Som barn slugte Jette Holm Jensen hundebøger i ét væk. En dag faldt hun over Ulvehunden Finn – en roman skrevet af A. J. Dawson i 1910 – og blev grebet af beskrivelsen af den stolte, stærke og ædle irske ulvehund. Kombinationen af myndens hurtighed, grand danois’ens styrke og hjortehundens karakteristiske udseende satte sig fast i hendes bevidsthed.
– Jeg har stadig bogen, siger Jette med et smil. – Det var der, fascinationen begyndte.
De første år med DKK
Da Jette i 1973 fik sin første stambogsførte hund, oplevede hun Dansk Kennel Klub som noget ganske andet end i dag.
– DKK var dengang en kennelklub i ordets bogstavelige betydning. De stambogsførte hvalpe og holdt udstillinger – og det var det.
Udstillingerne var bænkede, hundene sad i nummerorden på lange rækker med skillerum imellem, og kritikken blev slået op bag hver hund. Hun havde ingen planer om at blive opdrætter; ønsket var blot et firbenet familiemedlem. Men det blev begyndelsen på et livslangt engagement.
Det første kuld og de første ambitioner
To år senere, i 1975, kom det første kuld hvalpe til verden.
– Det var enormt spændende – og jeg fik hurtigt ambitioner.
En erfaren opdrætter i nærheden hjalp med gode råd, men som 20-årig mente hun naturligvis, at hun selv vidste bedst.
– Først mange år senere gik det op for mig, hvor lang tid der går, før man faktisk ved noget om opdræt.
67 kuld og et klart mål
Mere end 40 år og 67 kuld senere har Jette en klar opfattelse af, hvad der kendetegner et godt opdræt.
– Jeg har kæmpet for at opdrætte fysisk og mentalt stærke hunde. Racen er skabt til ulvejagt, og en jæger skal mindst stå mål med sit bytte.
Det har altid været afgørende for hende, at bevægelsesapparatet fungerer perfekt.
– Ulve har guddommelige bevægelser – kraftfulde og smidige. Deres overlevelse afhænger af mobilitet. Det skal en ulvejæger kunne matche.
Fra 1970’erne til i dag
Når hun ser tilbage, står det klart, at racen har ændret sig.
– I mine unge år var der større variation i type og kvalitet, men også flere kraftige hunde. I dag ser jeg flere spinklere individer – mange hanner ligner tæver, og nogle tæver ligner hjortehunde.
Hun deltager stadig i udstillinger for at følge racen, men indrømmer, at hun ofte går skuffet hjem.
– Der synes at være gået ”Lykkehjul” i ulvehunderingene. Mange dommere kender ikke racen godt nok, og det betyder, at hunde med fejl i bevægelse bliver præmieret.
Hun peger på, at opdrættere naturligvis avler på det, som dommerne belønner.
– Når noget ikke prioriteres i ringen, forsvinder det også i opdrættet.
Sundhed og ansvar
Selv om hun savner den gamle racetype, glæder Jette sig over de fremskridt, der er sket på sundhedsområdet.
– I 1970’erne talte man stort set kun om hofteledsdysplasi, og ellers lod man naturen gå sin gang. Gik noget galt, blev hunden aflivet. I dag har både DKK og opdrætterne langt større fokus på at give hundene et længere og bedre liv.
Hun tilføjer eftertænksomt:
– Men hundevelfærd handler også om livet her og nu. Der er mange hunde, som sidder alene i hjemmet det meste af dagen – det er ikke meget bedre end et fængsel uden toilet.
Linjer gennem generationer
Hun beholdt typisk én eller to hvalpe fra hvert kuld – og det blev nøglen til at udvikle og bevare den ønskede type.
– At starte tidligt gav mig mulighed for at følge generation efter generation af de samme linjer og se, hvad der fungerede.
Opdrættet blomstrede særligt i 1980’erne og 1990’erne.
– Der skal et flow af kuld til, før man gør fremskridt. Et kuld i ny og næ rykker ikke.
Gennem en kombination af linjeavl og nøje udvælgelse skabte hun en type, som andre kunne genkende.
– Folk sagde ofte: Det dér er en Ulvsholm-hund – bare ud fra helhedsindtrykket.
En linje med 12 generationer
– At have kendt en hundefamilie i 12 generationer er en gave. Jeg kunne genfinde de bedste egenskaber i generation efter generation.
Med årene opstod der stærke venskaber med hvalpekøbere, som vendte tilbage for at få endnu en hund.
– Det blev et fællesskab – næsten en familie.
Klubarbejde og fællesskab
I 1986 tog Jette initiativ til at danne Specialklubben for Irsk Ulvehund.
– Afghansk mynde havde fået egen klub, og vi var nok ulvehundefolk i Myndeklubben til at stå på egne ben.
Klubbens medlemsblad og specialudstillinger samlede både opdrættere og ejere.
– Vi havde mindst én udstilling om året med en erfaren racespecialist som dommer – og de dage var både fagligt og socialt højdepunkter.
Fra storhedstid til stilhed
I 1980’erne registrerede DKK omkring 100 ulvehundehvalpe om året. Ti år senere var tallet halveret.
– Der var mange dygtige, især yngre kvindelige opdrættere, som løftede niveauet, men efterhånden løb kræfterne ud. Der kom færre nye hvalpekøbere, og det blev sværere at finde frivillige til klubarbejdet.
I 2013 måtte klubben opløses.
– Det var vemodigt, men uundgåeligt.
Dommerliv og internationale perspektiver
Gennem årene har Jette dømt irske ulvehunde både i Europa og USA og oplevet markante forskelle.
– I USA så jeg en højere gennemsnitlig kvalitet. Hundene var stadig kraftige og velgående.
Som dommer havde hun flere store oplevelser.
– Mine bedst placerede hunde i USA fyldte mig med håb for racen – og da jeg siden opdagede, at nogle af vinderne stammede fra mit eget opdræt, var det en særlig glæde.
Et nyt kapitel med eurasier
Efter et halvt århundrede med irsk ulvehund var tiden kommet til en ny begyndelse.
– Jeg ledte efter en race, jeg kunne blive gammel sammen med – en hund, jeg kunne gå tur med uden at blive trukket omkuld.
Valget faldt på eurasieren.
– Den har en passende størrelse og en ro, som minder lidt om ulvehundens. De bliver aldrig det samme, men de passer godt til mit liv nu.
Hun ler.
– Med hunde, hus og have er der altid noget at lave. Eurasieren fungerer som min ’ollehund’ – den, der får mig ud hver dag.
Et livsværk med varige spor
Når Jette ser tilbage på 50 år med DKK og opdræt, er der meget at glæde sig over.
– At have været med i racens storhedstid i Danmark betyder meget. Jeg har opdrættet en BIS-vinder både på en international DKK-udstilling og på FIWC’s kongresudstilling – det var stort.
Men stoltheden rækker videre.
– At andre har brugt mine hunde i deres opdræt betyder, at Ulvsholm-linjerne nu findes bag op mod 37 procent af verdens ulvehunde. Så har arbejdet ikke været forgæves.
Hun smiler eftertænksomt.
– Man vil altid gerne have mere, men jeg er taknemmelig. Når man har fået så mange gode oplevelser, kan man roligt tygge drøv på dem resten af livet.
Har du været medlem af DKK mere end 50 år? Så hører vi gerne fra dig. Skriv til kar@wiegaarden.dk.
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Preben Hansen har været medlem af Dansk Kennel Klub i 57 år og ser tilbage på et langt hundeliv med airedale terriers, udstillinger og stærke fællesskaber.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Den smukke og elegante samojedehund Bullet imponerede dommerne og publikum og sikrede sig sejren i en af årets mest prestigefyldte konkurrencer.
Så er vi ved at være klar igen
Søndag bød på endnu en flot dag på Roskilde Dyrskueplads, hvor den internationale hundeudstilling blev afsluttet med manér
Solskin, blå himmel og kølig brise rammer Vejen Idrætscenter – en frisk kontrast til sidste års regnvejr
Svensker tog weekendens sidste BIS i Roskilde. En fantastisk udstilling fik en fantastisk slutning
Den islandske dommer Asta Maria Gudbergsdottir havde ikke så mange juniorhandlere at vælge mellem, da hun skulle finde vinderen af lørdagens konkurrence
Det har været dejligt vejr den sidste tid. Derfor er der nok flere af jer, der har været i vandet med hundene. Lad os se jeres bedste billeder
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Rottweiler Klubben Danmark samlede 28 ekvipager til en dag fyldt med julehygge, flot sportsånd og imponerende resultater.
Boxergruppe Sydkyst/Ishøj afholdt prøvedag den 6. december, og det blev en dag fyldt med engagerede medlemmer, flotte præstationer og masser af opbakning. Hele 10 hunde var tilmeldt, og både færdselsprøverne og lydighedsprøverne bød på solidt arbejde og god stemning. Læs om resultaterne og den imponerende indsats fra klubbens egne frivillige i vores fulde beretning.
K9 Biathlon for alle stod til at lukke, men fællesskabet og nye kræfter har vendt udviklingen. Nu fortsætter et af landets mest populære hundeevents alligevel, og første løb i den nye æra er allerede annonceret.
Læs om redningen, beslutningen bag og planerne for fremtiden hos K9 Biathlon for alle.
Alle kender Matador - danskernes absolutte yndlingsserie. Ligeledes kender vel alle også kvinden bag serien, Lise Nørgaard, som hele sit liv har været en stor hundeven. Det er derfor heller ikke tilfældigt at Matador også har hunde på rollelisten - endda i fremtrædende roller
Tollerklubben rundede udstillingsåret af med en festlig og flot juleudstilling i Vemmelevhallen.
Nye ansigter, stærke resultater og historiske præstationer prægede årets sidste show.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
På vej op gennem det mørke klokketårn møder Vitus både flagermus, en sulten slørugle og nye sandheder om den onde Azazel. Men da Tyto afslører, at ingen kan forlade kirkens område i live, står Vitus pludselig fanget i et mareridt uden udgang
