Aldrig havde jeg i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle repræsentere Danmark i noget, og specielt ikke til CRUFTS. Det har da altid været en drøm, men en drøm, som har været langt ude i fantasien. Men pludseligt var det mig, som skulle repræsentere Danmark til den internationale juniorhandling konkurrence, og lad mig bare sige, at det var en fuldstændig vild og fantastisk oplevelse.
Torsdag d. 7 marts 2019 rejste min onkel, tante og jeg mod Frankfurt, og derefter videre mod Birmingham. Det var ikke rigtig gået op for mig, at det faktisk var nu eventyret begyndte, men da vi sad i bilen på vej til lufthavnen, kunne jeg godt mærke, at sommerfuglene begyndte at flyve rundt i min mave. Vi sagde farvel til mine bedsteforældre i lufthavnen, og nu var det som om, at eventyret endelig begyndte.
Fredag d. 8. marts 2019 stod vi op og kørte mod CRUFTS, og jeg glædede mig som en sindssyg. Jeg har jo aldrig været der før og har kun set det på deres livestreams, men der har man jo ikke set selve udstillingsområderne eller mærket stemningen, så det glædede jeg mig sindssygt meget til.
Vi ankom til udstillingen, og startede dagen med en lang gåtur fra parkeringspladsen til selve udstillingen. Jeg tror ikke, at vi kunne have holdt længere væk fra hallerne end vi gjorde, men det gjorde ikke spor. Efter den lange gåtur kom vi endelig til hallen, men så skulle vi lige finde ”Press Office”, hvilket også var en smule forvirrende, men vi fandt det heldigvis. Her mødte vi James, som står for juniorhandlerne. Vi fik vores adgangsbilletter, og nu kunne vi endelig komme ind på udstillingen.
Kæmpestore CRUFTS
Jeg må nok sige, at jeg var overrasket. Der var jo mega mange mennesker, og de var overalt. Lidt flere mennesker end på DKK’s udstillinger. Vi gik rundt og kiggede på alle de forskellige hunde og på alle de forskellige boder. Hold nu op der var mange boder og de har alle 1000 forskellige ting. Både til hunde og mennesker.
Kl. 15 skulle vi mødes med de andre juniorhandlere og James. Rummet blev hurtigt fyldt op med juniorhandler og deres ledsagere. James fortalte os, at vi skulle over for at snakke med kommentatorerne, så de kunne få alt på plads. Danmark blev råbt op, og jeg gik hen til kommentatoren. Her blev jeg spurgt om hvordan mit efternavn skulle siges, og for at være ærlig havde jeg da heller ikke regnet med, at de kunne sige det. Det indeholder jo både ø og æ. Det var lidt sjovt, når de prøvede at udtale det. Her fik jeg også at vide, at jeg skulle handle en samojede, og jeg blev så glad. Efter vi havde talt med kommentatorerne, måtte vi gå.
Fredag aften kørte min onkel og jeg tilbage mod hallerne for at deltage i middagen for alle os juniorhandlere og vores ledsagere. Her mødtes vi med alle de andre juniorhandlere og James. Vi gik i samlet flok mod store ring for at øve indløbet og opstillingen til lørdag. Det var da lidt underligt at løbe ind i ringen uden hund, og bare lade som om, at man havde en hund i hånden. Men fremad gik det. Efter vi havde øvet, skulle vi op og spise. Endelig. Vi sad sammen med alle de andre fra Skandinavien.
Da vi havde spist, kom vi nu til det tidspunkt, jeg havde frygtet allermest. Vi skulle nemlig op og holde en tale foran alle de andre, og jeg må nok sige, at jeg var mega nervøs. Ikke fordi at, de andre var skræmmende eller noget, men mere fordi at jeg skulle tale engelsk foran alle de mennesker. Men det gik godt, heldigvis. Efter talerne blev det til at bytte alle vores gaver. Vi gik rundt mellem hinanden, og prøvede at finde ud af hvem vi havde givet gaver til og hvem vi ikke havde. Men da alle gaverne var delt ud, kørte min onkel og jeg hjem, så vi kunne få noget søvn, og være klar til den store dag.
Endelig kom dagen, som jeg havde ventet på i lang, lang tid. Lørdag d. 10. marts 2019, hvor den internationale juniorhandlerkonkurrence fandt sted. Jeg glædede mig sindssygt meget. Det var som om, en drøm endelig gik i opfyldelse.
