Astrid Gerd Holtet
Mange hundeejere har nok oplevet at sidde derhjemme og pludseligt reagerer hunden på noget, som man ikke selv kan høre. Det sker fordi hundens øre kan høre lyde, som menneske-øret ikke kan opfange.
Hvordan hører hunden?
Lyd bevæger sig som bølger igennem luften. Når disse bølger rammer hundens øre, bevæger de sig ned i øregangen og rammer trommehinden. Trommehinden sættes i bevægelse og denne bevægelse forplantes til mellemørets knogler. Knoglerne sender bevægelsen videre til det indre øre, hvor den bliver opfanget af ørets nerve, og sendt som elektrisk signal til hjernen.
Hvordan lyder verden for hunden?
Hvor mange svingninger lydbølgerne laver, har betydning for hvilken tone lyden har. Er der mange svingninger, giver det en høj tone, mens er der få, giver det en lav tone. Hyppigheden af disse svingninger kaldes for frekvensen, og måles i hertz. Enheden hertz, angiver hvor mange svingninger, lydbølgen laver per minut.
Det er ikke alle frekvenser øret kan opfange. Menneskets øre kan høre mellem ca. 20 til 20.000 hertz. Hunden derimod kan høre op til 40.000 eller 50.000 hertz, og nogle racer formentligt endnu højere. Det vil altså sige, at hunden kan høre toner, langt højere end det menneskelige øre. Disse frekvenser kalder vi for ultralyde.
Selvom hunden kan høre flere toner end vi kan, er de dog ikke så gode til at skelne de toner, som vi taler i, fra hinanden. Det vil altså sige, at de kan have svært ved at skelne det ene ord, fra det andet, når vi snakker i vores normale toneleje.
Ud over at kunne høre de høje toner, er der også forskel på hvilke lydstyrke øret kan opfange, og det betyder at hunde-øret kan høre lyde, der er op til fire gange så langt væk, som det vi kan høre.
Hundens øret overgår altså på mange måder menneskets, og derfor kan vi ofte stå i situationer, hvor hunden kan høre lyde vi ikke kan – og gennem historien har vi udnyttet denne egenskab hos hunden, både til jagt og til vagt.
Så næste gang din hund reagerer på noget ude i mørket, som du ikke kan høre, er det formentligt et resultat af den forskel, der er på hunden og menneskets hørelse.
