Med Winnie i mediemøllen

07-02-2020 11:55, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Torsdag mødtes Winnie Vestergaard med BT, der gerne ville lave en artikel om hende og hendes store udfordring med at gennemføre et K9 Biathlon på 12km som blind. Vi var med

Copyright Ridehesten.com
Winnie Vestergaard er klar Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen

I pinsen skal Winnie Vestergaard som den første blinde kvinde i Danmark gennemføre 12 km forhindringsløb med hund ved Virbac K9 Biathlon, som er en del af Arion Hundedage på Vilhelmsborg.  

Det ved de fleste nok allerede. Og medierne er vilde med det. Torsdag skulle Winnie interviewes af BT i Marienlundskoven i Kolding, og her var hunden.dk med.

Med sin sædvanlige tørre humor og umiddelbarhed tog Winnie Vestergaard hele oplevelsen i stiv arm. Jonas Beck Jensen, som skal være hendes støtteløber, var også med og de udnyttede interviewet til at få trænet lidt sammen. Heldigvis var journalisten fra BT også mødt op i løbetøj, da hun heller ikke slap for at motionere lidt.

Copyright Ridehesten.com
Der løbes for BT's kamera Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen

Faktisk var det første gang Winnie og Jonas mødtes efter de havde været i Go’ Morgen Danmark, men det kunne man hverken mærke på menneskene eller hundene.

Winnie og Jonas er allerede kommet godt ind på hinanden, og de supplerer hinanden godt. Jonas giver hele tiden Winnie små råd, og Winnie er god til at spørge ind til tingene. Dog må hun indrømme, at der er en ting, hun skal blive bedre til inden løbet i pinsen.

– Jeg skal måske lige lære at blive bedre til at høre efter, hvad Jonas siger, griner hun.

Hundene har allerede fået opbygget et venskab, og da Jonas efter en times tid sætter sin hund i bilen, er det tydeligt, at Winnies Data savner sin nye ven. Det er ret rørende at se.

Marienlundskoven er en perfekt kulisse til træningen og interviewet. Skoven er et flittigt brugt gåtursområde i Kolding, og de mange, der kommer forbi, får da også lidt af en oplevelse.

Copyright Ridehesten.com
Fantastiske omgivelser i Kolding Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen

For hvad laver en militærmand med en gøende hund, som nogle gange sidder i en trillebør, sammen med en kvinde, hvis hvide Virbac t-shirt matcher pelsen på hendes hvide schweiziske hyrdehund ude midt i en skov, mens der filmes, tages billeder og noteres?

Det er der mange, der gerne vil vide. Og da de hører historien om Winnie, lyder det prompte:

– Er det så dig, der var i Go’ Morgen Danmark? Og når Winnie svarer bekræftende på spørgsmålet, får hun lige at vide, at hun er mega sej.

Det er tydeligt, at Winnie har fået fans, og det er da også ganske fortjent.

Copyright Ridehesten.com
Et par fans vil lige se, hvad der sker Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen

Efter et par timer med diverse løbe- og klatreøvelser, fotograferinger og interviews kan Winnie Vestergaard igen sætte sig ind til sin hjælper i bilen og drage retur mod sit hjem på Fyn.

Hun er udmattet og træt, men det gør hende ikke så meget. For hun synes, det er sjovt.

– Det handler jo bare om at springe ud i det, og skulle jeg falde et par gange, så sker der nok ikke noget ved det. Bare der ikke sker noget med min hund. Det er det vigtigste, siger hun og sender et træt men lykkeligt smil, inden bilen vender vestpå til en velfortjent ”slappe-af-eftermiddag”

 

Læs også

Forårsfornemmelser og hundeglæde i Bevtoft

Omkring 100 deltagere med deres firbenede makker havde i weekenden fundet vej til Bevtoft, hvor K9 Biathlon for Alle – Forårsfornemmelser blev afholdt. Løbet var årets tredje Mini Edition, og som altid var stemningen præget af fællesskab og masser af hundeglæde.

K9 Biathlon for alle inviterer til forårsfornemmelser i Bevtoft

Den 14. marts 2026 danner Vestagervej i Bevtoft rammen om K9 Biathlon for alle Forårsfornemmelser 2026. Et hyggeligt og uformelt træningsløb, hvor hunde og førere sammen kan tage hul på foråret i aktive og naturskønne omgivelser.

K9 Biathlon for Alle: Fire dage med plads til alle

Er din form ikke til maraton, eller har du en hund, der hellere vil snuse end sprinte? Hos K9 Biathlon for Alle ved Ledreborg Slot er der plads til alle typer af motionsformer, højder og aldre, så længe glæden ved hunden er i fokus.

Nu skal coronaformen testes for både to- og firbenede

14-07-2020 11:40, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Langt om længe og efter en lang og ufrivillig coronapause, lysner det nu igen. Også for dem, der gerne vil ud at løbe med deres hunde. Læs bare her

Fra HUNDEN: Lær hunden at hilse med alle poter på jorden

05-08-2025 07:32, af Winnie Bøge

“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.

2 dage med vuf i Hillerød

28-05-2018 08:47, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I november er der premiere på et helt nyt hundetiltag i FrederiksborgCentret i Hillerød. D. 17-18. november inviteres alle hundeelskere nemlig indenfor til den helt nye Alt til Hund messe, som afvikles sammen med DogCoach.dk

Vilhelmsborg og Lilleskov Slot indgår samarbejde under fællesnavnet ”Hundedagene på Vilhelmsborg”

31-07-2019 08:14, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nyt samarbejde i hundeverdenen er netop offentliggjort. Vi glæder os allerede til pinsen 2020

Virbac: K9 Biathlon skaber minder for livet

28-02-2020 15:29, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Når der til pinse er K9 Biathlon under Arion Hundedage står der Virbac foran arrangementet, og det er der en ganske særlig grund til, fortæller marketingschef hos Virbac, Sarah Appel

Overvældende interesse for Barn og Hund

02-06-2019 12:13, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

På Rosenholm Slot fortsætter Hundedagene deres sejrstogt. Søndag formiddag stillede 19 børn og hunde op i konkurrencen Barn og Hund. Det gav arrangørerne visse udfordringer

 

Hundedagene tager allerede form

23-01-2020 15:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Igen i år er der lagt op til ren hundelykke, når hundagene fylder pinsen med underholdning for alle med bare et lille hundehjerte bankende i brystet

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

Rejse med hund: Regler for Sverige 2026

Info|

Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.

Dansk hundeiværksætteri: Fra barndomsvenner til producenter

Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Hundefolket samler ind til Knæk Cancer

Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.

Hugormen er vågnet: Er du klar?

Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.

Rejse med hund: Regler for Holland 2026

Info|

Holland er kendt for sine åbne vidder og hundekærlige kultur, hvilket gør det til en oplagt destination for en kør-selv-ferie. Men selvom grænserne føles åbne, er der i 2026 vigtige krav til dokumentation og sundhed, som du skal have styr på, før I ruller mod syd.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Rekordhøj opbakning til årets Påsketræf i Viborg

19-04-2026 19:00, af Pernille Bay Ustrup

Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.

50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck

Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.