Astrid Gerd Holtet
Hundens hjerne ligger badet i en væske, kaldet hjernevæsken, inde i kraniet. Denne væske dannes i nogle særlige hulrum midt inde i hjernen, også kaldet hjerneventriklerne. Når hjernevæsken er dannet i hjerneventriklerne, flyder den - via et særligt kanalsystem - ud til hjernens overflade, hvorefter den bliver optaget af blodårerne
I nogle særlige tilfælde kan der komme for meget hjernevæske i hundens hjerne, og så siges det at hunden har vand i hovedet. På fagsprog hedder tilstanden hydrocephalus.
Vand i hovedet hos hunde kan være medfødt eller udvikles som følge af andre problemer, så som betændelse eller blødning i hjernen. Når væsken i hjernen ophobes, vil trykket det danner påvirke hjernevævet. Tilstanden er mest almindelig hos små hunderacer.
Symptomer på vand i hovedet hos hunde
Sygdommen, der oftest ses hos hvalpe, giver blandt andet symptomer som:
Fremtiden for en hund med vand i hovedet
Det er muligt at forsøge at mindske trykket i hjernen hos hunde med vand i hovedet, og behandlingen vil til dels afhænge af årsagen til den ophobede væske (hvis årsagen kan findes). Trykket på hjernevævet kan dog have givet vedvarende skade, og i sådanne tilfælde vil aflivning ofte være det mest humane valg.
Mistænker du at din hund har vand i hovedet, bør du altid kontakte din dyrlæge.
/Astrid Holtet, dyrlæge