For Solveig startede rejsen i 1976, og som det ofte er tilfældet i hundeverdenen, var det en praktisk udfordring, der banede vejen for medlemskabet. Sammen med sin første mand kastede hun sig over opdræt af schæferhunde, men de lærte hurtigt, at det krævede mere end blot kærlighed til racen at finde de rette hjem til hvalpene.

"Vi startede op med et kuld schæferhvalpe, men der var bare så utroligt mange hvalpe på markedet dengang," fortæller Solveig. "Vi kom faktisk først af med de sidste hvalpe, da de var omkring syv måneder gamle." Det var her, de fik rådet om at organisere sig. Ved at melde sig ind i både Schæferhundeklubben og Dansk Kennel Klub fik de adgang til et professionelt netværk og en platform, hvor seriøse hvalpekøbere kiggede hen.

Det blev starten på et livslangt engagement. For Solveig handlede det om at have orden i sagerne og et kvalitetsstempel på sit arbejde. Senere fik hun sit eget kennelnavn, Solankers, som siden har dannet rammen om hendes opdræt og passion. Gennem årene blev medlemskabet fundamentet for hendes virke, ikke mindst da hun senere uddannede sig til ID mærker, en opgave hun varetog med stor stolthed i over to årtier, indtil hun valgte at lægge det på hylden i sommeren 2025.

Hundene i Solveigs liv
Selvom schæferhunden var den, der åbnede døren, har Solveigs hundeliv været præget af flere forskellige racer, der hver især har passet til forskellige kapitler af hendes liv. Efter tiden med de store brugshunde faldt hun for den hollandske hyrdehund, Schapendoes. Det var en kærlighed, der opstod ved første blik på grund af racens sociale væsen og deres altid positive tilgang til livet.

"Schapendoesen har jeg aldrig nogensinde fortrudt. Det er en helt utrolig race. Den er så social og altid i godt humør," siger hun. Her fremhæver hun særligt stammoderen Coocky De La Richesse, der har haft en helt central betydning for hendes opdræt og for alle de Schapendoes, der siden har haft deres gang i huset.

I dag er flokken i hjemmet nær Billund en livsbekræftende blanding. Hun deler hverdagen med Schapendoes i alderen fra 6 til 12,5 år, en omplaceringspudel på 10 år og en lille Bichon Havanese på 14 år, samt en på 1.5 år. "På grund af min sygdom kalder jeg ham min nye livsforlænger," fortæller Solveig. Selvom hun i dag er i behandling for kræft, er det hundenes umiddelbare glæde og behov for samvær, der holder hende i gang.

Det bedste ved medlemskabet
Når man spørger en veteran som Solveig om, hvad der har fået hende til at blive i DKK i 50 år, peger hun straks på de mange muligheder for aktivitet og udvikling. For hende har medlemskabet været en nøgle til en verden af viden.

"Det bedste er alle de gode tilbud, der er kommet til gennem årene. Jeg har gået til utallige kurser og været med til at starte Schapendoes klubben op, hvor jeg har siddet i bestyrelsen og forskellige udvalg," forklarer hun. Solveig har altid været nysgerrig og har benyttet sig af alt fra ringtræning til lydighedskurser. Men det var især i lydighedens verden, hun fandt sin store passion. Medlemskabet gav hende muligheden for at konkurrere på højt plan og blive en del af et miljø, hvor man støtter og løfter hinanden. "Det fællesskab, man får, når man træner sammen og mødes til udstillinger, er helt unikt. Man lærer så mange mennesker at kende, og mange af dem bliver venner for livet."

Hundelivet før og nu
Verden har ændret sig markant siden 1976, og det gælder også rammerne for at have hund. Solveig husker en tid, hvor hundene var en mere integreret og accepteret del af hverdagen. I næsten 20 år arbejdede hun som dagplejemor, og her var hendes hunde en naturlig del af børnenes opvækst.

"Mine hunde var godkendt af kommunen til at være sammen med dagplejebørnene. Det fungerede fantastisk, og jeg oplevede aldrig problemer," mindes hun. Dengang lærte børnene helt naturligt, hvordan man omgås dyr med respekt. I dag oplever hun, at samfundet er blevet mere reguleret og måske en smule mere skeptisk over for hunde i det offentlige rum.

Også måden vi aktiverer vores hunde på, har ændret sig. Solveig er ikke stor tilhænger af de moderne offentlige hundeskove, da hun frygter smitte og uforudsigelige møder mellem hundene. I stedet nyder hun og hendes veninde Susanne deres egen private skov. "Susanne købte et stykke skov for nogle år siden, som vi har indhegnet. Her kan vores hunde løbe frit og sikkert i deres egen lille hundeskov. Det er en kæmpe værdi i hverdagen."

De gyldne minder
Med et halvt århundrede i bagagen er der mange minder at tage af, men de sportslige præstationer står som nogle af de mest strålende. Selvom Solveig har nydt de mange udstillinger, var det på lydighedsbanen, hun for alvor mærkede suset.

"Det var en kæmpe dag, da jeg endelig stod med en Dansk Lydighedschampion. Det kræver virkelig vedholdenhed og mange træningstimer," fortæller hun. Solveig har deltaget i både DM og konkurrencen om Årets Hund i DKK, og hun mindes med stolthed de gange, hun har været blandt de allerbedste.

Men minderne handler også om fejringerne i klubregi. I specialklubben er det en fast tradition, at når en hund bliver champion, fejres det med maner. "Så har man bobler, kransekage eller chokolade med, når vi mødes næste gang. Den glæde, man deler med de andre opdrættere og ejere, er noget af det, jeg værdsætter allermest."

Hverdagens værdi
I dag er tempoet i hverdagen naturligt faldet lidt, men hundene fylder præcis lige så meget som altid. Solveig bor sammen med sin veninde Susanne, som er en uvurderlig hjælp i dagligdagen og med pasningen af hundene.

"Hundene giver os begge en enorm livsglæde. De sørger for, at vi har noget at stå op til hver eneste dag," siger Solveig. Som stolt oldemor ser hun også en helt særlig glæde i øjnene på de mindste generationer. Hundene har altid en fest, når de får besøg af børnebørn og oldebørn, eller når turen går til dem. Selvom de yngre generationer endnu ikke har deres egne hunde, elsker de at cære sammen med Solveigs firbenede venner.

Et godt råd
Når man har været medlem af DKK i 50 år, har man set mange hundeejere komme og gå. Solveigs bedste råd til nye ejere er derfor baseret på årtiers erfaring:

"Meld dig ind i både din specialklub og i Dansk Kennel Klub fra starten. Det er her, du får den rette vejledning og bliver en del af et fællesskab, der vil dig og din hund det bedste." Hun opfordrer alle til at være aktive uanset om det er hvalpetræning, lydighed eller udstilling. "Man skal ikke nødvendigvis gå efter at vinde guld hver gang. Det handler om at prøve tingene af og finde ud af, hvad man selv og hunden trives med. Det giver en helt anden relation til hunden, når man arbejder sammen om noget."

Solveig Evers Andersens jubilæum er en påmindelse om, at hundelivet er en rejse, der aldrig stopper med at give. For hende har de 50 år i DKK været fyldt med gyldne øjeblikke, og hun ser frem til mange flere timer i selskab med sine livsforlængere.