Foto: Shutterstock

Egentlig var det meningen, at de mange mennesker, som havde været samlet hjemme hos familien i forgårs alle skulle ud at hænge plakater op. Desværre endte aftenen med, at far trak to flasker rødvin og 48 øl op. Så tændte han musikken, for det var så sjældent der var så mange folk i huset.

Derfor havde Molly og Peter taget sagen i deres egne små børnehænder.

– Tror du der er nogen, der finder Monty, spørger Molly.

– Jeg ved det ikke, svarer Peter, men nu har vi da gjort, hvad vi kunne.

De to børn har hængt fem plakater op, som de med møje og besvær har kreeret med halve farvekridt, blyantstumper og fingerkramper.

Dagen går. Molly og Peter spørger utålmodigt flere gange mor og far, om der er nogen, der har ringet.

Det er der ikke.

Inde i byen har Monty sat sig ved siden af Slagter Flæskes slagterbutik. Det er tre dage siden, den sorte Mercedes var her sidst. Alligevel er det først nu, Monty løfter hovedet og kigger på de andre butikker i gaden. På den anden side af vejen ligger Søren Snudes Skoforretning, Basses Bageri og Troels Talblinds Bingohal.  

– Måske er det også bare ligemeget det hele. Alle er jo ligeglade. Er jeg virkelig den eneste i hele verden, der elsker kødben, tænker han.

Men så er det, der sker noget. For mens butikkerne fortsat blinker med deres uimodståelige tilbud, og horder af mennesker vrimler ind og ud gennem dørene, så er billedet helt anderledes, når Monty lader blikket vandre lidt til siden af hver butik. For her sidder den ene hund efter den anden og kigger slukøret ned i de knækkede fortovsfliser.

– Nej fandme nej, tænker Monty. Jeg må fortsætte min mission.

Af bare begejstring kommer han til at hyle, bjæffe og gø på samme tid.

– Hold kæft, køter, siger en mand, der går forbi, mens sneen daler stille ned over byen.