Sjovt adventsløb for hund og ejer

29-11-2023 12:00

Anne Cecilie Sohl

Har dig og din hund brug for at komme ud og bevæge jer efter en julefrokost, eller elsker du bare at bevæge dig med din hund? Så er Canicross adventsløbet i Mariager lige noget for dig.

Copyright Hunden.dk
Søndag den 3. december inviterer hunde-løbeklubben K9 Runners Mariager til adventsløb for alle. Foto: K9 Runners Mariager
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag den 3. december inviterer K9 Runners Mariager endnu engang til en forrygende Canicross-fest for løbeglade hunde og ejere.

Der er mulighed for at løbe distancer fra 2-5km, deltage i børneklassen eller hoppe på MTB'en eller Kickbike'en på en 5km rute. 

Der er indtil videre over 100 tilmeldte, hvilket er en fordobling siden sidste år, og deltagerne kommer fra hele Danmark samt Sverige. 

Efter løbet er der æbleskiver og gløgg til alle. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle kan være med
Canicross er en sport for alle hunderacer- og ejere, selv de yngste hundejere kan være med til en sjov og udfordrende dag med deres bedste ven.

I feltet vil der både være  erfarne løbere fra det danske landshold, men ligeledes dem der blot ønsker en roligere gå- eller løbetur. 

Løbet finder sted ved Sødisbakke, Havndalvej 7-9, 9550 Mariager og man kan tilmelde sig følgende klasser: 

  • kl 10.30  5 km Bikejoring(MTB)
  • Kl 11.00  5 km Scooter(Kickbike)
  • Kl 11.10  5 km Canicross Dame/Herre
  • Kl 11.50  3 km Canicross Dame/Herre
  • Kl 12.30  3 km Canicross børneløb  

Tilmeld dig løbet her.

Fakta
K9 Runners Mariager

Klubben startede den 1. november 2022 og har i dag over 56 medlemmer i alle aldre.

De afholder to træninger hver uge, hvor alle kan være med.

De har opnået at stille til start med 12 ud af 22 deltagere til VM i oktober 2023 og klubben har en danmarksmester blandt kvinderne og en bronzemedalje blandt mændene. 

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout