De 10 største sommerfarer for din hund

05-06-2024 11:40, af Anne Cecilie Sohl

For vores hunde betyder sommer ofte mange nye indtryk og mere udetid med dem på to ben. Men sommeren bringer også udfordringer med sig for vores firbenede venner, og mange hunde kommer til skade på grund af sommerlandets farer. Agria Dyreforsikring har samlet 10 af de hyppigste sommer-skader blandt hunde og giver gode råd til hundeejeren, hvis uheldet er ude.

Copyright Ridehesten.com
Agria har samlet en række gode råd, som er gode at have i baghovedet, hvis uheldet er ude, og din hund kommer til skade i sommerlandet. Foto: AdobeStock

1. Hot Dogs
Efterlad aldrig hunden i bilen - heller ikke, hvis bilen står i skyggen. Solen flytter sig hurtigt, og temperaturen inde i bilen kan hurtigt blive så høj, at det bliver livsfarligt for hunden. Hvis du absolut skal efterlade hunden i bilen, bør det kun være ganske kortvarigt. Parkér i skyggen og læg en note med klokkeslæt og dit tlf.nr. i forruden, så forbipasserende kan få fat i dig. Det kan du gøre: Hvis din hund bliver overophedet, skal den have tempereret (aldrig koldt!) vand at drikke, og du kan skylle dens poter med tempereret vand. Gennemvæd et håndklæde og læg det over hunden. Tag altid kontakt til fysisk eller digital dyrlæge, hvis du mistænker, at din hund har fået hedeslag.

2. Indfør hunde-siesta
Hvert år er der hunde, der dør af hedeslag, fordi de er ude at gå tur ved for høje temperaturer. Det viser Agrias skadestistikker. Specielt udsatte er de fladnæsede hunde, der har sværere ved at regulere deres kropstemperatur, og som derfor nemmere bliver overophedede og hæver op i luftvejene allerede under ved milde temperaturer. Gamle hunde og hvalpe er ligeledes ekstra følsomme overfor varme, men også syge hunde, f.eks. hunde med hjertefejl, har brug for ekstra pleje, når varmen kommer. Pelsrige og sorte hunde er også følsomme overfor varme, men det gælder for alle hunde, at de i årets varmeste måneder har brug for at holde siesta, fordi deres kroppe ikke har godt af for megen aktivitet i de varme timer midt på dagen. Det kan du gøre: Luft hunden tidligt morgen og sen aften, så I kan nyde de lyse timer uden for høje varmegrader.

3. Solskader og varm asfalt
Ligesom mennesker har hunde også brug for at beskytte sig mod solens stråler, derfor skal den altid have mulighed for at lægge sig i skyggen. Hunde med tynd pels bliver lettere solbrændte, og deres hud kan blive rød og svide. Asfalten bliver gloende hed på sommerdage, og mange hunde får brandskader på trædepoterne. Tag evt. selv en prøvegåtur med bare tæer, før du lader din hund gå på varm asfalt. Det kan du gøre: Forebyg solskoldning med solcreme på hundens mest udsatte steder; snude, ører, mave og pung, og hold jer til græs og gåture i skyggen. Poterskader bør som udgangspunkt tilses af en dyrlæge. Det er vigtigt, at poterne renses og holdes rene, og at hunden forhindres i at kunne slikke på dem.

4. Flyvende farer
Et enkelt bi- eller hvepsestik på pote eller snude er som oftest ikke farligt for hunde, dog kan flere, gentagne stik gøre hunden dårlig eller udløse en allergisk reaktion. Kløe og/eller smerte ved stikket kan fremprovokere voldsom slikkeaktivitet, hvilket kan udvikle et regulært sår. Bliver hunden stukket tæt på øjet eller i munden, kan det også kræve dyrlægebehandling, idet der i dette tilfælde ved voldsom hævelse og kan skabe livstruende blokering af luftveje ved stik i mund eller svælg – således bør man altid ved stik i disse regioner kontakte dyrlægen straks. Det kan du gøre: Undersøg hunden. Drejer det sig om et enkelt eller mange stik? Hold øje med om hundens almene tilstand bliver dårlig. Hvis brodden stadig sidder fast i huden, kan du selv forsøge at fjerne den. Smerten kan lindres lidt med kulde - f.eks. isterninger i et viskestykke.

5. Hold snoren på
Om sommeren sker der flere trafikulykker, hvor hunde er indblandet. Det skyldes dels, at vi tilbringer mere tid ude, og dels at flere hunde går løs om sommeren. Selv om din hund plejer at komme, når du kalder, kan sommerkådheden betyde, at den ellers så lydige hund, der plejer at kunne gå uden snor i eller tæt på trafikerede områder, pludselig kan finde på at løbe efter en tæve i løbetid, et egern, kat eller bare en god ven og fuldkommen ignorere ejerens indkald. Det kan du gøre: Undlad at gå løs med din hund på ukendte steder, eller tæt på trafik. For at du og din hund nemmest kan blive hurtigt genforenet, hvis uheldet er ude, skal du sørge for, at din hund er ID-mærket, registreret i Dansk Hunderegister og bærer hundetegn. Skader ifb. med påkørsler bliver ofte ganske bekostelige. Det kan derfor være en god ide at supplere den lovpligtige ansvarsforsikring med en sygeforsikring, så der er økonomisk hjælp ved skader.

6. Pas på ispinde og grill-mad
Kommer du forbi efterladt affald fra en picnic på din gåtur, vil hunden ofte søge mod de velduftende rester. Vær opmærksom, hvis hunden stikker snuden i den efterladte mad, for f.eks. ben fra tilberedt kylling eller fisk kan splintres til meget skarpe stykker og forårsage alvorlig skade på hundens mavesæk, tarm og svælg eller sætte sig fast i spiserør eller tarm. Det samme gælder grillspyd og majskolber, som hhv. kan stikke hul på eller sætte sig fast i mavesæk og tarme, hvis hunden sluger dem. Vær også opmærksom på, at det kun er isen, hunden får i munden, hvis I deler en ispind, for den lille træpind kan være lige så farlig for hunden som grillresterne. Symptomer på, at hunden har spist noget den ikke kan tåle, er opkast, ændrede drikke- og spisevaner, diarré, eller at hunden svært ved at komme af med afføringen. Det kan du gøre: Hvis et fremmedlegeme har sat sig fast i halsen eller mave/tarm på din hund, skal du søge dyrlæge med det samme.

7. For meget vand
En forfriskende dukkert i havet er herligt for de fleste hunde en varm sommerdag, men hvis din hund ofte bader i havet, i søer eller i svømmebassinet, og derfor går rundt med fugtig hud og pels i længere tid, kan det føre til fugteksem (hot spot), der gør hundens hud rød, øm og irriteret. Hvis hunden opholder sig længe i vandet, og dens hale derfor er i fuld aktion og således bliver overbelastet, eller hvis hunden igennem længere tid er kold på bagdelen, kan der opstå “vandhale”, en smertefuld inflammation i halerodens nerver. Det kan du gøre: Sørg for at skylle din hund med ferskvand og tørre den helt tør efter hvert dyp. Får hunden hudbetændelse, bør den tilses af en dyrlæge, da det kan være smertefuldt og ofte må der antibiotika til. Får din hund vandhale, skal den behandles med smertestillende hos dyrlægen, og hjemme må du fortsætte behandlingen med varme og hvile.

8. Endnu mere vand
Har det været varmt i længere tid, skal du være opmærksom på, om badevandet ved strand og i søer indeholder alger. Hvis hunden bader i vand med høj koncentration af blå-grønne alger, kan den blive forgiftet og komme i livsfare. Symptomerne på algeforgiftning er, at hunden er urolig, ryster, kaster op eller går slingrende. Det kan du gøre: Tjek hos kommunen, DMI eller Miljøstyrelsen, hvis du er i tvivl om algekoncentrationen ved den lokale strand eller badesø, og kontakt dyrlægen med det samme, hvis du har mistanke om algeforgiftning.

9. Tudser og snegle
Du kan ofte støde på tudser i det danske sommerland. Danske tudser er ikke giftige på samme måde som tudser og frøer i troperne kan være det, men de udskiller en gift, som hunde er følsomme overfor. Hunde kan blive ramt af “tudseforgiftning”, hvis de får en tudse i munden. Denne type forgiftning er som regel ikke farlig, så du behøver kun kontakte dyrlægen, hvis hunden viser tegn på voldsomt ubehag efter mødet med en tudse. Typiske symptomer på tudseforgiftning er, at hunden savler meget og gnider snuden mod diverse flader på grund af hævelse i gummerne og irritation i munden. Nogle hunde får også små pupiller. Vær desuden opmærksom på, at hunden ikke spiser snegle, da de kan overføre hjerte-lungeorm. Det kan du gøre: Undersøg hundens mundhule. Sidder der et fremmedlegeme eller andet mellem tænderne? Vask hundens mund, læber og næseparti med rent vand og tilbyd hunden frisk vand at drikke. Kontakt dyrlægen, hvis hunden får det dårligt eller virker forvirret.

10. Gift og gødning
Din hund vil sikkert elske at spise havegødningspiller - en væsentlig ingrediens i gødningspillerne er nemlig benmel, som hunde elsker. Desværre er der også mange andre ting i gødningen, for eksempel kemikalier, som hunde ikke kan tåle. Agrias skadestistikker viser, at der hvert år er adskillige hunde, der er blevet forgiftet efter at have spist gødningspiller. Sneglegift kan også være giftig for hunden: Den eneste sneglegift, der er godkendt i Danmark, er baseret på jernfosfat og er skadeligt for nøgne snegle, men er i små mængder ikke giftigt for hunde og havens andre dyr. Du kan dog være uheldig, at der sælges ulovlig sneglegift i butikker i Danmark – disse er ofte baseret på Metaldehyd, der er en meget farlig nervegift.
Det kan du gøre: Tjek etiketten grundigt, hvis du skal købe sneglegift, og tal evt. med dine naboer om, hvad de bruger. Har du mistanke om, at din hund har spist gødningspiller eller sneglegift, skal du hurtigst muligt søge dyrlæge eller kontakte en digital dyrlægerådgivningstjeneste

Læs også

Om lidt skal hunden i snor på stranden

30-03-2025 07:46, af Cecilie Friis Amstrup

Fra 1. april til 30. september skal hunden føres i snor, hvis den skal med på stranden. Det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund; for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.

Hvordan er livet som besøgshund?

09-10-2021 09:20, af Astrid Gerd Holtet

Mange steder i Danmark, såvel som i udlandet, er besøgshunde blevet en værdifuld måde at forbedre syge og ældres livskvalitet. Ved at komme på besøg på hospitaler og plejehjem, kan hundene sprede glæde hos beboerne, men hvordan oplever hundene besøget? Et nyt amerikansk studie har forsøgt at give et svar! 

Så tung bliver din hund ved et sammenstød

22-03-2021 08:59, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I Danmark er der ingen lov, der kræver, at man har sin hund spændt fast i bilen. Bør der være det

Død hund fundet i stjålet bil

08-08-2019 16:43, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Uhyggeligt fund af politiet

BLOG: Håb for allergihunde - Allergiplagede Naya hjulpet af zoneterapi

25-03-2022 08:50, af Vivian Birlie

Her får du et blogindlæg fra Vivian Birlie, der har haft en allergisk hund i behandling

Hund offer for flugtbilist

15-11-2012 13:21, af Tine Luther
En hund fra Silkeborg blev kørt ned af en flugtbilist og dens ejer – en ældre kvinde – blev væltet omkuld.

Frygtelig, frygtelig dyremishandling i USA

03-10-2019 12:37, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Tre amerikanske kvinder er blevet anholdt for at save bagbenene af en to-årig hund

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Fra Magasinet HUNDEN: Hundeklinikken gør dyrlægebesøget hyggeligt

26-05-2023 12:31, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene

Din hund skal til dyrlægen - også når den er rask

27-11-2017 16:00, af dyrlæge Line Diemer, FAMILIEDYRLÆGERNE

Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen

Døgnet efter en operation

16-01-2022 09:57, af Astrid Holtet

At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen

Dobermann VM i Ansager: Oplev verdenseliten

Dansk Dobermann Klub byder velkommen til IDC World Championship IGP 2026 i maj måned. Det bliver en weekend fyldt med hundesport på allerhøjeste niveau, hvor publikum kan opleve racens unikke evner og styrke på tætteste hold.

5 tegn på at hunden mangler mental aktivering

Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.

Med hjertet i racen – Tollerklubben sætter rammerne for ansvarlig avl

03-03-2026 19:00, af Rikke Vils

Klubben samlede 40 deltagere til gratis temadag – fuld af faglighed, netværk og inspirerende samtaler om opdræt.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

På udsendelse for redaktionen: En dag på Crufts

08-03-2026 19:00, af Karina Green

Der findes hundeudstillinger – og så findes der Crufts. Som udsendt for redaktionen på HUNDEN.dk havde jeg i år fornøjelsen af at opleve verdens største hundeshow på nært hold, og det er svært ikke at blive imponeret.