Omkring det 15. århundrede er der med stor sikkerhed transporteret, hjemtaget og ilandsat stående jagthunde af orientalsk oprindelse i Spanien og Frankrig. Hunde, der var eminente til at finde fugl (vildt) og ekstremt faste i standen. Den faste stand sikrede, at jægeren efterfølgende kunne kaste net hen over de fugle, der instinktiv trykkede sig, når de fornemmede fare på færde.
Disse hunde fik senere navnet, old spanish. Racen bredte sig op gennem Europa. Gennem årene er der blevet avlet på disse hunde udelukkende efter brugsegenskaber, hvilket medførte at hundene ikke havde det mest tiltalende udseende. På den tid og helt op i det 18.århundrede var de engelske jagthunderacer altdominerende i antal på kontinentet, eksempelvis i Spanien, Frankrig, Tyskland og Danmark.
Den nye type
Særligt i Tyskland og Danmark opstod der på samme tid et stort ønske om at skabe en grundigt arbejdende og elegant jagthund med bredere kompetencer og en udtalt god næse. Den nye type skulle være lettere at træne end de engelske racer, der afsøger større områder. Man havde flere krav til den nye jagthund, som blandt andet skulle have et mindre søgeformat, stærkere kompetencer i sporarbejde og større passion for arbejdet i vand. Det skulle være en alsidig jagthund, som den almindelige jæger havde brug for i sin jagtudøvelse.
Avlsmaterialet var lille, og den korthårede hønsehunds aner tæller derfor blandt andet old spanish pointer, den brunbrogede gammel danske som Sten Steensen Blicher var i følgeskab med på heden, og avlshunde over tid indkøbt i Tyskland.
Korthaarklubben
22. maj 1908 stiftedes den danske Korthaarklubben for at bakke op om arbejdet med racen. Herved blev Korthaarklubben den første og ældste klub indenfor stående jagthunde i Danmark. Tyske jægere arbejdede hen mod samme type jagthund, og man var lidt længere fremme i projektet end i Danmark. Tyskerne havde så tidligt som 1879 på et møde i Hannover nedskrevet avlsmål, en standard om man vil. Derved blev den tyske FCI Racestandard nr. 119 godkendt og gældende for korthår i hele verden.
Avlsarbejdet var i gode hænder i Danmark. Man fik allerede i 1940’erne fremavlet et antal elegante hunde, der fuldt levede op til avlsmål og standard. På samme tid lykkedes det også at fastholde de brugsmæssige kvaliteter på fuglearbejdet, som var kendetegnet hos old spanish pointer. I perioden 1945 til 1957 tog korthåret hønsehund syv danmarksmesterskaber fordelt på syv forskellige hunde. Det sås altså tydeligt, at racen havde bibeholdt de brugsmæssige egenskaber.
Korthåret hønsehund i dag
Også i dag beviser racen sine brugsmæssige egenskaber gennem flere danmarksmesterskaber.
Danskejede korthår, der i disse år også fremføres på prøver i eksempelvis vore to nabolande Tyskland og Sverige, hjembringer næsten udelukkende 1. pris i disse landes prøvesystemer, som også vægter foranstående kvaliteter for en god brugs- og jagthund.
I avlen i dag lægges der større vægt på racens brugsegenskaber end på dens udseende,
og Korthaarklubben bifalder, at avlerne bakker op om dette. Tingene kan da fint kombineres, og der kan skeles til at fremavle et flot afkom, når man vælger avlspartner til tæven.
Racen som familiehund
Den korthårede hønsehund er først og fremmest en jagthund, men den kan også fungere som familiehund ved siden af det aktive liv. Den har brug for meget motion, så er man ikke jæger, skal man sørge for, at hunden får masser af motion og stimuli i form af jagtrelateret træning, søge- og apporteringsøvelser.Sørger man for dette, har man en hund, der er afslappet, venlig og tålmodig.
Det er en god ide, at man har erfaring fra lignende stående jagthunderacer, hvis man overvejer at anskaffe sig en korthåret hønsehund. Racen kan virke noget selvstændig, hvilket kan give problemer for førstegangsejeren.
Det er vigtigt, at man hele tiden husker, at det er en jagthund, og den egner sig derfor rigtig dårligt til at ligge på skødet eller sofaen hele dagen. Den har brug for daglig beskæftigelse. Når det er sagt, har racen brug for en tæt kontakt til sin familie, da den er meget social.
Opkast og diarré er nogle af de hyppigste grunde til bekymring hos hundeejere, men hvornår er det egentlig alvorligt? Vi gennemgår de mest almindelige årsager, faresignaler, hvordan du bedst hjælper din hund og hvornår du bør søge dyrlæge.
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Kennel Faarup modtog lørdag på hundeudstillingen i Fredericia en af tre hæderspriser fra Dansk Kennel Klub
I denne weekend danner Messe C i Fredericia rammer for årets første hundeudstilling organiseret af Dansk Kennel Klub. Med denne udstilling skydes hundeåret i gang med manér med et rekordhøjt antal tilmeldinger for årets første udstilling. I alt når udstillingen op på næsten 3.500 tilmeldinger fordelt over to dage
Sommerferien er nu ved at være slut for de fleste. Sådan er det også her på redaktionen, og fra mandag udkommer det splinternye nummer af Magasinet HUNDEN
Vi er dykket ned i Magasinet HUNDEN årgang 1981. Her får du en artikel fra juninummeret
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Den islandske fårehund var i 1950’erne tæt på at forsvinde.
Jørgen Metzdorff fortæller her historien om racen, der overlevede takket være få passionerede mennesker.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