Vi ankom til hallen, og gik straks mod store ring, hvor håret skulle sættes og udstillingstøjet skulle på, men vigtigst af alt skulle jeg møde min samojede.
Konkurrencen
Vi fik sat håret, og gik om mod backstageområdet, hvor jeg endelig skulle møde min samojede. Her mødte vi en sød dame, som præsenterede sig og fortalte os, at hun var ejer af samojeden, som jeg skulle låne. Hun hentede Tia, som var mega sød. Jeg klædte om, og så var det ellers tid til at træne lidt med hende. Tia kiggede meget efter sin mor i starten, men efterhånden som hun blev mere vant til mig, blev hun også mere interesseret i mig.
Endelig blev det tid til selve konkurrencen. Vi stod alle ude bagved det sorte tæppe, og jeg kunne godt mærke at spændingen steg. Ind løb Australien, og så var vi i gang. Der blev råbt ”Danmark”, og jeg løb ind. Det var helt vildt fedt.
Da det blev min tur til at komme op foran dommeren og vise hvad jeg kunne, gjorde jeg det bedste jeg kunne, og jeg var tilfreds. Min hund var desværre en lille smule ukoncentreret, og kiggede alle mulige forskellige steder hen, men det var jo lige så nyt for hende, som det var for mig.
I anden runde skulle vi bytte hund med de andre juniorhandlere. Her fik jeg en meget sød irsk setter. Vi havde ikke meget tid til at lære dem at kende, men heldigvis fik jeg en meget madglad hund, som ville gøre alt for en godbid. Inde i ringen gik det mega godt med hende, for hun gjorde bare hvad man sagde. Da vi så kom ud backstage, byttede vi tilbage til vores originale hund, og skulle nu ind for sidste gang inden den helt store finale.
Ikke sidste gang
Der var meget lang ventetid inden finalen. Min onkel, tante og jeg gik rundt og kiggede lidt på de mange forskellige boder, for at få ventetiden til at gå. Men da klokken endelig nærmede sig kl17:45, stod vi alle klar med hver vores hund, og var klar til at løbe ind i ringen, og repræsentere vores land for en sidste gang. Jeg var godt nok spændt, men stemningen var i top og alle var glade.
Australien løb ind, og så var showet ellers skudt i gang. Der sad så mange mennesker og kiggede ned på os oppe fra tribunerne. Det var så fedt at løbe ind til så mange mennesker der klappede ad en. Stemningen var helt i top. Det kunne man både mærke blandt juniorhandlerne, men også blandt publikum. Dommeren kiggede rækken igennem, og de 10 finalister blev råbt op. Desværre var jeg ikke blandt de 10 finalister, men jeg var ikke skuffet. Bare det at kunne sige, at jeg har repræsenteret Danmark til CRUFTS er jo helt surrealistisk, og noget jeg er så stolt af.
Den weekend er noget, som jeg aldrig i hele mit liv vil glemme. Alle de forskellige indtryk, den fede stemning og alle de hundeglade mennesker er noget jeg aldrig vil glemme, og jeg kan helt klart sige, at det ikke er sidste gang jeg besøger CRUFTS.
Herunder kan du se anden runde af juniorhandling på Crufts. Det er Camille med den irske setter
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Weekenden, d. 2/11-3/11, blev brugt på hundeudstilling i Herning, i hvert fald for mit vedkommende
Camille har taget hul på et nyt udstillingsår
Anden weekend i maj stod på hundeudstilling i Roskilde. Den var en god weekend med god stemning og hele molevitten
I dag drager Camille mod European Dog Show i Østrig, hvor hun skal repræsentere Danmark i juniorhandling. I dette bogindlæg kan du læse om hendes tanker forud for den store oplevelse
Så er det blevet Camille Maries tur til at blogge, og som sædvanlig er det hyggelig læsning
Camille Marie Saugmann Ørbæk har bloggen i denne uge, og hun har skrevet dette fine indlæg om træning. For hende skal træningen være sjov
I sin første udenlandske konkurrence lykkedes det ikke årets juniorhandler 2018 at gå videre til finalen
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.
Dansk Canicross Forbund satte i søndags et imponerende punktum for Dog Series 25/26. Hele 182 ekvipager var samlet på en gammel campingplads i Thy til en finale præget af høj fart, kølige temperaturer og enestående natur.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Den 22. & 23. marts afholdt Dansk Polarhunde Klub Danmarksmesterskab i Tisvilde. 37 deltagere kørte eller løb gennem skoven i Tisvilde hegn i jagten på de danske mesterskaber.
