Bjarke Kirkegaard Nielsen
Peter og Molly sover længe for Carl S Juhl har brugt det meste af natten på at udtænke og fortælle om planen. Han har også afsløret, at han har et hemmeligt system, hvor han kan få fat på alle mulige mennesker og følge med i, hvad Torben Tæppetisser laver.
Da børnene vågner, er de spændte på at se, det hemmelige system.
– Ja ja jeg skal lige komme ind i det først. Kig lige den anden vej, siger han og sætter sig ved en fortryllende skærm med guldgrene rundt om.
– Så nu er jeg klar. Se nu bare her. Nu skriver jeg, at vi mangler hjælp til at finde en hund, der er blevet væk, og så trykker jeg lige på denne magiske sendeknap …. Og vupti, så er det bare at vente.
– Er det ikke bare Facebook, spørger Peter.
– Hysch, du må ikke sige det så højt. Det er et tophemmeligt system, som kan være farligt i de forkerte hænder, snerrer Carl.
– Men alle har da Facebook. Det er slet ikke hemmeligt, fortsætter Peter.
– Nej det er da klart, sådan som du bralrer ud med det. Snart kender hele verden til det. Så hold dog din mund, knægt.
Peter giver op og spiller med på Carls fantasi.
Og uanset om Facebook er et hemmeligt system eller ej, så bliver der for alvor reageret på opslaget. Flere hundrede skriver, at de vil komme og hjælpe.
Hen på aftenen banker det på døren. Carl åbner og der står en hob af mennesker fra hele landet.
– Vi hundefolk må holde sammen, fordi vi alle elsker hunde, og gerne vil hjælpe hinanden og finder det yderst urimeligt, at nogen stjæler andres hunde, råber de i taktfast.
Carl inviterer dem på aftensmad. Boghvedegrød og brune ris.
– Så er der ris og grød, råber han stolt ud over forsamlingen, som dog har svært ved at skjule skuffelsen over, det ikke er risengrød.
– Men skal vi ikke afsted, siger Peter.
– Nej nu skal vi have en god nats søvn ovenpå et solidt måltid mad, og så er vi klar i morgen, siger Carl.