BLOG: Kan man starte ud med et ”VM”?

22-12-2022 10:16, af Susanne Møller Randeris

Ordsproget siger ”man skal jo starte et sted”, men det fortæller jo ingenting om, hvor man starter. Ja hvorfor ikke bare starte på toppen af bjerget? Nyder man ”udsigten”, så kan man jo blive og ellers er der altid den mulighed at bevæge sin nedad til man føler sig hjemme

Copyright Ridehesten.com
Præmieoverrækkelse – sikke en oplevelse og så i det selskab

 

Det var med sådanne tanker jeg valgte at melde Mystique, min sheltie, til ISAC 2022 (International Sheltie Agility Championship). Som skrevet i tidligere oplæg, startede jeg på et agilityhold i DcH Give i august, efter næsten 1 års træningspause og 3 års konkurrencepause. Jeg nød at komme afsted bare mig og Mystique, men hold nu op, hvor var vi rustne, ikke kun fordi den eneste form jeg var i, var en fantastisk kageform – kroppen havde svært ved at huske tingene og havde nærmest mistet de 2 sidste gear. Men hovedet var dæleme også udfordret, for hold op hvor havde jeg svært ved at rumme det hele og ikke mindst huske. Dog kørte jeg hver dag hjem fra træning med hænderne HØJT over hovedet, for hvor var min lille blå ven bare en stjerne, hun voksede eksplosivt med opgaven for hver træning.

Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg stadig havde svært ved at forholde mig til konkurrencer, og det at jeg ikke kunne ”holde weekend” og samle energi til en ny uge, men synes alligevel, at jeg skulle finde ud af om jeg stadig ville eller ej. Da ISAC 2022 var i DK, så kunne jeg lige så godt starte der, om ikke andet, så var det sammen med en masse af vores venner. Så uanset hvad, så ville det blive en helt vildt hyggelig weekend i godt selskab.  

Den sidste tirsdags-træning inden vi skulle afsted, var en kæmpe katastrofe, Mystique kunne INTET, hun løb rundt til højre og til venstre og helt almindelige kommandoer så hun ud som om hun slet ikke forstod. Hold da op det var frustrerende lige da det stod på, men kan nu se at det faktisk gav mig en ro efterfølgende. For nu havde jeg kun de forventninger, at vi skulle finde melodien igen og have en fantastisk fest sammen.

ISAC skulle være på Vilhelmsborg – mere fantastiske rammer skal man altså kigge længe efter. Jeg elsker at være der, uanset om det er til agility stævner, K9 Biathlon eller andre hundeaktiviteter som Hund i Fokus. Hallen er skøn at løbe i, der er den lækreste natur og hvis man er heldig, er der også rigtig gode værelser man kan leje til overnatning. Sådan et værelse var vi så heldige at få i år.
For bedre at kunne rumme det, havde Allan og jeg bestemt os for at køre allerede torsdag formiddag, så havde vi super god tid til at få værelset klar, gå en skøn tur med alle hundene, for alle 5 var med selvom det kun var 2 af dem, der skulle løbe.

Da vi meldte ind, at vi var kommet og klar, fik vi en fin lille gimmik med en prøvepose fra ARION, en flot nøglering og ørepropper. Ørepropper, det syntes jeg var komisk. Men må sige at jeg blev klogere ??

Copyright Ridehesten.com
Alle hundene var med, og der var selvfølgelig også tid til at hygge

Fredag var første dag vi skulle i ilden og startede ud med holdløbene, et spring- og et agilityløb. Jeg havde fået de dejligste tøser at løbe med, og jeg var spændt på om jeg kunne være med, da de var meget bedre end Mystique og jeg. Men jeg blev ved med at minde mig selv om at nyde det og bare gøre det bedste, jeg kunne. Mit håb for hele stævnet var bare at gennemføre en af banerne.
Da jeg stod og ventede på, det var min tur, blev benene som gelé og hjertet var nær stået af, men så snart jeg satte Mystique af til start, var jeg i min egen lille boble. Afsted det gik, starten gik godt, jeg kom lidt bagefter på et tidspunkt, så vi fik en væring, men vi fik det rettet, og inden jeg fik set mig om, var vi igennem banen og havde gennemført. Pyha, jeg blev så rørt, at jeg måtte knibe en lille tåre, fordi for mig var det STORT! Det at være tilbage igen, føle at man ikke var helt uduelig, men stadig godt kunne. Og bare det, at vi lige præcis havde en fest sammen, det var fantastisk!
I agility løbet blev hun ”suget” ind i en tunnel, så en diskvalifikation, men vi havde stadig utrolig gode momenter, så jeg var stadig SÅ tilfreds.

Da alle hundene til stævnet næsten var i hallen fredag pga. holdløbene, må jeg indrømme at jeg fandt ud af hvorfor det var en god ting med ørepropperne. Men jeg fik dem nu ikke brugt alligevel. Og overraskende holdt hovedet til det, det var skønt.

Lørdag var de individuelle løb, har var det ligeledes et af hvert og her vil man kunne komme direkte i finalen hvis man bliver en af de 3 bedste og ellers var det ens samlede resultat der afgjorde om man kunne komme videre. Som før ville jeg bare gerne gennemføre og have et godt samarbejde.

Vi startede ud med agilityløbet, og her var jeg desværre ikke helt hurtig nok, så hun tog et forkert spring og pludselig ville hun snyde i slalom og løb ud af andensidste port. Jeg valgte at tage den om 3 gange og sidste gang lykkedes det at få den rigtigt. En dejlig følelse, for jeg er helt sikker på at havde jeg ikke gjort det, så ville hun fortsat snyde i næste løb, da hun ofte har gjort det før, fordi hun bare gerne vil løbe. Hun elsker at løbe stærkt.

Springløbet skulle klares som det sidste, det var en super god bane, og jeg bestemte mig bare for at give ALT jeg havde og løbe så stærk som jeg OVERHOVEDET kunne.
Det var det mest fantastiske løb, vi klarede flere svære ting kom igennem slalom uden fejl – jubii… og klarede også slutningen…….. FEJLFRI……..!!!!!! hold da op en følelse. Det kunne føles i hver en celle i kroppen, min veninde stod i mål og jeg fik en KÆMPE krammer og så blev øjnene våde igen…..
Hvor er det dejligt at et fantastisk samarbejde med ens hund kan røre en så meget.

Jeg løb som nr. 6 ud af 22 og var løbet direkte ind på en 2. plads, kun overgået af min veninde Natasha der løb lige før mig. Nu tog nerverne over, for kunne jeg blive imellem de 3 bedste var jeg direkte videre til finalen. Jeg røg hurtigt ned på 3. pladsen, da en ung pige løb helt fantastisk med hendes hund. Det var næsten ikke til at holde ud, men vi stod distancen og endte som nr. 3 – wow det var stort. Hvor var jeg stolt af min lille blå hund og vores samarbejde, når man tænker på vores sidste tid – skønt at se at vi rent faktisk godt kan være med når det gælder, så er det måske bare min tro på det der ikke er helt hvor den skal være.

Søndagens finale var nervepirrende, hold da op jeg var nervøs, her skulle vi stå flere hunde klar og min puls var som var jeg ude og løbe interval, selv om jeg stod helt stille – så kan man virkelig mærke, at man lever.
Og hold nu op altså hun gjorde det bare så godt igen – vi misforstod hinanden efter balancen, så hun drejede til venstre i stedet for højre, vi fik samlet op og fortsatte. Slalom var tredjesidste forhindring og hun kom igennem uden fejl, men jeg valgte ikke at presse hende på farten i den, så blev jeg bagefter, det betød desværre en væring ved vippen, da hun drejer tilbage mod mig for at tjekke om jeg overhovedet er med. Og så forlader hun den inden den er helt i jorden.

Men uanset de fejl, så var det et fantastisk løb og vi ender på en superflot 5. plads.
Løbet var fantastisk på så mange måder, jeg kunne høre folk heppede, men det bedste var at min søn på 8 år var kommet og han heppede HELE vejen rundt og jeg kunne høre ham igen og igen ”Kom så mor, Kom så mor”. Det rørte mig virkelig, og når jeg ser videoen i dag med lyd, går den stadig lige i hjertet (og øjnene?? ).
2 af mine veninder og den unge pige fra før kom på skamlen, så det var så megaflot. Inden man fik set sig om, var det hele ovre og alle tingene skulle lige bundfælde sig.

Konklusionen er klar: Vi kan godt! Vi er klar, og jeg elsker stadig at løbe agility, men bare ikke på helt samme måde som før. Jeg har stadig mine weekender kære, men der skal stadig være plads til et stævne en gang imellem og det næste er allerede meldt til. Jeg vi se om jeg kan blive på ”toppen af bjerget” lidt endnu. Om ikke andet, så træningsmæssigt og sammen med mine skønne agility venner. ??

Det at løbene gik så godt var faktisk ikke engang det bedste ved weekenden. Hold op hvor var det godt at være sammen med min store agility-familie igen, hyggelige snakke, mange kram og ikke mindst grin, det giver altså også god energi og overskud. DET har jeg virkelig savnet.

For at der ikke skal gå træning i det hele, så skal vi onsdag d. 21. december en tur til scaning for at se om der kommer små vidundere i det nye år – det har været en lang rejse, da vi har haft en tæve der gik tom en gang og mistede hvalpene i anden omgang – så der krydses alt hvad krydses kan, den rejse kunne jo passende være til næste oplæg.

Ellers er der kun tilbage og ønske alle en god jul og godt nytår – husk at passe på jeres hunde både med maden og fyrværkeri. 

Copyright Ridehesten.com
Mig og min bedste ven – skønt når vi laver gode minder sammen

Læs også

Blogindlæg: Hvad laver James når han ikke er i skole?

07-05-2024 09:45, af Anne Cecilie Sohl

Fritid er vigtigt for både for hunde og mennesker - og James er ingen undtagelse. 

BLOG: Vi kombinerer arbejde, træning og ferie

19-10-2023 08:05, af Anne Cecilie Sohl

Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.

BLOG: SUP med PUP

21-06-2023 11:57, af Karoline Sidelmann Brinch

Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.

BLOG: Når hvalpene ikke kommer af sig selv

29-03-2023 08:47, af Susanne Møller Randeris

Det er ikke altid en selvfølge at der bliver hvalpe, bare fordi der har været flere vellykkede parringer – naturen er til tider lunefuld. Det at ”miste” hvalpe kan både være en hård omgang, både for pengepungen med også mentalt, da det man drømte om ikke blev

BLOG: Når lysten svigter

05-12-2022 08:31, af Susanne Møller Randeris

Hvad gør man egentlig når lysten svigter? Lysten til at træne med sine hunde og lysten til at deltage til konkurrencer. Når man hele ens hundeejerliv har været aktiv træner og konkurrencehundefører, så er det som at miste en stor del af en identitet, når man ikke kan finde glæde i det mere – og hvad gør man så?

BLOG: Det bliver sværere at sige farvel når man har børn

23-01-2021 08:58, af Susanne Møller Randeris

I sommeren 2020 måtte vi sige farvel til en af vores gamle hunde, denne gang blev det sværere end normalt. Her skulle man ikke kun takle sin egen sorg over tabet, men også sit barns

Dagens Læserfoto: Dejlig sne

18-12-2020 09:38, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Foto|

Mange børn længes efter sne. Denne schæfer har det sikkert på samme måde lige nu. Billedet er taget af Susanne W. Søgaard

Gilpa

 

BLOG: Et farvel er jo egentlig på gensyn

03-12-2020 12:06, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

- Jeg tror på, man selv kan være med til at bestemme, om man siger farvel til hvalpen, når den rejser, eller på gensyn

BLOG: Var det egentlig så forfærdelig en fødsel?

22-10-2020 19:00, af Susanne Møller Randeris

- når man får oplevelsen lidt på afstand, var det måske ikke helt så slemt

Hund reddede Susannes liv

21-11-2018 15:01, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Da Susanne Olsen fik en blodprop i hjertet, holdt hendes hund hende i live, indtil ambulancen kom

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Anne Cecilie Sohl

Nyhedsvagt

Anne Cecilie Sohl

acs@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Må min hund spise kirsebær?

27-07-2017 09:48, af Anne Ekenberg

Kirsebærrene falder næsten af sig selv ned i munden på mig, når jeg ryster en gren. Store, runde og med den smukkeste vinrøde – ja næste sorte – farve smager de vidunderligt. Stenene spytter jeg ud i hånden, og det er der en god grund til

Havets hugorm er til fare for mennesker og kæledyr

08-07-2024 13:20, af Anne Cecilie Sohl

Når familierne skal nyde sommerlandet, strømmer de til stranden – men her er det vigtigt specielt for hundeejerne at være opmærksomme på de skjulte farer, der lurer under sandet og i det lave vand. 

Dyreværnet tager gratis imod dit dyr

16-06-2020 08:46, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Må min hund spise ærter?

03-08-2017 13:25, af Anne Ekenberg

Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni.  Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.

10 grunde til hundens slikken

15-01-2016 10:36, af Tine Luther
Hunde slikker på hvad som helst af mange forskellige årsager. En hund plejer bl.a. sin pels og afslører sit humør med tungen, den viser sin kærlighed og sin plads i hierarkiet samt knytter bånd til sine hvalpe. Huffinton Post har opstillet ti grunde til, at hundens tunge er et vigtigt redskab.

8 tegn på øjenproblemer

20-07-2022 10:37, af Astrid Gerd Holtet

Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt

I Sverige får man bøde for løs hund i bil

23-01-2020 09:02, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Vi har talt med Riksförbundet M Sverige, der er den svenske pendant til FDM, om reglerne for hunde i biler i Sverige