På den ene side elsker jeg det, det at finde den rette hanhund, få hvalpene og ikke mindst det kæmpe arbejde, der er med at få dem socialiseret rigtigt og finde de helt rette familier til dem.
Men på den anden side er jeg ikke den, der nørder, og jeg tror faktisk, jeg er alt for følsom til at være opdrætter, for under fødslen er jeg altid et kæmpe nervevrag. Jeg er så nervøs for, at noget skal gå galt, for tænk sig hvis jeg skulle miste min elskede hund og hvad nu hvis hvalpene ikke er, som de skal være, eller ikke klarer den.
Og på dagen, hvor de små skal rejse hjemmefra, er jeg jo slet ikke mig selv. Jeg vil sige, at jeg heldigvis er blevet bedre, for ved vores første kuld, græd jeg snot i lange baner, da jeg skulle sige farvel til hver og en af hvalpene – selv om de fleste af dem ikke flyttede mere end en time væk. Jeg knytter mig utrolig meget til dem, jeg ”giver” en hvalp til, så familien er ved at være stor. Og selv om jeg jo godt ved, at de ikke skal huske at informere mig om alt, så vil jeg så gerne høre om alle deres resultater, sjove oplevelser og hvordan hunden bare er i familien. Jeg har flere gange taget mig selv i at tænke ”hvorfor har de ikke fortalt mig om det?”, når jeg f.eks. læser noget på Facebook om dem. Lidt lige som en mor, der ikke har fået historien fra ens barn.
Så hvorfor gør jeg det? Godt spørgsmål, jeg tror slet og ret, at jeg bare ikke kan lade være. Det må jo betyde, at der trods alt stadig er flere plus’er end minus’er. For hold op hvor er det dejligt at se, når man kan være med til at sikre, at vi får lavet sunde hunde, hunde der bliver en kæmpe stor del af den familie, de ender i uanset om de er konkurrencemakkere eller ”bare” aktive familiehunde.
Jeg vil aldrig være foruden de otte fantastiske uger, hvor man har hvalpene – jeg ELSKER den tid. Jeg elsker at se den første tid, hvor de først og fremmest bare skal være, det at se hvordan de begynder at udforske verden og blive mere og mere nysgerrig og modige. I de otte uger er der ikke meget der hedder fjernsyn for nogen af os i familien, for jeg er så heldig stillet, at alle elsker hvalpene. Lige fra Alexander, der gerne spiser morgenmad hos hvalpene, til min mand Allan der altid, som det første når han kommer hjem fra en hård dag på jobbet ligger sig ned i hvalpekassen. Det er med til at give os alle en ny energi og en kæmpe glæde.
Når vi lukker døren for den sidste hvalpe, der er rejst med sine nye ”forældre” siger jeg altid til Allan ”Jeg er færdig med at avle, jeg gør det ikke igen!”. Og her er jeg så alligevel, nu har jeg lige gjort det igen.
Torsdag d. 17. september om morgenen var jeg igennem den vildeste fødsel jeg nogensinde har prøvet, heldigvis ikke fordi der gik noget galt, men fordi jeg var helt alene.
Allan arbejdede på Island og ville først komme om hjem om lørdagen, og det var jeg egentlig rimelig rolig over, da Impi først var sat til at føde fra lørdag, men hun ville det anderledes.
Jeg havde lagt mærke til tegnene onsdag aften, men der havde ikke rigtig været temperatursvingninger, så Allan og jeg blev over telefonen enige om, at det var lige tidlig nok. Næste morgen kunne jeg pludselig se over morgenmaden, at det var NU. Jeg havde aftalt med en veninde, at hun ville komme og hjælpe, hvis Allan ikke nåede at komme hjem, jeg prøvede at ringe til hende, ingen svarede. Jeg ringede til Allan, ingen svarede. Første hvalp kom nu ud med enden først og desværre trak den ikke vejret selv, så jeg måtte i gang med førstehjælp, samtidig med Alexander også var der og jeg skulle berolige ham, for han var også så nervøs. Jeg prøvede at ringe til min dyrlæge imens, heller intet svar…. NU var jeg ved at være presset!!!! Men, men, men det lykkedes, der kom liv i hvalpen, der nåede dog at komme en hvalp mere inden hvalp nr. 1 var rigtig stabil. Alt imens jeg skulle sikre mig at Impi havde det godt, få liv i hvalp 1 og sikre mig at hvalp 2 var ok, lykkedes det heldigvis at få fat i min veninde, som smed alt hun havde i hænderne og kom mig til undsætning. Hold nu op jeg blev rørt da hun kom ind ad døren, for selv om der måske kun var gået en time, så havde adrenalinen pumpet som havde man løbet et helt maraton.
5 lækre hvalpe kom til verden, 2 af dem skulle have hjælp til at trække vejret, men vi klarede den og alle har det godt – og jeg har allerede sagt MANGE gange ”Jeg gør det ikke igen, det er sidste gang!”
Men jeg ved jo godt at det ikke er rigtigt – for jeg kan slet ikke lade være.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Weekenden er et oplagt tidspunkt til at skabe små oplevelser sammen med hunden. Det behøver hverken være tidskrævende eller kræve særligt udstyr. Her får du tre aktiviteter, der giver både mental stimulering, bevægelse og fællesskab.
