Fiona Wennberg
Min sommerferie har budt på en masse fantastisk agilityferie med fantastiske agilitybaner, venner, oplevelser og minder der varer for livet!! Til Junior EO i Schweiz vandt jeg og en finsk junior guld på agility holdbanen. Det var for vildt! Vi var kun os to med tre hunde på holdet, og alligevel leverede vi tre fejlfrie løb. Jeg løb på holdet med både Thiana og Saimi. Udover Junior EO var jeg også til EO i Holland og NAC (Nordic Agility Championships) i Aarhus, Danmark. Til Nordisk vandt vores hold sølv, hvilket også var en rigtig fed følelse.
Til DM løb jeg Junior med Saimi og en låne border collie Zenna. Saimi blev nr. 2 i mellem, og Zenna nr. 3 i stor. Men jeg løb også individuelt med Thiana til almindeligt DM, altså blandt de voksne. Efter lørdagens springløb, som vi løb fejlfrit, lå vi nr. 10. Da vi så løb fejlfrit på agilitybanen var det en fantastisk følelse. Efter at jeg havde løbet var der ni ekvipager tilbage, og jeg tror aldrig at ni ekvipager har føltes som så lang tid. Da jeg kunne se at de en efter en lavede fejl eller blev disket begyndte det hele tiden at føltes mere og mere uvirkeligt. Da det så gik op for mig, at jeg blev DANMARKSMESTER 2019 var det helt ubeskrivelig fantastisk.
Nu er der under en uge til at VM (Verdensmesterskaberne) i Finland går i gang og jeg glæder mig helt sindssygt meget. Jeg synes at vi klar, og vi har forberedt os godt. Jeg har både trænet min egen fysik og Thianas. Jeg har set en masse One Mind Dog videoer, og trænet de sidste ting på plads. Vi er klar!! VM 2019 here er come!!!!!!!