Færre fødevareallergier hos børn forbindes med kæledyr

27-01-2024 10:09

Anne Cecilie Sohl

Er du vokset op med kæledyr i hjemmet? Eller havde du kæledyr, mens dit barn lå i maven eller var spæd? Så har dit barn muligvis færre fødevareallergier end de børn der ikke tidligt blev eksponeret for f.eks. en hund eller kat.

Copyright Hunden.dk
Et japansk studie kæder færre fødevareallergier sammen med eksponeringen for kæledyr tidligt i livet. Foto: AdobeStock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en undersøgelse beskrevet på Videnskab.dk, testede man mere end 65.000 børn i Japan og fandt en tendens blandt de børn der havde været udsat for kæledyr i hjemmet. 

Hvert tiende barn har en fødevareallergi

Det er blevet mere almindeligt at have fødevareallergier og det er påvist at flere end hvert tiende barn i nogle højindkomstlande har en eller flere allergier over for bestemte fødevarer.

I et japansk studie har man analyseret data der viser eksponeringen for kæledyr samt fødevareallergier for præcist 66.215 børn. Alle data blev indsamlet under graviditeternes første trimester, ved fødslerne og cirka én måned efter børnene blev født. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskerne fandt en tendens til at der forekommer færre tilfælde af fødevareallergier hos de børn der tidligt har været ud sat for særligt katte, men også andre indendørs kæledyr. 

Resultaterne viste at børn der havde været omkring hunde oplevede færre allergier overfor æg, mælk og nødder. For børn der havde været omkring katte gjaldt det specifikt æg-, hvede- og sojabønner.

Til gengæld viste undersøgelsen også at børn der havde været eksponeret for hamstere oplevede flere tilfælde af nøddeallergi. 

Studiet kan ikke alene afgøre, om der er en årsagssammenhæng mellem eksponeringen for kæledyr og fødevareallergier hos børn, men forskerne peger dog på, at det kan bruges i fremtidig forskning, der vil undersøge årsagerne og mekanismerne bag fødevareallergi hos børn.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout