HVORDAN GØR MAN? DKK anerkender kun prøver, der er udtaget af en dyrlæge, og hunden skal naturligvis være ID-mærket. For at få lavet en DNA-profil skal der udtages prøvemateriale fra hunden, enten blodprøve eller kindsvaber. Fremgangsmåden er den samme som for alle andre sundhedsundersøgelser. Ejeren skal selv beholde rekvisitionen – som skal indsendes til DKK sammen med certifikatet - og dyrlægen skal indsende prøven til KU/SUND sammen med en udfyldt blanket, der kan downloades fra enten DKK’s eller KU/SUND’s hjemmeside med hundens navn og dine kontaktoplysninger (e-mail). På KU/SUND bliver der isoleret DNA fra prøven, og der laves en DNA profil. Den resterende mængde DNA gemmes i DNA-banken. Ejeren modtager et certifikat fra KU/SUND, som skal fremsendes til DKK sammen med rekvisitionen, med henblik på at få resultatet registreret på hundeweb. Hvis der alene foreligger en profil på hunden selv, registreres den som ”DNA-afprøvet”. Efterhånden som der kommer flere hunde i systemet, vil der i mange tilfælde også ligge en profil på forældredyrene. Herved bliver det muligt at verificere slægtskabet mellem forældre og afkom, og hunden kan registreres som ”DNA-godkendt”. DNA-PROFILER PÅ AFKOM Som opdrætter kan du vælge at få lavet DNA-profiler på dine afkom, inden du overdrager dem til de nye ejere. Du kan f.eks. bede dyrlægen om at udtage en prøve samtidig med, at hvalpene bliver sundhedsundersøgt. Hvis begge forældre også har en DNA-profil, kan der udstedes et certifikat, hvorpå der står at forældreskabet er verificeret ved hjælp af DNA (DNA-godkendt). Der skal købes en rekvisition til denne verificering (DNA-godkendt), som skal indsendes til DKK sammen med certifikatet for at blive registreret på Hundeweb. EN DNA-PROFIL TESTER IKKE FOR SYGDOMME Når man laver en profil, er det kun de udvalgte markører imellem generne, der undersøges. Profilen siger altså intet om, hvor vidt ens hund kan have sygdomsfremkaldende mutationer i sine gener. Hvis der er sygdomme i racen, som der kan DNA-testes for, skal man have lavet specifikke DNA-tests for disse sygdomme. Hvis man allerede har fået lavet en DNA-profil på hunden, skal man dog ikke af sted til dyrlægen igen for at få taget en ny blodprøve. Når din hunds DNA er gemt i DNA-banken, og du på et senere tidspunkt ønsker at få den DNA-testet for en arvelig sygdom, kan du blot henvende dig til KU/SUND, og bede dem om at sende en DNA-prøve til det relevante laboratorium. Priser vil blive oplyst i en artikel i HUNDEN december 2013.
Siden 2013 har ESSENTIAL FOODS skabt førsteklasses måltider til hunde og katte – til stor glæde for både hunde og deres ejere. Nu løfter de sløret for spændende nyheder. Mød founder Christian Degner-Elsner og få indblik i tankerne bag brandet
Når man tør kaste sig ud i noget helt nyt
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Det er snart halloween og derfor er det også absolut højsæson for græskar. Men hvordan er det nu med hunde og græskar?
At gå tur med hunden burde være et af dagens højdepunkter – frisk luft, samvær og tid til at nyde hinanden. Men for mange hundeejere bliver det i stedet en trækkekamp, hvor armen bliver lang, og tålmodigheden kort. Hvorfor er det så svært for nogle hunde at gå pænt i snor? Og hvordan hjælper vi dem bedst på vej?
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 21. oktober for at være med i november måneds konkurrence.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Hunde, heste og andre dyr spiller en stadig større rolle i terapi og støtte til mennesker med handicap og psykisk sygdom, men hvordan har dyrene det selv? Et åbent møde på Københavns Universitet den 5. november sætter fokus på velfærden hos terapidyr og behovet for bedre regulering