En tur i brændenælderne

26-07-2020 09:30

Astrid Gerd Holtet

For både mennesker og hunde kan brændenælder være ganske ubehagelige at komme i kontakt med. Ofte giver de en kortvarig, men ubehagelig, smerte og kløe, men ikke alle hunde har lige stor tendens til at blive generet af de giftige planter 

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Brændenælden er en almindelige plante i Danmark, der vokser de fleste steder i landet. Planten har brandhår, der kan sætte sig fast i huden og afgive gift fra en giftkirtel, hvis man kommer i kontakt med dem. Giften giver en lokal irritation i huden og med irritationen følger smerte, rødme og kløe.

Hunde med tyk pels er ikke i så stor risiko for at få forbrændinger, da pelsen ofte beskytter huden mod at komme i kontakt med planten. Hunde med tynd pels eller sarte trædepuder er derimod i særlig risiko for at blive forbrændt af planten. Ligeledes er hunde, som eksempelvis jagthunde, der færdes meget i uplejet natur, særligt udsatte for at blive brændt.

Symptomer på at hunden har været i kontakt med brændenælder

  • Hunden slikker sig på poterne, i lysken eller på maven
  • Huden virker rød og irriteret i mellem trædepuderne, i lysken eller på maven
  • Hunden bliver urolig
  • Hunden gnubber poterne på eksempelvis et tæppe
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sådanne symptomer vil ofte gå over efter forholdsvis kort tid.

Voldsomme forbrændinger

I særligt svære tilfælde kan man opleve at hunden begynder at savle, får problemer med at trække vejret, begynder at ryste og kaster op. Oplever hunden denne form for symptomer, bør man straks kontakte sin dyrlæge. Dyrlægen kan give medicin, der modvirker giftens reaktionen og hæmmer kløen.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout