Netdyredoktor: Kæledyr og Corona

23-03-2020 12:37

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Netdyredoktor har samlet en række informationer og gode råd om kæledyr og coronavirus. Dem kan du læse her

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Må jeg lufte min hund eller ride min hest, der hvor jeg plejer?
Du må gerne gå tur med din hund eller ride, hvor du plejer, så længe du er rask, og der er mulighed for at holde den anbefalede afstand på 2 meter til andre mennesker. Covid-19 smitter ikke nær så let udenfor, og frisk luft og motion hjælper med at holde hovedet koldt og hjertet varmt.

Må jeg tage til dyrlæge med hende, hvis hun bliver dårlig? 
Alle dyreklinikker holder åbent for akut syge dyr, men en del har lukket for behandlinger som negleklip og sundhedstjek. Tjek din dyrlæges hjemmeside.

Gode råd, hvis du skal til dyrlæge:

  • Bliv hjemme, hvis du ikke føler dig rask
  • Ring til klinikken på forhånd og aftal, om du skal komme ind i venteværelset eller vente i bilen, til du bliver kaldt ind
  • Kom helst alene, og lad resten af familien blive hjemme eller i bilen
  • Brug den håndsprit, klinikken har stillet frem
  • Hold god afstand til andre dyreejere
  • Hils med nik og smil, ikke håndtryk
  • Accepter hvis du ikke kan komme med ind i konsultationen, da der måske ikke er plads til at holde den anbefalede afstand
  • Betal helst med MobilePay, alternativt Dankort
Nyheden fortsætter efter annoncen

Må jeg være sammen med mit kæledyr, hvis jeg er syg?
Selvom der ikke er rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er syge med COVID-19, anbefales det stadig, at mennesker, der er syge med coronavirus, begrænser kontakten med dyr, indtil der er mere information på området. Hvis det er muligt, skal du lade et andet medlem af din husstand passe dine dyr, mens du er syg. 

Skal jeg hente foder i en fysisk butik eller bestille online?
En del dyrlæger tilbyder lige nu hjemmeleverance eller afhentning, hvor posen er stillet frem på forhånd. Ring til din egen dyrlæge og hør, om de tilbyder det.

Læs meget mere om dette og meget andet på netdyredoktor

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout