Som barn slugte Jette Holm Jensen hundebøger i ét væk. En dag faldt hun over Ulvehunden Finn – en roman skrevet af A. J. Dawson i 1910 – og blev grebet af beskrivelsen af den stolte, stærke og ædle irske ulvehund. Kombinationen af myndens hurtighed, grand danois’ens styrke og hjortehundens karakteristiske udseende satte sig fast i hendes bevidsthed.
– Jeg har stadig bogen, siger Jette med et smil. – Det var der, fascinationen begyndte.
De første år med DKK
Da Jette i 1973 fik sin første stambogsførte hund, oplevede hun Dansk Kennel Klub som noget ganske andet end i dag.
– DKK var dengang en kennelklub i ordets bogstavelige betydning. De stambogsførte hvalpe og holdt udstillinger – og det var det.
Udstillingerne var bænkede, hundene sad i nummerorden på lange rækker med skillerum imellem, og kritikken blev slået op bag hver hund. Hun havde ingen planer om at blive opdrætter; ønsket var blot et firbenet familiemedlem. Men det blev begyndelsen på et livslangt engagement.
Det første kuld og de første ambitioner
To år senere, i 1975, kom det første kuld hvalpe til verden.
– Det var enormt spændende – og jeg fik hurtigt ambitioner.
En erfaren opdrætter i nærheden hjalp med gode råd, men som 20-årig mente hun naturligvis, at hun selv vidste bedst.
– Først mange år senere gik det op for mig, hvor lang tid der går, før man faktisk ved noget om opdræt.
67 kuld og et klart mål
Mere end 40 år og 67 kuld senere har Jette en klar opfattelse af, hvad der kendetegner et godt opdræt.
– Jeg har kæmpet for at opdrætte fysisk og mentalt stærke hunde. Racen er skabt til ulvejagt, og en jæger skal mindst stå mål med sit bytte.
Det har altid været afgørende for hende, at bevægelsesapparatet fungerer perfekt.
– Ulve har guddommelige bevægelser – kraftfulde og smidige. Deres overlevelse afhænger af mobilitet. Det skal en ulvejæger kunne matche.
Fra 1970’erne til i dag
Når hun ser tilbage, står det klart, at racen har ændret sig.
– I mine unge år var der større variation i type og kvalitet, men også flere kraftige hunde. I dag ser jeg flere spinklere individer – mange hanner ligner tæver, og nogle tæver ligner hjortehunde.
Hun deltager stadig i udstillinger for at følge racen, men indrømmer, at hun ofte går skuffet hjem.
– Der synes at være gået ”Lykkehjul” i ulvehunderingene. Mange dommere kender ikke racen godt nok, og det betyder, at hunde med fejl i bevægelse bliver præmieret.
Hun peger på, at opdrættere naturligvis avler på det, som dommerne belønner.
– Når noget ikke prioriteres i ringen, forsvinder det også i opdrættet.
Sundhed og ansvar
Selv om hun savner den gamle racetype, glæder Jette sig over de fremskridt, der er sket på sundhedsområdet.
– I 1970’erne talte man stort set kun om hofteledsdysplasi, og ellers lod man naturen gå sin gang. Gik noget galt, blev hunden aflivet. I dag har både DKK og opdrætterne langt større fokus på at give hundene et længere og bedre liv.
Hun tilføjer eftertænksomt:
– Men hundevelfærd handler også om livet her og nu. Der er mange hunde, som sidder alene i hjemmet det meste af dagen – det er ikke meget bedre end et fængsel uden toilet.
Linjer gennem generationer
Hun beholdt typisk én eller to hvalpe fra hvert kuld – og det blev nøglen til at udvikle og bevare den ønskede type.
– At starte tidligt gav mig mulighed for at følge generation efter generation af de samme linjer og se, hvad der fungerede.
Opdrættet blomstrede særligt i 1980’erne og 1990’erne.
– Der skal et flow af kuld til, før man gør fremskridt. Et kuld i ny og næ rykker ikke.
Gennem en kombination af linjeavl og nøje udvælgelse skabte hun en type, som andre kunne genkende.
– Folk sagde ofte: Det dér er en Ulvsholm-hund – bare ud fra helhedsindtrykket.
En linje med 12 generationer
– At have kendt en hundefamilie i 12 generationer er en gave. Jeg kunne genfinde de bedste egenskaber i generation efter generation.
Med årene opstod der stærke venskaber med hvalpekøbere, som vendte tilbage for at få endnu en hund.
– Det blev et fællesskab – næsten en familie.
Klubarbejde og fællesskab
I 1986 tog Jette initiativ til at danne Specialklubben for Irsk Ulvehund.
– Afghansk mynde havde fået egen klub, og vi var nok ulvehundefolk i Myndeklubben til at stå på egne ben.
Klubbens medlemsblad og specialudstillinger samlede både opdrættere og ejere.
– Vi havde mindst én udstilling om året med en erfaren racespecialist som dommer – og de dage var både fagligt og socialt højdepunkter.
Fra storhedstid til stilhed
I 1980’erne registrerede DKK omkring 100 ulvehundehvalpe om året. Ti år senere var tallet halveret.
– Der var mange dygtige, især yngre kvindelige opdrættere, som løftede niveauet, men efterhånden løb kræfterne ud. Der kom færre nye hvalpekøbere, og det blev sværere at finde frivillige til klubarbejdet.
I 2013 måtte klubben opløses.
– Det var vemodigt, men uundgåeligt.
Dommerliv og internationale perspektiver
Gennem årene har Jette dømt irske ulvehunde både i Europa og USA og oplevet markante forskelle.
– I USA så jeg en højere gennemsnitlig kvalitet. Hundene var stadig kraftige og velgående.
Som dommer havde hun flere store oplevelser.
– Mine bedst placerede hunde i USA fyldte mig med håb for racen – og da jeg siden opdagede, at nogle af vinderne stammede fra mit eget opdræt, var det en særlig glæde.
Et nyt kapitel med eurasier
Efter et halvt århundrede med irsk ulvehund var tiden kommet til en ny begyndelse.
– Jeg ledte efter en race, jeg kunne blive gammel sammen med – en hund, jeg kunne gå tur med uden at blive trukket omkuld.
Valget faldt på eurasieren.
– Den har en passende størrelse og en ro, som minder lidt om ulvehundens. De bliver aldrig det samme, men de passer godt til mit liv nu.
Hun ler.
– Med hunde, hus og have er der altid noget at lave. Eurasieren fungerer som min ’ollehund’ – den, der får mig ud hver dag.
Et livsværk med varige spor
Når Jette ser tilbage på 50 år med DKK og opdræt, er der meget at glæde sig over.
– At have været med i racens storhedstid i Danmark betyder meget. Jeg har opdrættet en BIS-vinder både på en international DKK-udstilling og på FIWC’s kongresudstilling – det var stort.
Men stoltheden rækker videre.
– At andre har brugt mine hunde i deres opdræt betyder, at Ulvsholm-linjerne nu findes bag op mod 37 procent af verdens ulvehunde. Så har arbejdet ikke været forgæves.
Hun smiler eftertænksomt.
– Man vil altid gerne have mere, men jeg er taknemmelig. Når man har fået så mange gode oplevelser, kan man roligt tygge drøv på dem resten af livet.
Har du været medlem af DKK mere end 50 år? Så hører vi gerne fra dig. Skriv til kar@wiegaarden.dk.
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Preben Hansen har været medlem af Dansk Kennel Klub i 57 år og ser tilbage på et langt hundeliv med airedale terriers, udstillinger og stærke fællesskaber.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Finaledagen på Bornholm kan nu genopleves i billeder
Så er Årets Avlsklasse afgjort, og det blev Surtsey's E-Eydis, islandsk fårehund, der løb med sejren et point foran Javika's Neymar JR Stump Boblop, dansk/svensk gårdhund, og vi skal nok skrive meget mere om Årets Avlshund, men her kommer lidt om nummer to
Næsten 300 hunde og hundeentusiaster fyldte Brøruphallerne, da DKK Kreds 4 sparkede det nye år i gang med glimmer, god stemning og tætte bånd mellem hunde og mennesker.
Nu kan du se alle billederne fra Ballerup
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Weekenden er et oplagt tidspunkt til at skabe små oplevelser sammen med hunden. Det behøver hverken være tidskrævende eller kræve særligt udstyr. Her får du tre aktiviteter, der giver både mental stimulering, bevægelse og fællesskab.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
