Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Mange hundeejere gør sig umage for at sikre hunden i bilen. Nogle bruger sele på bagsædet, andre vælger et bur i bagagerummet, og nogle har hunden bag et gitter. Men selv om udstyret ser solidt ud i hverdagen, er det ikke nødvendigvis sikkert, når bilen bremser hårdt op eller rammer en forhindring.
En ny crashtest fra schweiziske TCS og tv-programmet Kassensturz har undersøgt ni hundebure til bil. Testen viser, at der er stor forskel på, hvor godt burene beskytter hund og passagerer ved en kollision. Fire af de ni testede bure svigtede i crashtesten, og især billigere modeller klarede sig dårligt.
Det betyder ikke, at alle hundebure er usikre. Men testen viser, at hundeejere ikke kan nøjes med at se på, om hunden er “i et bur”. Konstruktion, materiale, placering og fastgørelse har afgørende betydning.
Når hunden bliver et projektil
Ved en kollision eller hård opbremsning bliver kræfterne voldsomme. En hund, der ikke er ordentligt sikret, kan blive kastet gennem bilen og udgøre en alvorlig risiko for både sig selv og bilens øvrige passagerer.
FDM har tidligere beskrevet, at en mellemstor hund på 19 kilo kan ramme med en kraft på over 1.000 kilo ved en kollision med 50 kilometer i timen. Det illustrerer, hvorfor det ikke er nok, at hunden ligger roligt under normal kørsel. Det er først i det øjeblik, noget går galt, at transportløsningen for alvor bliver sat på prøve.
En løs hund kan også forstyrre føreren under kørslen. Den kan bevæge sig rundt, søge kontakt, komme op foran eller reagere på ting udenfor bilen. Sikker transport handler derfor både om ulykker og om at undgå farlige situationer undervejs.
Tidligere test har også dumpet seler
Den nye schweiziske test handler om hundebure, ikke om seler. Men resultaterne ligger i forlængelse af tidligere test, hvor både seler, stofbure, plastikbokse og andre lettere transportløsninger har vist svagheder.
I en tidligere test fra Stiftung Warentest og FDM blev 21 transportsystemer undersøgt. Her klarede solide metalbure sig bedst, mens flere andre løsninger gav utilstrækkelig beskyttelse. Seler kan være bedre end en løs hund i kabinen, men ikke alle seler er lige sikre. Tidligere amerikanske test fra Center for Pet Safety og Subaru har også vist, at flere seler kan svigte, hvis de ikke er konstrueret og testet til de kræfter, der opstår ved en kollision.
Derfor bør hundeejere være opmærksomme på, om udstyret faktisk er crashtestet, og hvordan testen er udført. En sele, kasse eller transportløsning kan sagtens markedsføres som praktisk eller sikker uden at være det bedste valg i en ulykke.
Solide bure klarer sig bedst
Samlet peger testene på, at solide hundebure i metal eller aluminium generelt giver den bedste beskyttelse, når de er korrekt monteret og placeret. Det gælder især bure, der er bygget til brug i bil, og som er testet til formålet.
Placeringen er også vigtig. Flere trafiksikkerhedskilder anbefaler, at buret står i bagagerummet, tæt op ad bagsædets ryglæn. Det sikreste er, at hunden står med siden til kørselsretningen, hvis bilen og buret gør det muligt. På den måde kan kræfterne ved en kollision fordeles bedre, og buret får støtte fra bilens konstruktion.
Et bur bør ikke stå løst. Det skal passe til bilen, være solidt fastgjort og have en størrelse, hvor hunden kan ligge, stå og vende sig på en forsvarlig måde, uden at buret bliver unødigt stort.
Plastik og stof kan være praktisk, men ikke altid sikkert
Transportkasser i plastik og stof kan være praktiske i mange sammenhænge. De kan være lette at flytte, gode til korte ture, dyrlægebesøg eller brug udenfor bilen. Men de er ikke nødvendigvis bygget til at beskytte hunden ved en kollision.
Nogle plastikbokse kan give rimelig sikkerhed, hvis de er korrekt placeret og fastgjort, men de er generelt ikke på niveau med solide metalbure i de hårdeste test. Stofbure yder især begrænset beskyttelse mod sammenpresning og bør ikke forveksles med egentlig kollisionsbeskyttelse.
Det betyder ikke, at alle lette transportløsninger er ubrugelige. Men man bør være ærlig om, hvad de kan bruges til. Der er forskel på en praktisk transportkasse og en sikker løsning til bilkørsel.
Artiklen bygger på TCS og SRF’s hundeburtest fra 2025, hvor ni transportbokse til bil blev testet, blandt andet i frontal kollision ved 50 kilometer i timen. Fire af de ni bure svigtede i crashtesten.
Tidligere test fra FDM og Stiftung Warentest er brugt som baggrund for omtalen af seler, plastikbokse, stofbure og metalbure. Her blev 21 transportsystemer undersøgt, og solide metal- og alubure klarede sig bedst.
Link til test: TCS/SRF Hundetransportboxen-Test 2025.
Hvad siger reglerne i Danmark?
I Danmark er der ikke et specifikt krav om, at hunde skal være fastspændt på en bestemt måde i bilen. Men hunden må ikke være til gene for føreren eller udgøre en fare under kørslen.
Både FDM, Rådet for Sikker Trafik og DKK anbefaler, at hunden sikres forsvarligt under transport. Det kan være med et egnet bur, en sikkerhedssele, et fastmonteret gitter eller en anden løsning, der passer til hunden, bilen og kørslen.
Det vigtigste er, at hunden ikke kan bevæge sig frit rundt i bilen, og at løsningen også fungerer, hvis bilen bremser hårdt op eller bliver involveret i en ulykke.
Gennemgå din egen løsning
For mange hundeejere er bilen en naturlig del af hverdagen. Hunden skal med til træning, dyrlæge, ferie, udstilling, stævne, skovtur eller familiebesøg. Netop derfor er det værd at se kritisk på den transportløsning, man bruger.
Står buret fast? Passer det til bilen? Er det placeret korrekt? Er selen egentlig crashtestet? Kan hunden ramme forsæder, passagerer eller ruder ved en hård opbremsning? Og er løsningen valgt for sikkerhedens skyld, eller mest fordi den er nem i hverdagen?
Den nye crashtest viser ikke, at alle hundebure er farlige. Den viser, at forskellen på gode og dårlige løsninger kan være stor. Og den minder om, at bilsikkerhed for hunde ikke kun handler om hunden.
Det handler også om alle andre i bilen.
