Jonathan vil køre foder til Ukraine

27-02-2022 07:18

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I fredags skrev vi om et internat i Ukraine, der manglede foder til deres dyr. Nu vil danske Jonathan Beck køre ned med en bilfuld foder

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Krigen i Ukraine udvikler sig time for time, og der er ufatteligt mange skæbner, der går gennem deres livs værste kriser lige nu.

Det er ikke kun mennesker, der lider. Dyrene går også en usikker fremtid i møde, og det kunne man blandt andet læse om i fredags på hunden.dk. 

Vi har nu også været i kontakt med Animal Rescue Kharkiv, som også fortæller om en særdeles trist situation. 

– Vores hunde er meget stressede, fordi de kan høre skud. Vi bekymrer os både for mennesker og dyr, og vi vil ikke forlade vores dyr. Vi vil derimod hjælpe så mange dyr, vi overhovedet kan, fortæller Olha Ilunina, der er frivillig og en del af kommunikationsafdelingen hos Animal Rescue Kharkiv. 

En af dem, der også vil hjælpe dyrene i Ukraine, er dansker. Han hedder Jonathan Beck, og han er netop nu ved at pakke sin varevogn med hundefoder, som han vil køre til Ukraine, eller så tæt på, som han overhovedet kan komme. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Er i kontakt med nogle i Polen som fortæller at vi kan snige os ind i Ukraine og dermed komme til de shelters/internater der har brug for mad. Men situationen ændrer sig hele tiden og de mener at der ikke går særlig længe før alt bliver lukket helt af. De har checkpoints på de store veje og russerne rykker hele tiden fremad. Så det gør det en anelse mere farligt. Men de har ingen mad til hundene og de andre dyr. De er ved at evakueret nogle internater ind i Polen så det bliver nok der min levering kommer til at være. Men lad os se, lyder det fra Jonathan Beck, der betegner sig selv som en almindelig familiefar med et stort hundehjerte. 

Han fortæller også, at han ikke præcist kan sige, hvornår han kører.

– Når bilen er fyldt til bristepunktet, kører jeg, siger han.

Vil du have noget med på bilen, kan du kontakte Jonathan på 

Mail: jonathan.beck.nilket@gmail.com

Eller

Telefon: 22583984
 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout