Brandmænd – kan også give hunden gener

09-06-2022 12:41

Astrid Gerd Holtet

Nogle gange kan en badetur få en træls afslutning, hvis man løber ind i en brandmand – og det gælder både for hunde og mennesker

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Brandmænd er en gople, som findes i de danske farvande, især om sommeren. Den adskiller sig fra vandmanden, ved at være rød- eller blåfarvet og have lange røde fangetråde. I fangetrådene er der celler der indeholder en gift i lighed med brændenælder, og giften udløses ved berøring. Kommer huden i kontakt med giften giver det en brændende og sviende reaktion.

Hundens pels er så tyk at den i høj grad beskytter hunden mod brandmændene, men giften kan stadig lave ballade i områder med tynd pels og i poterne. Er hunden så uheldig at komme til at tage fat i brandmanden med munden, vil det også give problemer.

Symptomer på irritation fra en brandmand:

Hunden sikker sig eller kløer sig meget i et bestemt område
Huden er rød og hævet
Hunden skraber i jorden med poterne
Hunden virker generet og urolig

Nyheden fortsætter efter annoncen

Er hunden blevet brændt i munden, kan den begynde at savle.

Hvad kan man gøre?

Hvis ens hund er kommet i kontakt med en brandmand, kan man forsøge at skrabe nældecellerne af eller vaske den med saltvand. Man skal undgå at gnide for meget i området, da det kan forværre tilstanden. Husholdningseddike kan også til dels ophæve giftens effekt.

Har hunden bidt i brandmanden og virker halsen hævet, eller er hunden meget generet, bør man rådføre sig med sin dyrlæge.

/Astrid Holtet/dyrlæge

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout