Foto: Shutterstock

Monty har haft svært ved at sove hele natten. Hans hundekurv har sejlet i savl, og han er blevet smidt ned af både Mollys og Peters senge, da de begge fik våde tæer.

Drømmene om juleaften har kørt rundt i hovedet på den sorte labrador. Kødbenet, der plejer at være større end labradorhvalpe, har danset i hans indre, som knoglerne i tegnefilmen om Valhalla.

Selvom natten ikke har budt på lange perioder med lukkede øjne, føler han sig ikke træt. Han går rundt i en salig rus af dagdrømmeri, mens han troligt følger Molly, når hun åbner sin julekalender, og mor når hun tænder kalenderlyset. Han kan ikke tælle, men han kan se, der bliver færre tal på både julekalender og kalenderlys.

Julen er den bedste tid på året, synes Monty.

Læs også: Julekalenderen til dig og din hund

Udenfor er frosten begyndt at knitre i de nøgne træers grene. Bilerne kører mere forsigtigt, end de plejer. Det tager længere tid for dem at bremse, og der kører store traktorer med saltbeholder og spreder enhver form for glat belægning fra vejene.

Man kan heller ikke have, at byens gamle damer falder og knækker hoften her op mod jul. Det ville ganske enkelt være for trist. Derfor kastes der også lag af salt på fortovene.

Monty har haft ondt i sine poter de sidste dage. Han har ikke haft lyst til at komme ud. Ikke fordi det er koldt, men mere fordi det gør så ondt i poterne, når de går tur.

Peter har trukket ham afsted, så han fik helt ondt i hals og nakke.

Læs også: Julekalender: Montys jul - Afsnit 24

– Det er åbenbart meget vigtigt, jeg kommer ud, tænker Monty.

Når de kommer ind igen, lægger Monty sig over i hundekurven, som mor har gjort sirligt ren. Han slikker på sine poter, som smager af salt. Han har rifter på trædepuderne og klynker lidt. Det svider.

– Nååårh glæder du dig bare så meget til jul, lyder det fra far, mens han står og rører i decembers fjerde omgang risengrød.