under tvivlsomme vilkår, og hundekøberne risikerer at stå med store dyrlægeregninger.
– De her avlere og importører gør det kun for profittens skyld. De er ligeglade med at avle sunde, robuste og gode familiehunde, der kan leve et langt og sygdomsfrit liv. Vi ser endda eksempler på, at man har forfalsket dyrlægecertifikater for at få det til at fremstå som om, at hunden er sund og rask, men i virkeligheden kan det blive en rigtig dyr fornøjelse for de nye ejere i form af tårnhøje dyrlægeregninger, og i de værste tilfælde kan det ende med en aflivning, siger Jens Jokumsen.
Behov for internationalt register for handel med kæledyr
Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan problemet med den illegale handel med kæledyr kan undgås.
– Den illegale handel med kæledyr er grænseoverskridende på tværs af EU-lande, så derfor er der både brug for nationale og internationale tiltag for at komme problemet til livs. De vigtigste værktøjer er at få indført obligatorisk mærkning og registrering af hunde og katte samt obligatorisk registrering af salg. Det kan lyde omfattende, men på mange måder er det ikke anderledes, end hvis man skal købe og sælge en bil i dag. Her har vi bare at gøre med levende væsner. Dernæst er det vigtigt at få registrene til at tale sammen på tværs af EU-medlemslande, så den grænseoverskridende handel kan overvåges, siger Jens Jokumsen.
Dyrenes Beskyttelse overvåger og efterforsker selv onlinehandel med hunde i Danmark og melder mistanke om overtrædelser til politiet.
– Men det ville ikke være nødvendigt, hvis der var et ordentligt system på plads, så både dyr og nye dyreejere blev beskyttet mod den illegale avl og handel. Det ville også kræve færre ressourcer af politiet, som i dag skal efterforske alle sager om ulovlig handel, siger Jens Jokumsen.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
I hundeskoven kan din hund slippe hverdagens snor, bruge kroppen og møde andre hunde – alt sammen i naturens grønne rammer. Men hvad er det egentlig, der gør hundeskoven så fantastisk for både hund og ejer? Og hvordan få du det bedste ud af jeres næste tur?
Navlebrok er en lille udposning ved navlestedet. Tilstanden er som regel ufarlig, og for mange hvalpe forsvinder den med alderen, men den kan også i nogle tilfælde volde problemer
I weekenden mødte vi Birgit Seloy til Store Hestedag i Roskilde. Her fortalte hun om sagen med de stjålne hvalpe, der heldigvis er hjemme igen
Opgaven var vokset ejeren over hovedet. 12 gravhunde er overdraget til Dyrenes Beskyttelse, hvoraf to hvalpe var i så dårlig forfatning, at de måtte aflives
I 42 år har Kennel Galaksi eksisteret, og her har man gjort det så godt, at DKK ikke kunne undgå at skulle give dem kennelklubbens opdrætterpris, som er den fineste hæder, man kan få i kennelklubben
For mig er det vigtigt at vi giver vores hunde, både hvalpe og voksne en palette af forskellige indtryk, så de vedbliver at være trygge og nysgerrige livet igennem. Det er bare så meget nemmere at have en hund der er tryg. En hund man altid kan tage med sig i forvisning om at det bliver en dejlig tur med gode oplevelser for begge. Derfor går jeg så meget op i at tage hundene og hvalpene med på oplevelsesture, for at de på egen hånd kan opleve verden uden for matrikelnummeret
Da Hanne Adly og hendes mand for et par år siden ville købe hund, anede de ikke, at det ville ende med afsløringen af en af de værste hundesager i Danmark
Det er forskellige symptomer, der sender hvalpene til dyrlægen. Men ofte skyldes dyrlægebesøget problemer, som hvalpeejeren med den rette viden nemt kan forebygge derhjemme
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund