Som barn slugte Jette Holm Jensen hundebøger i ét væk. En dag faldt hun over Ulvehunden Finn – en roman skrevet af A. J. Dawson i 1910 – og blev grebet af beskrivelsen af den stolte, stærke og ædle irske ulvehund. Kombinationen af myndens hurtighed, grand danois’ens styrke og hjortehundens karakteristiske udseende satte sig fast i hendes bevidsthed.
– Jeg har stadig bogen, siger Jette med et smil. – Det var der, fascinationen begyndte.
De første år med DKK
Da Jette i 1973 fik sin første stambogsførte hund, oplevede hun Dansk Kennel Klub som noget ganske andet end i dag.
– DKK var dengang en kennelklub i ordets bogstavelige betydning. De stambogsførte hvalpe og holdt udstillinger – og det var det.
Udstillingerne var bænkede, hundene sad i nummerorden på lange rækker med skillerum imellem, og kritikken blev slået op bag hver hund. Hun havde ingen planer om at blive opdrætter; ønsket var blot et firbenet familiemedlem. Men det blev begyndelsen på et livslangt engagement.
Det første kuld og de første ambitioner
To år senere, i 1975, kom det første kuld hvalpe til verden.
– Det var enormt spændende – og jeg fik hurtigt ambitioner.
En erfaren opdrætter i nærheden hjalp med gode råd, men som 20-årig mente hun naturligvis, at hun selv vidste bedst.
– Først mange år senere gik det op for mig, hvor lang tid der går, før man faktisk ved noget om opdræt.
67 kuld og et klart mål
Mere end 40 år og 67 kuld senere har Jette en klar opfattelse af, hvad der kendetegner et godt opdræt.
– Jeg har kæmpet for at opdrætte fysisk og mentalt stærke hunde. Racen er skabt til ulvejagt, og en jæger skal mindst stå mål med sit bytte.
Det har altid været afgørende for hende, at bevægelsesapparatet fungerer perfekt.
– Ulve har guddommelige bevægelser – kraftfulde og smidige. Deres overlevelse afhænger af mobilitet. Det skal en ulvejæger kunne matche.
Fra 1970’erne til i dag
Når hun ser tilbage, står det klart, at racen har ændret sig.
– I mine unge år var der større variation i type og kvalitet, men også flere kraftige hunde. I dag ser jeg flere spinklere individer – mange hanner ligner tæver, og nogle tæver ligner hjortehunde.
Hun deltager stadig i udstillinger for at følge racen, men indrømmer, at hun ofte går skuffet hjem.
– Der synes at være gået ”Lykkehjul” i ulvehunderingene. Mange dommere kender ikke racen godt nok, og det betyder, at hunde med fejl i bevægelse bliver præmieret.
Hun peger på, at opdrættere naturligvis avler på det, som dommerne belønner.
– Når noget ikke prioriteres i ringen, forsvinder det også i opdrættet.
Sundhed og ansvar
Selv om hun savner den gamle racetype, glæder Jette sig over de fremskridt, der er sket på sundhedsområdet.
– I 1970’erne talte man stort set kun om hofteledsdysplasi, og ellers lod man naturen gå sin gang. Gik noget galt, blev hunden aflivet. I dag har både DKK og opdrætterne langt større fokus på at give hundene et længere og bedre liv.
Hun tilføjer eftertænksomt:
– Men hundevelfærd handler også om livet her og nu. Der er mange hunde, som sidder alene i hjemmet det meste af dagen – det er ikke meget bedre end et fængsel uden toilet.
Linjer gennem generationer
Hun beholdt typisk én eller to hvalpe fra hvert kuld – og det blev nøglen til at udvikle og bevare den ønskede type.
– At starte tidligt gav mig mulighed for at følge generation efter generation af de samme linjer og se, hvad der fungerede.
Opdrættet blomstrede særligt i 1980’erne og 1990’erne.
– Der skal et flow af kuld til, før man gør fremskridt. Et kuld i ny og næ rykker ikke.
Gennem en kombination af linjeavl og nøje udvælgelse skabte hun en type, som andre kunne genkende.
– Folk sagde ofte: Det dér er en Ulvsholm-hund – bare ud fra helhedsindtrykket.
En linje med 12 generationer
– At have kendt en hundefamilie i 12 generationer er en gave. Jeg kunne genfinde de bedste egenskaber i generation efter generation.
Med årene opstod der stærke venskaber med hvalpekøbere, som vendte tilbage for at få endnu en hund.
– Det blev et fællesskab – næsten en familie.
Klubarbejde og fællesskab
I 1986 tog Jette initiativ til at danne Specialklubben for Irsk Ulvehund.
– Afghansk mynde havde fået egen klub, og vi var nok ulvehundefolk i Myndeklubben til at stå på egne ben.
Klubbens medlemsblad og specialudstillinger samlede både opdrættere og ejere.
– Vi havde mindst én udstilling om året med en erfaren racespecialist som dommer – og de dage var både fagligt og socialt højdepunkter.
Fra storhedstid til stilhed
I 1980’erne registrerede DKK omkring 100 ulvehundehvalpe om året. Ti år senere var tallet halveret.
– Der var mange dygtige, især yngre kvindelige opdrættere, som løftede niveauet, men efterhånden løb kræfterne ud. Der kom færre nye hvalpekøbere, og det blev sværere at finde frivillige til klubarbejdet.
I 2013 måtte klubben opløses.
– Det var vemodigt, men uundgåeligt.
Dommerliv og internationale perspektiver
Gennem årene har Jette dømt irske ulvehunde både i Europa og USA og oplevet markante forskelle.
– I USA så jeg en højere gennemsnitlig kvalitet. Hundene var stadig kraftige og velgående.
Som dommer havde hun flere store oplevelser.
– Mine bedst placerede hunde i USA fyldte mig med håb for racen – og da jeg siden opdagede, at nogle af vinderne stammede fra mit eget opdræt, var det en særlig glæde.
Et nyt kapitel med eurasier
Efter et halvt århundrede med irsk ulvehund var tiden kommet til en ny begyndelse.
– Jeg ledte efter en race, jeg kunne blive gammel sammen med – en hund, jeg kunne gå tur med uden at blive trukket omkuld.
Valget faldt på eurasieren.
– Den har en passende størrelse og en ro, som minder lidt om ulvehundens. De bliver aldrig det samme, men de passer godt til mit liv nu.
Hun ler.
– Med hunde, hus og have er der altid noget at lave. Eurasieren fungerer som min ’ollehund’ – den, der får mig ud hver dag.
Et livsværk med varige spor
Når Jette ser tilbage på 50 år med DKK og opdræt, er der meget at glæde sig over.
– At have været med i racens storhedstid i Danmark betyder meget. Jeg har opdrættet en BIS-vinder både på en international DKK-udstilling og på FIWC’s kongresudstilling – det var stort.
Men stoltheden rækker videre.
– At andre har brugt mine hunde i deres opdræt betyder, at Ulvsholm-linjerne nu findes bag op mod 37 procent af verdens ulvehunde. Så har arbejdet ikke været forgæves.
Hun smiler eftertænksomt.
– Man vil altid gerne have mere, men jeg er taknemmelig. Når man har fået så mange gode oplevelser, kan man roligt tygge drøv på dem resten af livet.
Har du været medlem af DKK mere end 50 år? Så hører vi gerne fra dig. Skriv til kar@wiegaarden.dk.
Nedtællingen er i gang! I weekenden, den 7.-8. februar 2026, indleder Dansk Kennel Klub vinterferien i det østjyske med årets allerførste internationale hundeudstilling.
Solveig Evers Andersen fejrer i dag den 26. januar 2026 sit 50 års jubilæum som medlem af Dansk Kennel Klub. Det er en hyldest til et liv med hundene som midtpunkt, hvor glæden nu også deles med både børnebørn og oldebørn i hverdagen.
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
10 gange om året udkommer Magasinet HUNDEN til alle DKK’s medlemmer. Vi vil rigtig gerne ramme så mange som muligt. Derfor søger vi hjælpere
Foråret har meldt sin ankomst, solen begynder så småt at varme, og scenen er sat, så kom og vær med til årets første store udendørs hundeudstilling, som strækker sig over hele tre dage. Danmarks største hundeorganisation, Dansk Kennel Klub, åbner endnu engang dørene til en fantastisk udstillingsweekend på Roskilde Dyrskueplads den 9.-11. maj 2025, og du er selvfølgelig inviteret med.
Overvejer du at prøve kræfter med hundeudstilling? Her får du den ultimative guide til at gå fra nysgerrig tilskuer i Fredericia til din allerførste tur i ringen.
Nu kan politiet forbyde folk at opholde sig på visse offentlige områder, hvis der flere gange har været for mange samlet pågældende sted. Det er dog stadig lovligt at lufte hund på disse områder
Årets første udstilling har nået sin ende og i år var det newfoundlænderen, Auroranewf's Caress From Norway, der rundede weekenden af med sejren som årets første BIS.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
