Nyt studie: Hvad motiverer børn til at hjælpe hunde

24-01-2023 08:48

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I et amerikansk studie har man undersøgt, hvilke faktorer der får helt små børn til at hjælpe hunde i konkrete situationer

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

På Duke University i USA har forskere kigget på menneskets omsorg for andre racer. Helt specifikt har de kigget på små børns interaktion med hunde for at finde ud af, om børn hjælper hunde helt intuitivt. Det skriver Phys.org. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til forsøget havde forskerne 97 børn mellem 20 og 47 måneder gamle. 44 af børnene kom fra hjem med hund og 53 kom fra hjem uden hund. Børnene blev stillet over for flere konkrete situationer, hvor de kunne hjælpe hunden eller lade være. På den måde ville forskerne undersøge, hvad der motiverer børn til at hjælpe hunde i specifikke situationer. 

Studiet viste at:

  • 50 procent af børnene hjalp hunde med at få fat på godbid eller legetøj, der lå uden for hundens rækkevidde, hvis hunden selv forsøgte at få fat på det. 
  • 26 procent af børnene hjalp hunden, hvis den ikke havde udvist interesse for legetøjet eller godbidden. 
  • Havde hunden udvist interesse for barnet, var villigheden til at hjælpe dobbelt så stor, som hvis hunden ikke havde vist interesse. 
  • Børnene udviste også en større villighed til at hjælpe, hvis objektet var mad i forhold til, hvis objektet var legetøj. 
  • Derudover viste det sig også at spille en stor rolle, om barnet kom fra et hjem med hund. 

Vi observerede børn, helt ned til to-års alderen, opføre sig på måder, der afslørede, at de ikke bare var i stand til at læse et andet dyrs mål-orienterede adfærd, men bruger den viden til at hjælpe dyret til at opnå dets mål,« forklarer Rachna Reddy der er post doc. i evolutionær antropologi ved Duke University, til Phys.org.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout