I 1986 fandtes der ingen dansk/svensk gårdhund med stambog. Både i Danmark og Sverige begyndte man derfor at indmønstre, altså tilføre, hunde, hvis baggrund man vidste meget lidt om. Disse hunde blev parret på kryds og tværs med det formål at bygge racen op. Det resulterede i et bredt spektrum af typer og fejl – både kosmetiske og sundhedsmæssige. Med årene blev racen udviklet, og opdrættere kunne bedre forudse resultatet af deres parringer. Overraskelser kan dog stadig dukke op, da generne bag det ydre ikke altid er synlige. Det kan være lang pels, overbid eller blå øjne. Nogle fejl er kosmetiske, andre har betydning for hundens trivsel og bør udelukkes fra avl. For at bevare racens kvalitet er det vigtigt at forstå disse genetiske mekanismer og arbejde ansvarligt med dem. I Dansk/svensk gårdhundeklub har man nu et kæmpe stort og mangeårigt erfaringsgrundlag med dette avlsarbejde.
Indavlsgrad kan være en falsk tryghed
Ved planlægning af parringer beregnes indavlsgraden ofte mellem to hunde. Den viser, hvor tæt beslægtede de er i op til otte generationer. Det giver dog ikke altid et reelt billede, da mange flere generationer ligger bag, som vi ikke medregner. To hunde kan have en indavlsgrad på 0 i otte generationer, men stadig dele oprindelige forfædre. I så fald tilfører kombinationen af de to intet nyt genetisk materiale. Lav indavlsgrad er derfor ikke garanti for genetisk variation.
Desværre er det en udbredt misforståelse, at lav indavlsgrad er lig med genetisk sundhed. Genetikere har længe påpeget, at dette tal kun viser en lille del af billedet. Indavlsgrad kan nemlig ikke måle, hvor ens generne i virkeligheden er, hvis grundlaget – de første generationer – er identiske. Derfor er det afgørende, at man ikke alene stoler på indavlsgraden, men også vurderer hundenes genetiske baggrund mere dybtgående.
Skjulte konsekvenser af racerenhed
Mange hunderacer udspringer fra ganske få stamhunde eller ”foundere”. Selv store populationer kan derfor være genetisk ens. Denne ensartethed medfører ofte indavlsdepression og racespecifikke sygdomme. Eksempler er berner sennenhund, collie og broholmer med reproduktionsproblemer og sygdomme. Racespecifikke sygdomme er ofte polygenetiske og kan ikke udavles, da det ikke er sygdomme, man blot kan teste for, og hele populationen bærer sygdomsanlæggene. Kun nyt genetisk materiale kan derfor tilføre den nødvendige variation.
Problemerne viser sig bl.a. ved hanhunde med dårlig sædkvalitet, tæver der ikke kommer i løbetid, eller kuld hvor alle hanhvalpe er kryptorchide. I endnu værre tilfælde ses det som sygdomme, der rammer hele racen, som f.eks. tarmsygdommen hos norsk lundehund, tidlig kræft hos berner sennenhund eller hjertesygdom hos cavalier king charles spaniel. Fælles for disse sygdomme er, at de ikke kan avles væk fra, fordi samtlige hunde i racen bærer de samme sygdomsanlæg.
Dansk/svensk gårdhund har en unik mulighed
Den dansk/svenske gårdhund har mange forskellige foundere. Det giver et godt udgangspunkt sammenlignet med racer, der kun stammer fra ganske få hunde, men hver gang et individ ikke anvendes i avl, mister racen genetisk variation. Selv kuldsøskende er genetisk forskellige. Mange opdrættere er bevidste om at sikre diversitet, men det kræver også, at man anvender nye linjer aktivt i avlen.
Vi ved, at de oprindelige foundere ikke var helt ubeslægtede, og selvom stambogen ikke viser slægtskab, er der sandsynligvis genetiske overlap. Derfor er det vigtigt at se ud over stambogen og i stedet fokusere på faktisk genetisk variation. Man har altid været åben for at inddrage nye foundere i avlen, så racen bevarer sin sundhed og robusthed langt ud i fremtiden, derfor er stambogen for dansk/svensk gårdhund stadig åben.
Løsningen findes ved indkrydsning
Mange racer løser problemerne ved at tilføre nyt blod fra andre racer. Lundehundene i Norge har bl.a. anvendt islandsk fårehund og norsk buhund. Det kræver dog omhyggelig udvælgelse, de fleste racer har få foundere, og der derfor ikke tilføres nyt blod ved at indkrydse en race, som allerede har været brugt. Reelt nyt blod opnås kun ved at bruge hunde med forskellig oprindelse. Et velforberedt indkrydsningsprojekt tager højde for dette og sikrer maksimal genetisk spredning.
For at sikre ægte genetisk variation skal man også undgå at bruge flere individer fra den samme eksterne race, medmindre man ved, at de kommer fra forskellige linjer. Det er netop denne omhyggelige tilgang, der ligger bag succesfulde indkrydsningsprojekter i udlandet, og som kunne inspirere til lignende arbejde i Danmark, hvis behovet skulle opstå.
Indmønstring i Danmark er vores chance
I Danmark findes mange ”dansk/svensk gårdhunde” uden stambog, men med racetypisk temperament og egenskaber. De kan være en værdifuld kilde til nyt genetisk materiale. Vi håber faktisk, at de ikke er 100% dansk/svensk gårdhund i generne, for jo større variation, jo bedre. Så kan vi bremse tabet af genetisk diversitet og dermed risikoen for racespecifikke sygdomme og således sikre en sund race fremover.
En anden måde at bremse tabet af genetisk variation er at sikre, at mere end en hvalp fra hvert kuld kommer i avl. Derfor anbefaler Dansk/svensk gårdhundeklub også, at opdrættere – udover typisk selv at beholde en tæve – opfordrer sine hvalpekøbere til at en (sund og rask) kuldsøster får bare et enkelt kuld.
Gårdhundene uden papirer er ofte resultatet af mange års bevidst opdræt uden stambog, som besidder både de rigtige egenskaber og det rette temperament. Selv om der kan forekomme mindre variation i udseende, er det ikke ualmindeligt, at første generations afkom fra en indmønstret hund og en stambogsført hund rammer racetypen meget præcist. Derfor udgør disse hunde en vigtig ressource.
Sverige har lukket for indmønstring
I Sverige findes der ikke samme tradition for uregistrerede gårdhunde. De fleste hunde uden papirer deroppe har allerede stambogsførte aner. Derfor blev indmønstring stoppet i 2005, da grundige baggrundstjek viste, at nye hunde ikke tilføjede reelt nyt blod til racen.
Det betyder, at det i dag er endnu vigtigere, at Danmark fortsat udnytter denne mulighed, som Sverige ikke længere har. Vores uregistrerede population repræsenterer en unik mulighed for at tilføre racen nyt blod, og det er vigtigt, at vi anvender denne mulighed ansvarligt og langsigtet.
Opfølgning og videre avl er nøglen
Indmønstrede hunde gavner kun racen, hvis deres afkom også bruges i avl. Derfor er det vigtigt, at opdrættere anvender både de indmønstrede hunde og deres efterkommere. Kun sådan kan variationen spredes. Der er løbende indmønstret hunde til racen siden 1987. I nyere tid - siden 2020 - er seks hunde indmønstret i Danmark, og deres afkom findes i både ind- og udland. De har vist sig sunde og racetypiske, og mange er udstillet med både excellent og excellent med CK. Vi er heldige at kunne tilføre nye foundere, der allerede har det rigtige temperament, egenskaber og udseende. Rent praktisk vurderes hundene af Mikael Tranholm eller Birgitte Schjøth, og er DNA-testet fri for PLL.
For at arbejdet skal have en varig effekt, må også 1. og 2. generation dog anvendes aktivt i videre avl. Kun derved spredes deres gener bredt i racens population. Heldigvis har erfaringerne igennem mere end 35 år været positive, og det understreger potentialet i at fortsætte arbejdet med indmønstring.
En indmønstret hund og dens afkom får et almindeligt DKK-registreringsnummer, og de kan udstilles og konkurrere på lige fod med alle andre DKK-hunde om nationalt CAC og dermed nationalt championat. Dog kan de ikke indløse CACIB, junior- eller veteran-CACIB hos FCI, før dén generation hvor stambogen igen er fuld med kendte aner i tre generationer.
Den dansk/svenske gårdhund har fået fuld anerkendelse af den Amerikanske Kennel Club (AKC). Anerkendelsen åbner dørene til konkurrencer på alle niveauer i USA og markerer en vigtig sejr for racens fremtid uden for Skandinavien.
Den danske hunderace dansk/svensk gårdhund, er netop blevet fuldt godkendt af den amerikanske kennelklub (AKC).
Lørdag den 28. oktober var alle nationalracer for første gang nogensinde samlet under ét tag.
Reklamer for en fiktiv plastikkirurgisk dyreklinik skal gøre danskerne opmærksomme på, hvad bestemte typer af udseende gør ved hundenes velfærd. Målet er at reducere efterspørgslen på fremavlede karaktertræk som korte snuder, store øjne og masser af hudfolder, da disse ofte kommer med en pris for hundenes helbred.
Denne uge har i den grad stået i hvalpeimport og dårlige opdrætteres tegn. Derfor får I her en lille quiz om, hvordan man undgår at støtte disse opdrættere, der kun er i det for pengenes skyld. Quizzen er ikke verdens sværeste, men der er et par faktaspørgsmål, der nok kan drille lidt
Går man med en drøm om at blive årets opdrætter i DKK 2019, er vejen nu blevet en smule kortere, da sidste års vindere har valgt at tage en pause fra udstillingerne
Skulle man stå i den situation, at man mangler et argument for at støtte gode danske opdrættere, så kommer der et her
Tre mænd er i dag ved retten i Kolding dømt for bl.a. omfattende ulovlig import og handel med hundehvalpe. Dommen lød på 6 måneders ubetinget fængsel, 4 måneders betinget fængsel og en bøde på 100.000 kr. samt konfiskation af fortjenesten og frakendelse af retten til erhvervsmæssig handel med hunde og erhvervsmæssig opdræt af hunde
Efter dansk/svensk gårdhund fik den endelige godkendelse hos FCI for nylig, kunne den første CACIB uddeles til racen lørdag
Så er Årets Avlsklasse afgjort, og det blev Surtsey's E-Eydis, islandsk fårehund, der løb med sejren et point foran Javika's Neymar JR Stump Boblop, dansk/svensk gårdhund, og vi skal nok skrive meget mere om Årets Avlshund, men her kommer lidt om nummer to
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Dansk Kennel Klubs tredobbelte udstilling bød på danske vindere i top og en finale med masser af spænding!
Fredagen på Bornholm bød på sol, smil og masser af logrende haler, og nu kan du genopleve hele stemningen i billeder.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Der er feststemning i Viborg, hvor K9 Biathlon for alle denne weekend er en del af Nordic Lake Festival. Allerede nu er der fuld knald på, og byen har taget imod os med åbne arme.
Publikum og hunde nyder en varm og festlig start på weekendens store udstilling
Denne weekend danner Viborg og den smukke Nordic Lake Festival rammen om en af årets mest stemningsfulde hundeoplevelser, K9 Biathlon for alle. Tre dage med fællesskab, udfordringer, grin, vand og mudder, hvor mennesker og hunde sammen tager udfordringen op på baner med forhindringer for enhver smag.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Lørdagen på Bornholm bød på højt humør, masser af solskin og skarpe konkurrencer om både CACIB og titlen som Hammershusvinder 2025.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 19. august.