Omkring det 15. århundrede er der med stor sikkerhed transporteret, hjemtaget og ilandsat stående jagthunde af orientalsk oprindelse i Spanien og Frankrig. Hunde, der var eminente til at finde fugl (vildt) og ekstremt faste i standen. Den faste stand sikrede, at jægeren efterfølgende kunne kaste net hen over de fugle, der instinktiv trykkede sig, når de fornemmede fare på færde.
Disse hunde fik senere navnet, old spanish. Racen bredte sig op gennem Europa. Gennem årene er der blevet avlet på disse hunde udelukkende efter brugsegenskaber, hvilket medførte at hundene ikke havde det mest tiltalende udseende. På den tid og helt op i det 18.århundrede var de engelske jagthunderacer altdominerende i antal på kontinentet, eksempelvis i Spanien, Frankrig, Tyskland og Danmark.
Den nye type
Særligt i Tyskland og Danmark opstod der på samme tid et stort ønske om at skabe en grundigt arbejdende og elegant jagthund med bredere kompetencer og en udtalt god næse. Den nye type skulle være lettere at træne end de engelske racer, der afsøger større områder. Man havde flere krav til den nye jagthund, som blandt andet skulle have et mindre søgeformat, stærkere kompetencer i sporarbejde og større passion for arbejdet i vand. Det skulle være en alsidig jagthund, som den almindelige jæger havde brug for i sin jagtudøvelse.
Avlsmaterialet var lille, og den korthårede hønsehunds aner tæller derfor blandt andet old spanish pointer, den brunbrogede gammel danske som Sten Steensen Blicher var i følgeskab med på heden, og avlshunde over tid indkøbt i Tyskland.
Korthaarklubben
22. maj 1908 stiftedes den danske Korthaarklubben for at bakke op om arbejdet med racen. Herved blev Korthaarklubben den første og ældste klub indenfor stående jagthunde i Danmark. Tyske jægere arbejdede hen mod samme type jagthund, og man var lidt længere fremme i projektet end i Danmark. Tyskerne havde så tidligt som 1879 på et møde i Hannover nedskrevet avlsmål, en standard om man vil. Derved blev den tyske FCI Racestandard nr. 119 godkendt og gældende for korthår i hele verden.
Avlsarbejdet var i gode hænder i Danmark. Man fik allerede i 1940’erne fremavlet et antal elegante hunde, der fuldt levede op til avlsmål og standard. På samme tid lykkedes det også at fastholde de brugsmæssige kvaliteter på fuglearbejdet, som var kendetegnet hos old spanish pointer. I perioden 1945 til 1957 tog korthåret hønsehund syv danmarksmesterskaber fordelt på syv forskellige hunde. Det sås altså tydeligt, at racen havde bibeholdt de brugsmæssige egenskaber.
Korthåret hønsehund i dag
Også i dag beviser racen sine brugsmæssige egenskaber gennem flere danmarksmesterskaber.
Danskejede korthår, der i disse år også fremføres på prøver i eksempelvis vore to nabolande Tyskland og Sverige, hjembringer næsten udelukkende 1. pris i disse landes prøvesystemer, som også vægter foranstående kvaliteter for en god brugs- og jagthund.
I avlen i dag lægges der større vægt på racens brugsegenskaber end på dens udseende,
og Korthaarklubben bifalder, at avlerne bakker op om dette. Tingene kan da fint kombineres, og der kan skeles til at fremavle et flot afkom, når man vælger avlspartner til tæven.
Racen som familiehund
Den korthårede hønsehund er først og fremmest en jagthund, men den kan også fungere som familiehund ved siden af det aktive liv. Den har brug for meget motion, så er man ikke jæger, skal man sørge for, at hunden får masser af motion og stimuli i form af jagtrelateret træning, søge- og apporteringsøvelser.Sørger man for dette, har man en hund, der er afslappet, venlig og tålmodig.
Det er en god ide, at man har erfaring fra lignende stående jagthunderacer, hvis man overvejer at anskaffe sig en korthåret hønsehund. Racen kan virke noget selvstændig, hvilket kan give problemer for førstegangsejeren.
Det er vigtigt, at man hele tiden husker, at det er en jagthund, og den egner sig derfor rigtig dårligt til at ligge på skødet eller sofaen hele dagen. Den har brug for daglig beskæftigelse. Når det er sagt, har racen brug for en tæt kontakt til sin familie, da den er meget social.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 19. august.
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
Linn K. Øverland og hendes korthåret hønsehund Quattro har vundet begge forårets DM-titler i scooter 1 – en trækhundedisciplin hvor samarbejde, udholdenhed og fart går op i en højere enhed.
Dansk Kennel Klub har netop lanceret en offentlig brainstorm. De vil gerne have hjælp til, hvad udstillingen i Herning skal hedde fremover
Solskin, faglighed og fællesskab prægede en weekend hvor DKK kredse og specialklubber fra hele landet blev samlet om ny viden og stærkere relationer
Med risiko for at gentage os selv: Labrador retrieveren Lab'Spb Gazprom, også kendt som Blue, vinder endnu en gang Best In Show!
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Sidsel Rycther Lauridsen og border collien Shadow blev verdensmestre i Heelwork to Music efter ti års dedikeret træning, tæt samarbejde og en præstation, der tryllebandt både dommere og publikum i Finland.
En parasitisk orm fra Sydeuropa er for første gang blevet opdaget i huden på en dansk hund. Ormen trives i varme og fugtige omgivelser og kan nu være ved at etablere sig i Danmark.
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
Blommerne og mirabeller hænger tungt fra træernes grene og truer med at falde ned i hovedet på de forbipasserende. Er man så heldig at gå tur på en natursti, kan man oven i købet plukker dem og nyde dem med det samme. Og er hunden med, fristes man helt naturligt til også at give sin hund et par stykker af disse sødmefyldte og saftige frugter. Men er det nu en god ide?
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
