Da Lisbet Knak som 12-årig i juni 1965 meldte sig ind i Dansk Kennel Klub, anede hun næppe, at det skulle blive begyndelsen på et livslangt eventyr med hunde. Hun havde netop fået sin første hund, en lakeland terrier ved navn Jyllingehøjs Chris, og drømmen om et liv i hundenes verden var endelig gået i opfyldelse.
Barndomsdrømmen, der tog form
Som barn havde Lisbet ofte besøgt de store udstillinger på travbanen, hvor fascinationen for hunde voksede for hver gang.
– Jeg var medlem af kennelklubben, så jeg kom gratis ind. Jeg var pavestolt, når jeg viste mit medlemskort ved indgangen, fortæller hun.
Udstillingerne dengang var helt anderledes end i dag. Hundene stod i små bokse, og publikum kunne gå rundt, læse om racerne, deres navne og resultater.
– Jeg var tryllebundet af mangfoldigheden. Jeg husker især clumberspanielsene. De havde poter så store som cd’er, siger hun med et grin.
Drømmen om selv at stille ud blev dog kortvarig. Chris viste sig at være kryptokid og kunne derfor ikke udstilles.
– Jeg var naturligvis skuffet, men jeg holdt ham i pæn form og sørgede for at få ham trimmet hos opdrætteren et par gange om året. Han havde sit eget sind – han gik amok på telefonen og vogtede sine ting – men han var et elsket familiemedlem, fortæller Lisbet.
Chris levede til han var over 14 år gammel, og trods sin uopfyldte udstillingskarriere blev han den hund, der lagde grunden til et helt liv med hunde.
Et uventet gensyn med hundelivet
Der gik mange år, før næste hund flyttede ind. Det skete nærmest ved et tilfælde, da Lisbet som ung lærer fik en særlig elev.
– Jeg underviste på en ungdomsskole, hvor en af eleverne, en forældreløs dreng, havde fået en stor hvalp foræret. Han boede på institution, så hunden måtte ikke være der. Jeg lovede at hjælpe ham med at finde et hjem, men det viste sig sværere end forventet, fortæller hun.
Hun endte med at tage hvalpen, Kiki, med hjem til sin lejlighed i Brøndby Strand, selvom husdyr ikke var tilladt.
– Min mand sagde, da han så hende første gang: ”Der står da ikke i lejekontrakten, at man ikke må holde myresluger!” Kiki lignede nemlig mest af alt en blanding af afghansk mynde og borzoi, husker Lisbet med et grin.
Kiki viste sig at være en udfordring. Hun kunne ikke være alene hjemme, åbnede vinduerne og stak af. Men hun var samtidig en hengiven og livlig hund, og snart var det klart, at der måtte findes et nyt hjem med mere plads.
– Vi købte et lille hus i Rødovre. Det var egentlig mere for hundens skyld end vores, fortæller hun med et smil.
Lisbet og hendes mand indså, at Kiki måtte have en ven og i april 1978 kom afghanerhvalpen Maja til. – Maja var roligheden selv, og hendes sind smittede af på Kiki. Pludselig blev der fred i huset, siger Lisbet.
Siden fulgte flere afghanere – Bamse i 1981 og Gladys i 1982. Men da var familien flyttet til Allerød, kun 50 meter fra en hundeskov. Her begyndte hundelivet for alvor at tage form.
En passion vokser
Udstillingsinteressen, der havde ligget i dvale siden barndommen, blussede op igen.
– Jeg begyndte at udstille mine afghanere. De blev ikke store stjerner, men jeg lærte utroligt meget – især om pelspleje og håndtering. Og jeg fik nye venskaber, som jeg stadig har, fortæller Lisbet.
I 1985 flyttede whippetten Penny, DK.CH. Windsurfs Atlantic Dream, ind. Hun blev familiens første champion. Penny blev efterfulgt af sin mor, Tootsie (Gårdsjôns Paulina), samt whippets som Pixie og Fie, og de markerede begyndelsen på mange år med mynder i verdensklasse.
– Penny blev parret to gange uden resultat, så mit opdræt forblev lille. Men det første kuld, som Fie fik i 1993, blev helt særligt, fortæller hun.
Herfra kom blandt andre whippetten Berry (DK.S.CH. Knak Around and Around), der blev årets whippethan i 1999 og vandt BIS veteran på Skokloster – en af verdens største og mest prestigefyldte udstillinger for mynder.
Greyhoundenes storhedstid
I 1990 kom greyhounden Zelda, Int. DK.S.Tysk.CH. Eikica Zoe of Zealand, til huset – og hun satte et tydeligt aftryk.
– Zelda var noget særligt. Hun vandt næsten hver gang, hun gik i ringen, og blev to gange årets mynde i Myndeklubben, fortæller Lisbet.
Zelda fødte i 1994 et kuld på seks hvalpe, hvoraf flere gjorde international karriere. En hanhund rejste til Tyskland og blev både tysk og international champion, mens en tæve blev sendt til USA, hvor hun blev amerikansk champion og mor til et kuld topvindere.
Selv beholdt familien to hvalpe: Bobo (Int. DK.S.Tysk.CH. Nobel Price) og Ranie (Int. DK.S.Tysk.CH. Maharanie).
– Ranie var min store stolthed. Hun blev årets mynde i 2002, mens Bobo samme år blev årets greyhoundhan. Det var en kæmpe oplevelse, fortæller Lisbet.
Nye generationer og nye racer
Efter greyhoundenes æra kom nye stjerner til. Whippetten Inês (DK.S.CH. Roseria De Brava New Twist) blev to gange årets hund i Myndeklubben og høstede mange BIR- og BIS-placeringer, altid fremvist til perfektion af medejer og veninde Mette Mørkegaard.
Også azawaken Bashida (DK.CH. Bashida Idi N’Ileli) gjorde sig bemærket, trods sin reserverede og racetypiske skepsis over for fremmede.
– Hun brød sig egentlig ikke om udstillinger, men hun gjorde sit bedste for min skyld. At hun blev champion og årets azawak, er jeg stadig stolt af, siger Lisbet.
Whippetten Josie (DK.CH. Aaniston I’m Hot You’re Not) blev en del af familien i de følgende år og opnåede i 2011 titlen som årets whippettæve i Myndeklubben. Hun blev næsten seksten år gammel – en ægte kærlighedshund.
Et liv i klubbernes fællesskab
Gennem årtierne har både Myndeklubben og Dansk Kennel Klub været faste holdepunkter i Lisbet Knaks liv.
– Jeg har deltaget i næsten alt, der har med hunde at gøre – lydighed, agility, coursing, væddeløb og udstillinger. Klubberne har givet så mange oplevelser og et stort fællesskab, fortæller hun.
Hun ser dog, at udstillingsverdenen har ændret sig markant.
– Det er blevet mere elitært. Før kom man med et tæppe, en vandskål og en børste. I dag kræver det telte, bure, borde og tasker fyldt med udstyr. Og der er sket et skred i forventningerne. Før var man glad for en førstepræmie. Nu skal det helst være et CK og en topplacering, siger hun med et smil.
Hendes råd til nye udstillere er enkelt, men vigtigt:
– Giv dig tid. Lad hunden være hvalp, så længe den er det. Overtræn ikke – lær den, at udstilling er sjovt. En glad hund viser sig bedre end en presset. Og husk, det er en hobby. Det skal være sjovt for både dig og hunden.
Et roligt hundeliv i dag
Efter et halvt århundrede med hunde i verdensklasse er livet nu roligere, men glæden ved hundene er intakt. Sammen med sin mand bor Lisbet Knak med tre whippets og en havaneser – alle en fast del af hverdagen.
– Vi er begge pensionerede, og hundene er altid sammen med os. Vi har både campingvogn og sommerhus på Lolland, så vi rejser rundt i Danmark og nyder naturen, fortæller hun.
Whippets og havaneser passer perfekt til livsstilen.
– De er venlige, sociale og meget nemme at leve med. Whippets elsker at løbe, og havaneseren elsker at være tæt på. Den kræver lidt pelspleje, men jeg holder af den tid – det er ro og nærvær, siger hun.
Når Lisbet ser tilbage, er det med taknemmelighed.
– Min barndomsdrøm om et liv med hunde blev ikke bare indfriet – den blev langt større, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Hver eneste hund har sat sit præg. De har givet mig venner, oplevelser og en masse grin. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dem.
Rigtig mange hunde har fundet vej til udstillingen på Bornholm. Det er svært ikke at blive bjertaget af de mange hunde, det fantastiske vejr og den dejlige solskinsø
Fra i morgen og frem til fredag bliver DKK’s medlemsmagasin HUNDEN leveret til alle medlemmer. Her får du et overblik over, hvad du kan vente
Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.
Den smukke bullmastiff Ali Honey Dynasty, i daglig tale Innit, vinder Best In Show til søndagens udstilling i Herning, og derefter blev den kåret som Årets Hund 2017
Dommere er meget mere end hundenørder. Det beviste Birte Scheel, da hun gav en udstiller gode råd om dårligt knæ
Så er det blevet sidste udstillingsdag på Bornholm. Her får du dagens oversigt over racer og ringe
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
En arbejdsskade vendte op og ned på Mai-Britts liv. Ensomheden truede – men en brun labrador blev begyndelsen på en ny hverdag fyldt med glæde, fællesskab og firebenede venner
Efter kæmpesuccesen i Viborg, hvor mere end 1.000 deltagere satte rekorder og fyldte byen med hundeglæde og fællesskab, er K9 Biathlon for alle nu klar til årets (u)hyggeligste udgave i Svendborg. Den 11.–12. oktober bliver smukke Christiansminde rammen om en weekend fyldt med eventyr, grin og Halloween-stemning for både to- og firbenede
Når vejret holder jer indenfor, kan du stadig give din hund motion og mental stimulering – uden at blive gennemblødt
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Efteråret er lig med græskar, og det er ikke kun vi mennesker, der kan nyde godt af de flotte orange frugter. Græskar er nemlig også både sunde og velsmagende for mange hunde – og så kan de bruges til alt fra godbidder til et ekstra boost i madskålen
I Dansk Trækhundeklub handler det om mere end fart og konkurrence – det handler om samarbejdet mellem hund og fører
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
