Jeg er 42 år, gift og har Alexander på 6 år. Jeg har 6 hunde – 4 Border Collier og 2 sheltier.
Jeg har haft hunde hele mit liv og har fået træning med hunde ind med modermælken, da begge mine forældre er hundetrænere. Og er i dag gift med Allan der også er bidt af en gal hund.
Jeg har selv haft hund i 22 år, hvoraf de 20 af dem er brugt som instruktør – her har jeg trænet alt fra hvalpe, lydighed, agility og jagthunde. Min passion for træning og læring ligger helt klart i begyndelsen – det gør sig gældende ved hvalpene og begynder agility.
I dag nøjes jeg selv med at løbe agility med min ene Border Collie og Sheltie og da jeg selv har bane hjemme, er det nemt at få trænet, men ellers træner jeg privat i Esbjerg – og starter konkurrencer i Danmark og det hænder at jeg tager en tur til udlandet også.
For at kunne være i god form til agility løber jeg også med mine hunde – en ting jeg før har gjort fordi ”man skulle”. Men nu da K9 Biathlon så småt er kommet i gang i Danmark, har det pludselig fået en helt anden og sjovere betydning. Jeg ELSKER at løbe med mine hunde på den måde – så jeg valfarter også gerne rundt omkring i landet for at løbe.
De sidste 9 år har jeg også avlet Border Collier i ”Kennel Randeris”. Fik i uge 38 mit 5. kuld.
Jeg er i dag så heldigt at jobmæssigt kan jeg også arbejde med det jeg elsker – nemlig dyr. Jeg arbejder som opdrætterkonsulent og koordinator ved Natural Brande, der er totalleverandør på alt til hobby- og kæledyr.
Det er ikke altid en selvfølge at der bliver hvalpe, bare fordi der har været flere vellykkede parringer – naturen er til tider lunefuld. Det at ”miste” hvalpe kan både være en hård omgang, både for pengepungen med også mentalt, da det man drømte om ikke blev
Ordsproget siger ”man skal jo starte et sted”, men det fortæller jo ingenting om, hvor man starter. Ja hvorfor ikke bare starte på toppen af bjerget? Nyder man ”udsigten”, så kan man jo blive og ellers er der altid den mulighed at bevæge sin nedad til man føler sig hjemme
Hvad gør man egentlig når lysten svigter? Lysten til at træne med sine hunde og lysten til at deltage til konkurrencer. Når man hele ens hundeejerliv har været aktiv træner og konkurrencehundefører, så er det som at miste en stor del af en identitet, når man ikke kan finde glæde i det mere – og hvad gør man så?
Jeg bliver tit spurgt om vi nogen sinde kommer på ferie og om det overhovedet er afslappende med så mange hunde
Min holdning har altid været lidt firkantet på dette punkt. Når man anskaffer sig en hund, så beholder man den, til man desværre må sige farvel til den pga alderdom
I sommeren 2020 måtte vi sige farvel til en af vores gamle hunde, denne gang blev det sværere end normalt. Her skulle man ikke kun takle sin egen sorg over tabet, men også sit barns
- Jeg tror på, man selv kan være med til at bestemme, om man siger farvel til hvalpen, når den rejser, eller på gensyn
- når man får oplevelsen lidt på afstand, var det måske ikke helt så slemt
Jeg spørger tit mig selv hvorfor jeg egentlig avler hunde. Er jeg ikke for følsom til det
