Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

Jeg har tænkt på det mange gange de sidste uger, hvor Danmark har været på den anden ende grundet corona-lockdown, men da jeg så H.M. Dronningens 80 års fødselsdagsportræt, hvor hun står afbilledet foran yndlingsadressen, Fredensborg Slot, sammen med sin skønne gravhund Tilia, så slog det mig igen: Hunde gør en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker i denne tid, hvor vi skal blive hjemme og holde afstand til andre mennesker.
Javist er H. M. Dronning Magrethe hele Danmarks regent, med en stor flok dedikerede ansatte og en dejlig familie i samme landsdel, men når man ser bort fra det, så er dronningen også en 80-årig dame, der for to år siden mistede sin elskede mand og nu bor alene og skal holde afstand til andre mennesker. Og helt alene er dronningen jo så ikke, for hun har heldigvis gravhunden Tilia, som følger Majestæten i tykt og tyndt, sover i fodenden af sengen, ligge med hovedet på skødet ved en hver given lejlighed og som minder dronningen om, det nu er tid til strække ben og trække frisk luft på de daglige gåture i parken. 

I en Facebookgruppe for hundeejere, spurgte jeg ”Gør din hund en forskel for dig og familien under corona-situationen?” Svarene kom prompte: 

Cristine, 35 år: Som single og kronisk syg skal jeg virkelig passe på. Jeg har derfor valgt at isolere mig med undtagelse af de nødvendige ture til supermarked, læge og selvfølgelig de daglige ture med mine chihuahua. Mit menneske-sociale liv er på standby, og havde det ikke været for de små 4-benede varmedunke, så havde jeg for længst fået karantæne kuller. Mine hundes selskab og ikke mindst de daglige ture i naturen er ikke bare godt for kroppen, det er direkte guf for sjælen. Jeg har ikke fået et kram eller en knus af et menneske siden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, men jeg har dagligt kunne kramme mine hunde. Det er ikke det samme som et knus fra en god ven eller et familiemedlem, men det hundene kan samlet set, er faktisk bedre.

Hans, 67 år: Min kone og jeg er begge oppe i årene og har nogle helbredsmæssige udfordringer der gør, at vi skal holde social afstand også fra børn og børnebørn. Det er ufatteligt hårdt – særligt for min kone. Vores hund, en ruhåret hønsehund, er en livredder i den sammenhæng. Jeg får et mentalt pusterum, når jeg tager den med i skoven og ser til jagten, og når vi kommer hjem, så lægger den sig tæt op ad min kone, og hendes hånd viger ikke fra dens pels. Jeg er så taknemmelig for både kone og hund i denne udfordrende tid.

Læs også: KLUMME: Ydmyg og stolt BIS-dommer

Anne, 23 år: Jeg er dyrlægestuderende og vores undervisning og eksamen er omlagt til onlinestudier. Presset er stort og overskuddet på et minimum. Det er her, min FT springer spaniel kommer ind i billedet. Hun er supergod til at minde mig om, at nu er det altså tid til at komme lidt ud og lave noget andet, om det er at gå en tur ud over markerne og i skoven, eller træne lidt simple opgaver. Hun har været min klippe, og i denne tid, hvor veninderne ikke er der til at give et kram, er det skønt at have en hund, som selv byder ind med nærkontakt.

Susanne: Min mor på knap 90 år er isoleret på et plejehjem. Ingen besøg tilladt. Heldigvis kan vi besøge hende på terrassen udenfor lejligheden. Vi ses gennem vinduet og taler i telefon. Højdepunktet ved besøgene er, at jeg har min store, rare leonberger Haarlem med. Min mor bliver simpelthen så glad og snakker til ham. Det giver virkelig glæde og store smil i en så isoleret hverdag. Og Haarlem, ja han elsker mormor, selvom der er vindue mellem dem. 

Og sådan fortsatte beretningerne om hunde, der gør en forskel. Vores hunde kan noget særligt. Uanset om hundeejeren er landets regent, hjemsendt skolebarn, den unge single eller direktøren for det hele, så har vi et til fælles: Hunden er ikke bare menneskets bedste ven – den er også vores lykkepille i pels – i en udfordrende coronatid.

Læs også: KLUMME: Dejlig udstilling i Herning