Foto: Shutterstock

Monty ligger blødt i fodenden af den godt to meter lange seng. Lugten fra de to fødder, der stikker ud under ninjagodynen, afslører, at han er hoppet op i Peters seng i nat. Peter er 6 år. I den anden ende af værelset ligger Molly under sin prinsessedyne. Belle, hedder prinsessen. Molly er 4 år.

Monty er en sort labrador, der elsker at ligge i en af børnenes senge og vågne lige så langsomt. Han nyder, at mor for det meste skal kalde 3-4 gange, før børnene tager sig sammen til at stå ud af sengen.

Monty lægger forsigtigt en pote op på Peters ben. Han lukker øjnene og slumrer lidt videre. Udenfor er det stadig mørkt. Klokkens lille viser har netop sneglet sig om på den anden side af 5-tallet.

Monty åbner let sin mund og griber ud efter en godbid, han ser i drømmen.

Pludselig ryster jorden under ham. Som blev den søvnige lille by netop nu ramt af et forfærdeligt jordskælv, han springer ud af sengen og gør af sine lunges fulde kraft.

Peter ligger ikke længere i sengen. Dynen er sparket ned på gulvet. Det samme er sket ovre hos Molly.

Monty panikker og gør endnu højere. Der kommer larm inde fra soveværelset. Det lyder som, om der er spøgelser derinde. Uuuuuu,  Uuuuu, lyder det derindefra.

Monty gør sig flad og sniger sig hen mod døren. Han skubber den forsigtigt op med sin snude, og rammes af et højst besynderligt syn.

Derinde hopper Peter og Molly rundt i sengen mellem fars og mors kroppe, mens de råber: ”juuul juuul. Det er juuuuuuuuul.”

Det går op for Monty, at rystelserne på værelset skyldtes, at Peter var sprunget ud af sin seng midt i Montys søde drømme.

Natlampen sender sit skarpe lys ned i ansigtet på mor, hvis øjne knap har åbnet sig endnu. Far forsøger ihærdigt at trække dynen med sig, mens han vender ryggen af sin hvide undertrøje mod mor og de to hoppende børn.

­– Jul, tænker Monty. – Hvad er det nu lige jul er for noget?

Hver gang han tænker på ordet, er det som om, hans tænder løber i vand. Han lister op i sengen i håb om at blive klogere på det ord, han ved, han har hørt før, og som minder ham om noget dejligt, men som han ikke helt kan sætte billeder på.

Far sparker dynen af.

– Ej nu er hunden her også, og den savler helt vildt, siger han og springer ud af sengen. Han ryster den ene fod, som strinter væske af sig, som en hund, der netop har været ude at bade.

– Føj, siger han, inden han forsvinder ind på badeværelset og tænder bruseren.

Mor har sat sig op i sengen. Hendes øjne ligner stadig mere små rifter i huden end øjne.

– Hvad skete der? Spørger hun med en lettere rusten stemme.

– Det er jul, det er jul, lyder det fra de to børn, mens savlen vælter ud af munden på Monty, mens han kigger undskyldende på mor.