Maria Thielke Hansen
Klubben samler mennesker fra hele landet – børn og voksne, og tilfælles for os, er at vi deler passionen for trækhundesport, uanset om vi er nybegyndere eller erfarne udøvere, der brænder for konkurrencen. Her er der plads til alle, og fællesskabet bygger på respekt for hundens trivsel, glæden ved motion og oplevelser i naturen.
Discipliner indenfor sporten
Trækhundesporten rummer mange muligheder. I Canicross løber du med din hund og mærker den særlige følelse af at være et team. Er du til fart, kan Bikejoring eller kørsel på Scooter/kickbike give et adrenalinsus – her kan du køre både med én eller to hunde, hvor styring, kommunikation og tillid mellem fører og hund(e) virkelig kommer til udtryk. Vognkørsel med 2 – 8 hunde. Uanset disciplin handler det om at være sammen og udvikle partnerskabet med sin hund.
Børn er også velkomne og særligt vores børnerute i Canicross er populær og giver en unik mulighed for at være aktiv med sin hund.
Kom og vær med!
Drømmer du om personlige og/eller fysiske udfordringer med din hund, konkurrence eller blot hyggelige ture, er der en plads til dig i Dansk Trækhundeklub. Alle er velkomne, og der er en bred variation i deltagende hunderacer– og det vigtigste er ikke, hvor hurtigt du når i mål, men at du og din hund har det sjovt undervejs.
Kom og oplev sporten i virkeligheden: Dansk Trækhundeklub inviterer til vores allerførste løb i Sjørup den 18. og 19. oktober 2025. Her kan du både prøve kræfter med sporten selv eller bare kigge med og mærke stemningen. Vi glæder os til at se dig og din hund på sporet!
Følg os på facebook eller på sleddogs.dk og læs endnu mere eller se vores dejlige billeder.
Ses vi?
På vegne af klubben Maria Thielke Hansen – Bestyrelsesmedlem/PR