Ny sygdom registreret i Sverige

27-08-2011 08:54
Man har for første gang fundet bakterien brucella canis i en svensk tæve. Brucella kan forårsage aborter og sterilitet hos hunde og kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker.
Copyright Hunden.dk
Bakterien brucella canis smitter primært ved parring. (MODELFOTO: hunden.dk/Erik Petersen)

Den 23. august påviste man for første gang brucella canis hos en hund i Sverige. Den smittede tæve var importeret fra Polen, hvor den også var blevet parret. Da den aborterede sit kuld, blev der udtaget prøver, som viste forekomst af bakterien. Tæven er nu aflivet, og man er i gang med at tage prøver og spore evt. smitte for at undgå eventuel spredning. Brug sund fornuft Brucella canis spredes primært ved parring, og det anbefales, at man er omhyggelig med at vælge sine udenlandske avlspartnere/importer. Man kan ikke garantere, at en behandlet hund nogensinde bliver fri for bakterien, og der findes symptomfri smittebærere. Den svenske kennelklub anbefaler sine opdrættere ikke at gribes af panik – men at bruge sund fornuft og teste udenlandske avlsdyr inden parring samt at holde sig orienteret om den fortsatte udvikling. Så vidt vides findes bakterien ikke i Danmark. Det er i øvrigt en af de ting, frostsæd testes for. Se mere om brucella canis-tilfælde via linket under billedet til højre. Kilde: skk.se

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout