Hunden smitter som et dørhåndtag

19-03-2020 12:42

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Kan hunde smitte med corona? Ikke mere end et dørhåndtag, læs her hvorfor

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

På DKK's hjemmeside kan man finde alle de nødvendige informationer om coronavirus og hunde. Her får du et punkt, som er ret vigtigt. 

Kan hunden smitte med corona?

Ret beset er der ingen, der kan sige noget med 100% sikkerhed, da virus er ny, men hvis en syg person nyser eller hoster på hunden, kan den få virus på sig.

Hvis en anden person derefter rører ved hunden, får virus på hænderne og efterfølgende rører sig selv i øjne, næse eller mund, kan smitten godt overføres – rent mekanisk. Men på denne måde er hunde ikke en større smittekilde end et dørhåndtag eller en stopknap i en bus.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Om virus vil være i stand til at overleve længere tid i savl m.m., fordi det ikke tørrer ud, kan DKK´s dyrlæge,Helle Friis Proschowsky, pt. ikke sige noget kvalificeret om:

– Jeg tror – men det er kun tro – at det vil være usandsynligt, at virus kan overføres via flere genstande, hunde, dummier osv., og stadig være i stand til at udløse en infektion.

Dette er hvad der står om smitte på coronasmitte.dk:

Virus smitter fra person til person via dråber. Dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Virus bliver således ikke hængende i luften. Virus kan ikke smitte gennem huden, fx på hænder, og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.Typisk bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller dråber, fx ved knus, hoste eller nys, og at dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, eller ved at man rører ved overflader med virus på, og derefter selv rører sig selv i næse, øjne eller mund.Man ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer. Den viden vi har viser, at det er personer med symptomer, som er årsag til i hvert fald langt størstedelen af de nye tilfælde.

Læs mere her

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout