Foto: Shutterstock

Det er helt mørkt. Den eneste lyd, der høres er små dryp fra dråber, der forlader en våd plet i loftet og rammer det kolde betongulv.

Udenfor skærer solen knivskarpe rifter i luften, sådan som kun en vintersol kan skære.

Ikke en mikroskopisk del af strålerne når det mørke rum. Her har aldrig været et vindue. I et hjørne anes to trætte øjne. Var de ikke så trætte, ville vi kunne genkende øjnene med det samme. Det er Montys øjne.

Det er anden gang, Monty er vågnet i rummet, hvor den tyske chauffør kastede ham ind, efter at have afsløret ham i at spionere på Torben Tæppetisser.

Et par timer efter, Monty var blevet kastet ind i rummet, var døren blevet åbnet og selveste Torben Tæppetisser havde aflagt den triste og forkomne hund et besøg.

– Nåårh der er nok en, der ikke kan holde snuden for sig selv. Jeg ved ikke, hvad du er ude på, men det her er min hemmelighed, og det skal det blive ved med at være, havde han sagt, inden han virfede sin flade hånd tæt forbi Montys frysende snude.

Han havde kastet en tør skive brød over skulderen, inden han grinende smækkede døren bag sig og forsvandt.

Siden har Monty ikke set eller hørt nogen mennesker. Bare dryp, dryp, dryp ……. Dryp

Dryp, dryp, dryp ……. Dryp. Lyder det inde i stuen, hvor Torben Tæppetisser endnu engang har sat sig på gulvet med et stort kødben i hænderne. Det er saften, der drypper ned mod gulvet. Grådigt æder han løs af det rå kød, mens hans hjerne kører på højtryk for at finde en løsning på problemet med hunden, der ved for meget.

Bliver hans hemmelighed afsløret, kan Torben Tæppetisser godt vinke farvel til drømmen om at blive statsminister i hvert fald de første par år, indtil en ny skandale rammer landet.

Dryp, dryp, dryp ……. Dryp. Molly og Peter er gennemblødte af at ligge og sove på den våde sofapude. De har begge fået hundehår på deres tøj. Lange stride sorte hundehår. De fryser, men er klar til endnu en dag med eftersøgning.  

De går ned ad gaden. Forbi de velkendte butikker, men da de passerer Slagter Flæskes butik, sker der noget mystisk.

– Har du set den butik før, spørger Peter og peger op mod et skilt.

– Hvad står der, spørger Molly.

– Carl S Juhl: Ris&Grød, læser Peter.

– Jeg vil se, jeg vil se, jeg elsker risengrød, råber den sultne Molly og styrter ind ad døren.

Peter følger forsigtigt efter. Inde i butikken står der store glaskolber fyldt med ris, og bagerst står en kæmpe tønde og bobler.

– H - h - hallo, siger Peter forsigtigt, som var han Jesper Olsen i en gammel fodboldsang.

– Haaarj er du sød, så har jeg en stor tønde grød, lyder det fra en lille mandsling, fra bag disken.

– Jeg er sød, jeg er sød. Jeg vil have grød, siger Molly.

– Ikke så hastigt små børn, hedder du Jørn, spørger han og stikker sin båtter sin pegefinger på Peters næse.

– Øh nææh jeg hedder bare Peter, siger han.

– Peter årh Peter så må din søster der være ….. arrrrh …… Så Peter er dit navn, så må din søster hedde ……. Nej det duer heller ikke ……. Peter kan man hedde i mange lande, men din søster der, hun hedder Hanne, siger mandslingen og sætter sin pegefinger på Mollys næse.

– Nej jeg hedder Molly, må vi få grød nu?

– Grød vil I have for grød er en gave. Dryp, dryp, dryp ……. Dryp her har I hver en pyt, pyt, pyt ……. Pyt