Bjarke Kirkegaard Nielsen
Det er godt for børn at have hund. Det hersker der ingen tvivl om. Men hvad med hundene? Hvordan har de det med at være i hjem med børn? Det spørgsmål savnede amerikanske forskere fra Oregon State University svar på.
Derfor allierede de sig med 30 børn og unge i alderen otte til 17 år. Af de 30 børn var 25 udviklingshæmmede. Børnene havde deres egen hund med til forsøget. Forskerne kiggede på tre faktorer.
Forskerne fandt, at hunden var aktivt synkrone med børnene i 60 procent af tiden. Tallet kan dog deles op i, at hundene var synkrone med børnene 73 procent af tiden, når de var i bevægelse og kun 41 procent, når de var stille.
Hundene var ikke så opmærksomme på de to andre faktorer, nærhed og orientering.
Så man kan ud fra dette forsøg konkludere, at hunde er opmærksomme på børn, reagerer på dem og i mange tilfælde bevæger sig synkront med børn.
Laver man samme forsøg med voksne og hunde er resultatet dog lidt anderledes. Her er hundene synkrone 82 procent af tiden.
– En interessant ting vi observerede er, at hunde tilpasser sig børns adfærd mindre ofte, end hvad vi har set med hundene og deres voksne ejere, hvilket tyder på, at selvom hundene ser børn som sociale følgesvende, er der stadig forskelle på børn og voksne, som vi bliver nødt til at forstå bedre, siger Monique Udell, der er dyreadfærdsforsker og førsteforfatter på studiet.
