Gammel hvalp kan være et missing link

29-11-2019 15:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En 18.000 år gammel hvalp er fundet i Sibirien. Indtil videre har man ikke kunnet fastslå, om det er en ulv eller en hund

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom den er 18.000 år gammel, kan den vise sig at være en helt ny race. Sådan lyder forskernes konklusion efter at have undersøgt et særdeles velbevaret lig af en hvalp fundet i Sibirien.

Det har nemlig ikke været muligt gennem DNA-tests at fastslå om dyret er en ulv eller en hund, og derfor kan det være en hidtil ukendt evolutionær forbindelse mellem de to dyr. Det skyldes både, at dyret er svær at identificere som enten det ene eller det andet, men det skyldes også, at det stammer fra en periode, hvor man mener hunde og ulve er blevet to adskilte racer.

Ifølge Siberian Times blev fundet gjort i sommeren 2018 i et stykke frossen jord i nærheden af Indigirka-floden nordøst for Jakutsk. Forskerne kunne ret hurtigt datere dyret, der både har intakt pels, næse og tænder, til at være cirka 18.000 år gammelt.

Men det var først, da det velbevarede dyr blev sendt til Sverige for at blive DNA-testet, at forskerne fik den største overraskelse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Centret har Europas største bank med DNA-prøver på hunde og ulve fra hele verden, men de kunne ikke identificere den, siger Sergey Fedorov fra Institut for Anvendt Økologi i Norden, som er en del af det Nordøstlige Føderale Universitet i Jakutsk til Siberian Times.

Herunder kan du se et indslag om dyret

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout