Alle gode gange fire…

21-09-2015 11:24
Roskilde, Vejen, Bornholm – og nu også Hillerød. Bullmastiffen Librrani's High Performance Alonso har endnu engang vundet Best in Show på en international udstilling arrangeret af Dansk Kennel Klub.

Flere end 3.300 måtte se sig besejret, da Bullmastiffen Librrani's High Performance Alonso ejet af Imran Durrani, Mette Libstrup Sørensen, Viivi Alaluusua og Satu Timlin, Sorø, for fjerde gang i år indtog sejrspodiet. Denne gang var det den tyske BIS-dommer Peter Machetanz, der honorerede Alonsos fantastiske kvaliteter med weekendens store pokal. Sidste gang, Alonso gik sejrsgang i Danmark, var på DKK’s internationale udstilling på Bornholm i august. Han har dog ikke ligget på den lade side i mellemtiden. Dels har han høstet BIS 2 på en international udstilling i Finland, dels vandt han over næsten 100 bullmastiffer ved Euro Dog Show og blev dermed Europavinder 2015. Alonso har nu en meget gedigen føring i konkurrencen om at blive Årets hund. Han har 113 point, og den nærmeste konkurrent, amerikansk cocker spaniel Galaksi This Is Me, ligger på 68 point. ØVRIGE PLACERINGER I HILLERØD: BIS 2: Lakeland Terrier Hi-Kel Terrydale Destiny ejet af Tenna Grenaae, Haslev. BIS 3: Afghansk Mynde Simbad Ebn Rashida Von Haussman ejet af Elisabet Leven & Sven Westerblad, Sverige. BIS 4: Rhodesian Ridgeback Kangelani´s Impressive Ino Byascot ejet af Alexander Lund, Norge. Se flere resultater på hundeweb via linket under billederne til højre.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout