Cecilie Friis Amstrup
Allergi hos hunde kan komme til udtryk på mange måder – fra intens kløe til øreproblemer og diarre. De to mest almindelige former er inhalationsallergi, også kaldet atopi, og foderintolerance. Nogle hunde reagerer kun på én ting, mens andre er følsomme over for både noget i luften og noget i foderet.
Inhalationsallergi giver kløende hud
Inhalationsallergi (atopi) er en overfølsomhedsreaktion over for små partikler – kaldet allergener – som trænger ind i kroppen via luftvejene eller huden. Ifølge Netdyredoktor.dk er de mest almindelige allergener pollen fra græs og træer, husstøvmider, lagermider og skimmelsvampesporer.
Typiske symptomer er kløe især i ansigt, ører, lyske, armhuler, poter og på bugen. Mange hunde får tilbagevendende øregangsbetændelser, skæl, rødme og såkaldt "brillemønster" omkring øjnene. Allergien viser sig som regel, før hunden fylder tre år.
Der findes ikke én entydig test, der kan bekræfte atopi. Diagnosen stilles ud fra sygehistorie og symptomer. Nogle hunde reagerer meget positivt på kløestillende medicin, f.eks. prednisolon, hvilket kan understøtte mistanken om allergi.
Hvis det er muligt at identificere, hvad hunden reagerer på, kan man forsøge hyposensibilisering, også kendt som allergivaccination. Her indsprøjtes små doser af allergenet over tid for at vænne immunforsvaret til det. Cirka 70% af de hunde, der behandles på denne måde, får en markant bedring i deres symptomer.
I tilfælde, hvor årsagen ikke kan findes, eller hvor hyposensibilisering ikke virker, kan man benytte kløestillende midler. Medicinen vælges i samråd med dyrlægen og gives som tabletter, injektion eller mikstur.
Behandlingen kan også omfatte specialshampoo, plejende hudprodukter og et foder med essentielle fedtsyrer (omega-3 og omega-6), som styrker hudens beskyttelseslag og dæmper inflammation.
Op mod 15-25% af alle hunde vurderes at have atopi. Visse racer såsom schæferhund, retrievere, boxer, west highland white terrier samt fransk og engelsk bulldog er, ifølge Netdyredoktor.dk, særligt disponerede.
Foderintolerance kræver nøje kostvalg
Foderintolerance adskiller sig fra atopi ved, at reaktionen opstår som følge af indholdet i hundens kost. Der skelnes mellem foderallergi, som skyldes en reaktion i immunforsvaret, og foderintolerance, som opstår uden involvering af immunsystemet.
Symptomerne ligner dem ved inhalationsallergi: kløe – særligt i lysken, armhulerne, poter, omkring øjne og ører samt ved anus og halerod. Øregangsbetændelse og hudinfektioner med mørkfarvning og skæl ses også ofte.
Foderintolerance kan ikke påvises med blodprøver eller priktest. Diagnosen kræver et længere forløb, hvor hunden i første omgang udelukkende får et lavallergent foder i minimum seks uger. Hvis kløen forsvinder, tyder det på, at maden har spillet en rolle. Herefter kan man langsomt introducere nye ingredienser og vurdere, om symptomerne vender tilbage.
Ifølge Netdyredoktor.dk vælger mange ejere at fortsætte med allergidiæten uden provokation, hvis hunden trives på den. Det er vigtigt, at foderet indeholder en proteinkilde, hunden ikke tidligere har fået f.eks. and, vildt, hest eller fisk samt en letoptagelig kulhydratkilde som kartoffel.
Man kan vælge færdige allergidiæter eller sammensætte kosten selv i samråd med dyrlægen. Her er det afgørende, at hunden samtidig får dækket sit behov for vitaminer og essentielle fedtsyrer.
Risikoen for at udvikle foderintolerance er generelt lav, og der er ikke dokumentation for, at bestemte racer er særligt udsatte.
Nogle hunde har begge typer allergi
Cirka en tredjedel af alle hunde med allergi har både inhalationsallergi og foderintolerance. Det gør udredningen mere kompleks – og kræver, at man er særlig opmærksom på både kost og omgivelser.
Det vigtigste, du som ejer kan gøre, er at opsøge dyrlæge, hvis din hund viser tegn på kløe, hudproblemer eller fordøjelsesbesvær. Med den rette diagnose og en målrettet indsats kan de fleste allergihunde få et godt og aktivt liv – selvom sygdommen i de fleste tilfælde er livslang.
Artiklen bygger på information fra Netdyredoktor.dk.
